Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Hillerød Kommune. Store dele af landskabet er dækket af bundmoræne, som blev afsat under sidste istids store gletsjere, samt af et kuperet dødislandskab, der blev skabt af den dødis, gletsjerne efterlod, da de trak sig tilbage. Derudover skubbede gletsjerne jordmasser op foran sig og skabte derved de randmoræner, som mange steder rager op i landskabet. Efterhånden som isen smeltede, steg havniveauet, og de lavtliggende områder omkring Arresø blev oversvømmet. Den efterfølgende landhævning medførte, at disse områder blev til tørt land, der i dag fremstår som marine flader, moser og søer.
.

Landskabet i Hillerød Kommune er hovedsagelig skabt i slutningen af sidste istid. I den centrale del af kommunen består det af jævne morænesletter og et småbakket dødismorænelandskab med talrige vand- og mosehuller. Mod vest domineres det ellers flade landskab syd for Skævinge af bakkeryggen Strø Bjerge, mens egnen omkring Hillerød er en del af Gribskovbuerne, som danner rygraden i det nordsjællandske landskab. Ud mod Arresø i nordvest kantes istidslandskabet af kystklinter og lavtliggende flader af marint forland, som er dannet siden Littorinahavets tid.

Landskabets dannelse

Geologisk tidslinje for Hillerød Kommune.

.

Strø Bjerge. Øverst: Kort over landskabet omkring Strø Bjerge. Sit navn til trods er Strø Bjerge en ca. 8 km lang ås med en plan top. Åsen blev dannet under sidste istid i en smeltevandstunnel under dødisen. Nederst: Tværsnittet viser åsen, da dødisen begyndte at smelte. Åsen lå omgivet af issøer, og på et tidspunkt steg vandstanden i den sydvestlige sø. For at udligne vandstanden søgte vandet mod den nordøstlige sø, så der blev eroderet en dyb rende i åsen mellem de to søer. Renden kendes i dag som Skåret.

.

For 20.000 år siden skød Nordøstisen frem med fornyet kraft fra en østlig retning. Den fremrykkende is brød de foranliggende jordmasser op i flager, som blev skubbet sammen til parallelle bakkerygge. Derved opstod den store randmoræne Gribskovbuerne, som har flere toppe over 70 m. Isen hentede materiale til opbygning af randmorænen i området bag bakkerne, hvorved der opstod den dybe lavning, som i dag rummer Esrum Sø. Foran randmorænen aflejrede smeltevandet sand og grus og dannede en vidtstrakt hedeslette, der strakte sig mod vest og syd i retning af Slangerup. Hedesletten havde sin nordgrænse langs den 15‑20 m høje Attemoseskrænt, der strækker sig fra Ny Hammersholt, over Nørre Herlev, til Attemose nord for Uvelse. Skrænten opstod, fordi der mod nord lå områder med stilleliggende dødis, som spærrede for smeltevandet og udbygning af hedesletten nordpå. Da Nordøstisen smeltede tilbage fra randmorænen, efterlod den store mængder af dødis i Esrum Sø-lavningen bag bakkerne.

For 19.000 år siden gled Den Ungbaltiske Is ind over Sjælland fra sydøst. Mens isen endnu var i bevægelse, dannede smeltevandet en tunnel under isen. Fra sydøst fossede smeltevand gennem tunnelen til Kattegat, hvor der var et åbent ishav. Da isen stagnerede og blev til stilleliggende dødis, styrtede tunnelens loft sammen. Derved opstod en langstrakt sø, som var afgrænset af is. I søen aflejrede tilstrømmende smeltevand stenfrit issøler. Siden blev der også aflejret lagdelt sand og grus. Aflejringerne udgør i dag Strø Bjerge.

Mens Strø Bjerge stadig var begrænset af dødis, blev den overskredet af Bælthavisen. Den var det sidste isfremstød fra sydøst og lagde et dække af moræne hen over både Strø Bjerge og hedesletten vest for Gribskovbuerne. Ved isens bortsmeltning blev Hedesletten til en jævn moræneflade, som bl.a. kan ses omkring Uvelse. Ligesom Nordøstisen efterlod også Bælthavisen store områder med dødis, da den smeltede bort. Dødisen var mere eller mindre dækket af sedimenter, og i de vandfyldte lavninger, som opstod i dødisen, aflejrede smeltevandet sand og ler. Under den efterfølgende temperaturstigning smeltede dødisen gradvis bort. Tilbage lå et småbakket landskab af dødismoræne, der som et slør spredte sig ud over bl.a. Gribskovbuerne samt områderne nord for Freerslev Hegn og nordøst for Skævinge. Samtidig kom aflejringerne i de tidligere issøer til at fremstå som bakker i landskabet. Blandt disse issøbakker er fx Multebjerg på toppen af Gribskovbuerne. Derimod er søerne omkring Badstuen i Frederiksborg Slotshave og Slotssø vandfyldte dødishuller. Det gælder også de aflange søer, som ligger mellem de parallelle randmorænebakker i Lille Dyrehave, Præstevang og Funkevang.

Havstigning og landhævning

Det flade landskab syd for Arresø brydes af Strø Bjerge.

.

De første årtusinder efter istiden var Danmark landfast med Skåne og England. Da resterne af de store isskjolde i Skandinavien og Nordamerika smeltede for 9.000 år siden, begyndte havet at stige. Littorinahavet oversvømmede de lavtliggende dele af istidslandskabet, trængte ind i Arresølavningen og sendte forgreninger langt op i både Æbelholt Ådal og dalen med Pøleå på grænsen til Gribskov Kommune. De lavtliggende områder, hvor Lyngby Å og Lille Lyngby Mose ligger i dag, blev til en fjord, der strakte sig ind til Strø Bjerge.

Under istiden havde de enorme ismasser trykket jordskorpen ned, og da isen forsvandt, begyndte landet at hæve sig. Selv om Danmark i Littorinahavets tid havde været isfrit i mere end 10.000 år, hævede landet sig stadig, og i den nordlige del af Danmark vandt landhævningen for 6.000 år siden over havstigningen. Det betød, at store dele af Littorinahavets havbund blev til tørt land; et såkaldt marint forland. I Hillerød Kommune har landet hævet sig 5 m siden Littorinahavets tid, og istidslandskabet ud mod Arresø kantes derfor af marint forland. Landhævningen medførte også, at Arresø for ca. 3.800 år siden blev afsnøret fra Kattegat, mens de tidligere fjorde blev til brede ådale med vidtstrakte mose- og engdrag. De klinter, som Littorinahavets bølger skabte i fjordlandskabets kyster, kan i dag ses som tilgroede skrænter ved Lille Lyngby og Vittenbjerg nær Nejede.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Hillerød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber