Esbjerg Baunehøj

Ved "reguleringen" af Baunehøj fandt læge Daniel Bruun en flintflække, som indsendtes til Museet.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte A.P. Madsen i 1891 Esbjerg sogn og beskrev lokaliteten således: "To tæt ved hinanden beliggende Høie, i et beplantet Anlæg øst for Havnegade. Den vestligste og største er omdannet til en Udsigtshøi."

Ved anlæggelsen af et vandtårn i "Baunehøj" fandt man en stenlægning, der syntes at indeslutte et gravkammer.

Efter meddelelsen om fundet af stenlægningen foretoges der en udgravning af højen, som kaldtes "Esbjerg Baunehøj" og var ca. 3,20 m høj. Derved fremkom tre grave. Den første grav var forstyrret og bestod af en stenpakning i retning Ø-V (Grav A). Den indeholdt en fragmenteret bronzedolk, et fragment af en bronzenål og en sporelignende genstand af bronze. Den anden grav bestod af en langoval stenpakning i retning Ø-V (Grav B). Træsplinter i graven tydede på, at det oprindelig havde været en stammekiste. I graven lå resterne af et ubrændt lig sammen med fragmenter af et ornamenteret bæltebeslag af bronze, en bæltekrog med bronzelukke, brudstykker af en bronzenål, en bronzedolk med rester af træskede, en pincet og en syl af bronze. Den tredje grav bestod af en stenpakning i retning Ø-V (Grav C).

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte S. Schultz i 1917 Esbjerg sogn og beskrev lokaliteten således: ""Esbjerg Baunehøj". Planeret; et Vandtaarn er bygget paa den. Foden og Underdelen staar dog endnu; efter denne at dømme synes dens Diam. at have været ca. 26 m. Den ligger meget højt, med fri Udsigt til alle Sider, paa det højeste Punkt i vid Omkreds. Udgravet 1896 for Nationalmuseet ved G.V. Blom.

Dækket af en stendynge.

Dækket af en stendynge.

Dækket af en stendynge.