Landskabet i Gribskov Kommune blev hovedsagelig skabt i slutningen af sidste istid og består i vid udstrækning af et småbakket landskab med talrige vandhuller og moser. I den østlige del af kommunen ligger de fremtrædende Gribskovbuer, som efterfølges af Esrum Sø, der fortsætter ind i nabokommunerne. Længst mod vest omgives istidslandskabet af hævet havbund, som vest for Tisvildeleje er stærkt præget af flyvesand.
Tisvilde Strand. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2016.
Begrænset anvendelse
Gribskov Kommunes landskaber
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Gribskov Kommune. Store dele af landskabet blev dannet under sidste istid, hvor store gletsjere afsatte bundmoræne, mens den efterladte dødis skabte et småbakket dødislandskab. Flere af de randmoræner, som blev skubbet op af gletsjerne, er siden blevet dækket af den store Gribskov. Da isen smeltede, steg havniveauet, og de lavtliggende områder blev oversvømmet. I dag dækker marine aflejringer de områder, hvor fjordene, som opstod i forbindelse med oversvømmelserne, engang lå.
Geologisk tidslinje for Gribskov Kommune.
Dannelsen af landskabet i den sydlige del af Gribskov Kommune
1. For 20.000 år siden bevægede Nordøstisen sig endnu en gang ind over Sjælland ogskubbede de underliggende jordlag op i flager. Derved blev der foran isen dannet enrandmoræne. Materialet til opbygningen tog isen fra området bag randmorænen, så derher opstod en fordybning i landskabet.
2. Da Nordøstisen trak sig tilbage, efterlod den store mængder dødis. Et par tusind år senereblev området overskredet af Bælthavisen, der lagde et dække af morænematerialeoven på dødisen, den nydannede randmoræne og resten af landskabet. På dødisen opstodder vandfyldte lavninger, der voksede i omfang, efterhånden som isen smeltede. Ilavningerne blev der aflejret ler og sand.
3. For ca. 11.000 år siden var dødisen smeltet helt væk, og det landskab, som i dag kendetegnerden sydlige del af Gribskov Kommune, lå tilbage. Esrum Sø opstod i den lavning,hvorfra Nordøstisen havde hentet materiale til opbygning af randmorænen, som ligger iGribskov. I slutningen af istiden var området omkring Helsinge dækket af dødis og ståri dag tilbage som et småbakket dødislandskab. Mange steder træder aflejringerne fraissøerne i dag frem som fladtoppede bakker.
Ved Lerbjerg i Tisvilde Hegn findes en gammel, hævet kystklint fra Littorinahavet. Da klinten ligger ca. 1,2 km inde i land, illustrerer den tydeligt den landhævning,som har fundet sted siden Littorinahavets tid. Kysten er stadig en erosionskyst, men i dag dæmpes sandflugt og klitdannelse af Tisvilde Hegn. På figuren er der skåret et 800 m bredt stykke ud, mens afstanden fra kysten til det bortskårne stykke svarer til ca. 250 m.
Landskabets dannelse
De ældste dele af istidslandskabet findes i de bakkede områder i den østlige del af Tisvilde Hegn og i Tibirke Bakker samt i bakkestrøget i Gribskov og dets forlængelse mod nord til Nakkehoved øst for Gilleleje. I samme bakkestrøg ligger også kommunens højeste punkt, Multebjerg, på 89,7 m. Disse bakkestrøg blev dannet som randmoræner i forbindelse med Nordøstisens genfremstød for 20.000 år siden. Efter at være smeltet tilbage fra Hovedstilstandslinjen i Jylland skød isen frem fra en østlig retning mod Øresundsområdet. Den fremrykkende is brød de foranliggende jordmasser op i flager og skubbede dem sammen til parallelle bakkerygge. I kystklinten ved Nakkehoved kan man se et snit gennem kernen af Gribskovbuerne med de opskudte flager af ældre istidsaflejringer. Isen hentede noget af materialet til opbygning af randmorænerne fra området bag bakkerne. Det skabte den dybe lavning, som i dag rummer Esrum Sø.
Et par tusinde år senere blev Nordsjælland overskredet af Bælthavisen, som bevægede sig ind over området fra sydøst. Bælthavisen formåede ikke at fjerne Nordøstisens gamle randmorænebakker, men lagde i stedet et dække af moræne hen over de ældre landskabsformer. Da Bælthavisen var smeltet tilbage, lå der stadig dødis i store områder. Dødisen, som var mere eller mindre dækket af jord, kunne ligge i flere tusinde år. Den efterfølgende temperaturstigning betød dog, at den gradvis smeltede bort og efterlod et lag af småbakket dødismoræne oven på bl.a. Gribskovbuerne samt øst for Ramløse og syd for Græsted. Mens dødisen endnu udgjorde en sammenhængende, opsprækket masse, lå der flere søer i isen. Smeltevand strømmede til søerne og udfyldte dem efterhånden med sand og ler. Da dødisen var smeltet bort, stod disse lagdelte søaflejringer tilbage som fladtoppede, stejle issøbakker i det småbakkede dødislandskab. Tvingsbakken og Høbjerg syd for Helsinge er gode eksempler på sådanne issøbakker.
Havstigning og oversvømmelse
De første årtusinder efter istiden kendes som Fastlandstiden, hvor Danmark udgjorde et sammenhængende landområde. I løbet af Atlantisk tid for 9.000 til 6.000 år siden smeltede resterne af istidens store isskjolde i Skandinavien og Nordamerika bort. Det fik havniveauet til at stige, og Littorinahavet oversvømmede de lavtliggende dele af istidslandskabet. Littorinahavet skabte indskårne kyster, hvor bakketoppe og højdedrag blev til øer og halvøer, mens lavninger og dale blev til vige og fjorde. Vest for Tisvilde trængte havet ind i Arresølavningen fra nord, så den blev forvandlet til en bugt med en fjordarm, der strakte sig ind i Ellemose og Holløse Bredning. Længere sydpå trængte havet op i Pøleådalen til de nuværende Alsønderup Enge på grænsen til Hillerød Kommune. Samtidig blev den tidligere Søborg Sø ved Gilleleje til en fjord med forbindelse til Kattegat.
Geologiske undersøgelser af de mange meter tykke aflejringer under Søborg Søs udtørrede bund viser, at Littorinahavet skiftevis steg og faldt, så Søborg Sø mindst fire gange vekslede mellem at være sø og fjord. Længere østpå blev Esrum Ådal til en fjord, der strakte sig ind til Villingerød. Tilsvarende blev Pandehave Ådal forvandlet til en fjordarm, der strakte sig fra Villingebæk til Rusland.
Landhævning og sandflugt
Istidens tunge ismasser havde presset jordskorpen ned, og da isen var smeltet tilbage, begyndte landet at hæve sig. I Littorinahavets tid havde Danmark været isfrit i mere end 10.000 år, men jordskorpen hævede sig stadig. Mod slutningen af Atlantisk tid dominerede landhævningen i den nordlige del af Danmark. Den medførte, at havet trak sig tilbage, så de kystnære områder af havbunden blev til tørt land; et såkaldt marint forland.
Siden Littorinahavets tid har landet i Gribskov Kommune hævet sig 5‑6 m over nuværende havniveau. Det betyder, at istidslandskabet flere steder kantes af marint forland. I takt med landhævningen blev Arresø afsnøret fra Kattegat og omdannet til en stor strandsø, mens de tidligere fjordarme blev til ådale med vidtstrakte mose- og engdrag. I Tisvilde Hegn løber Strandvejen langs foden af Littorinahavets kløftfurede klint, der hæver sig stejlt over det marine forland. Udsholt Strandvej ligger derimod på toppen af den gamle kystklint, der her kantes af en smal bræmme af marint forland.
Vinden har mange steder dannet klitlandskaber langs de sandede kyststrækninger. Det ses fx i Tisvilde Hegn, hvor havet har tilført store sandmasser, som vinden efterfølgende har ført langt ind over istidslandskabet. Denne sandflugt foregik især i perioden 1500‑ til 1700-tallet, hvor klimaet var køligere og mere blæsende end i dag. Sandflugten medførte, at landsbyer som Tibirke blev lagt øde, og dyrkede marker dækkedes af flyvesand. Etableringen af især Tisvilde Hegn samt tilplantning af klitterne fik efterhånden standset den voldsomme sandflugt.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Gribskov Kommune
Læs også om
- Gribskov Kommunes geologi
- Gribskov Kommunes klima
- Kulturlandskabet i Gribskov Kommune
- Skove i Gribskov Kommune
- Det åbne land i Gribskov Kommune
- Ferske vande i Gribskov Kommune
- Kyster i Gribskov Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Gribskov Kommune
Se alle artikler om Landskaber
