Storhøj (Vejen Kommune)

Gravhøjen, som kaldtes "Storhøj", målte ca. 36 m i tværmål og ca. 6 m i højden. Den var beskadiget af tidligere gravninger. Ved undersøgelsen kunne det konstateres, at der lå ubrændte ben spredt i højfylden. På højens bund var der opført en aflang, firsidet stenramme med retning Ø-V. Stenrammen målte ca. 4 m i længden og ca. 1,75 m i bredden og lå under en oval stendynge. Gravens øverste halvdel var fyldt med håndstore sten og den nederste halvdel med muldjord. I graven fandtes hverken spor af oldsager eller skelet. Ved udgravningen strømmede der store mængder vand ud fra graven.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte G.V. Blom i 1898 Føvling sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.96) således: "En stor af Museet i 1893 udgravet Höi. Herfra A 12026-27. Höien er beplantet. Udgravningen omdannet til et Amfitheater, i hvis Bund den ved Udgravningen afdækkede Ramme af store Sten staaer."

Under Anden Verdenskrig blev der dyrket tobak i det gamle udgravningshul.

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1955 var C.L. Vebæk i Føvling sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 96 blev fredet med følgende beskrivelse:

"Anselig høj, 1.6-2.3 x 32-36 m. Foden noget udflydende mod øst, siderne noget uregelmæssige. Det indre af højen udgravet til bunden med et rundt hul, 17-18 m i diameter foroven, 6-7 m forneden, afgravet terrasseformet i 2-3 terrasser, og fortsættende med en smal gennemgang i østsiden. Bevokset med græs, træer og buske i permanent græsstykke. (Fredes efter størrelse og beliggenhed)."

Lærer J.C. Nielsen meddelte, at husmand Hans Schöler havde gravet jord i gravhøjen og derved var stødt på en egeplanke. En del af en stensætning var kommet frem i bunden af højen. Stensætningen havde ifølge anmelderen været ca. 2 m lang. Hullet blev på opfordring dækket til igen.

Ifølge P.V. Glob havde gårdejeren for en snes år siden meddelt ham, at han sammen med en bekendt havde fundet et bronzehjul i en gravhøj. De var stødt på resterne af en egekistes bund, som lå i retning N-S. Her havde de fundet en tynd guldspiralring og nogle ravperler. Syd derfor lå dele af et bronzehjul, fragmenter af to bronzedolke samt syv små tutuli, der måske havde ligget i to rækker.

Ved besigtigelsen blev fundet overgivet til Nationalmuseet, da det var at betragte som danefæ.

Før undersøgelsen fremtrådte højen som en ca. 3 m høj, ringformet højning ca. 40 m i diameter. Ringformen var fremkommet ved, at Neergaard efter sin udgravning i 1893 havde ladet hullet i højens midte stå åbent. Stenene fra graven i midten blev fjernet i 1937-38 og brugt til syld i sognefogedens hus. Under krigen havde der været dyrket tobak i hullet. Ved undersøgelsen fremkom en jordfæstegrav i retning N-S. Heri fandtes bronzefragmenter, der til dels passede sammen med de tidligere fundne bronzesager, dele af endnu en bronzedolk med tilhørende træskede, en aflang facetteret jetperle foruden nogle ravperler, således at det samlede antal ravperler nåede op på 8, en lille tilslebet sten og skårene af et lerkar. Midt i graven lå to større sten. Efterfølgende analyser viste spor af eg, sandsynligvis fra den kiste, der tidligere var iagttaget. Yderligere fandtes en formodet stenbygget jordfæstegrav, og umiddelbart øst for denne et ildsted. Spredt i højfylden lå flintaffald og skår fra yngre stenalder, som vidner om en nærliggende stenalderboplads. Der fremkom også skår fra ældre jernalder i højfylden.

Der blev foretaget en xylotomisk undersøgelse af de indsendte træprøver. Jordfæstegravene viste spor efter Querqus sp. (eg), Corylus Avellana (hassel) og Sorbus sp. (røn). Træskeden fra "hjulgraven" er af Salix (pil) eller Populus (bævreasp).

Længde: 4,08 m; bredde: 1,73 m (opmålt i 1893)