Øxnehøiene

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte C. Engelhardt i 1873 Tødsø sogn og beskrev lokaliteten således: "Har været ligesaa stor som Trelhøj; nu er den overpløjet."

Højen var stærkt udpløjet og afgravet og målte ca. 30-36 m i tværmål. I midten fandtes et hul, gravet 1909 af gårdejer Mads Østergaard og pastor Janssen. Ca. 1,50 m under højtoppen havde de fundet noget træ, hvorefter de var standset og havde underrettet Nationalmuseet.

Det kunne konstateres, at træet stammede fra en jordfæstegrav, grav A, som lå i retning ØSØ-VNV og var gravet ned i undergrunden. På bunden af hullet var lagt nogle lag flade "molersten", mens der langs midten efter længderetning kun lå ét lag af disse sten. På dette leje var anbragt en egekiste. Denne var lukket i vestenden af et lodretstående træstykke, mens østenden var forstyrret af ejerens gravning. Egestammen målte 2,77 m i længden og 0,60 m i vestenden og 0,25 m i østenden. Tværs over egekisten lå 10 revler af svært egetræ, fordelt med omtrent lige store mellemrum. Enderne hvilede på den oprindelige markoverflade og forløb på begge sider nedad mod midten, hvor de hvilede på kisten. Ellers var trærevlerne adskilte fra kisten med et ganske tyndt jordlag. Revlerne var alle itubrudte over midten og havde en længde på mellem 0,65 og 1,15 m. Om de har været tildannede, kunne ikke afgøres. Der fandtes hverken skelet eller oldsager i graven.

I højen fremkom endnu en grav, grav B, som var en stor stensat grav med et trugformet gravrum. Graven lå i retning SØ-NV og bestod af en 5 x 3 m stor stendynge, der oprindelig havde dækket en nu bortrådnet trækiste. Det indre gravrum målte 2,10 m i længden og 0,60 m i bredden, og deri lå rester af noget organisk stof. I graven fandtes to bronzefibler, et bronzesværd med rester af skede, en bronzedolk samt et stort stykke af en tynd ornamenteret guldplade, som sandsynligvis har været fæstnet med harpix på en bronzeplade.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte G. Hatt i 1924 Tødsø sogn og beskrev lokaliteten således: "Den nordligste af "Øxenhøjene", noget udpløjet, men endnu ret anselig; 2 m høj, 30 à 40 m i Tværmaal. Heri et Gravfund, B 9572-82, undersøgt af Konservator Rosenberg 1910."

Længde: 2,77 m; bredde: 0,6 m (opmålt i 1910)

Længde: 2,1 m; bredde: 0,6 m (opmålt i 1910)

Dækket af en stendynge.