Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Ishøj Kommune. Store dele af kommunens areal er dækket af bundmoræne, der blev afsat under de store gletsjere, som i slutningen af sidste istid dækkede området. Smeltevandet fra den vigende is dannede bl.a. den dal, som Store Vejleå i dag løber i. Efterhånden som isen smeltede, steg havniveauet. Havet oversvømmede de lavtliggende områder, og Store Vejleådal blev en fjord. Efterfølgende hævede landet sig, og den gamle fjordbund blev tørt land med søer, moser og engdrag.
.

Landskabet i Ishøj Kommune blev skabt af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. Det er en del af den sammenhængende, frugtbare moræneslette Heden eller Hedeboegnen, som kendetegner trekantområdet mellem København, Roskilde og Køge. Fra det højtliggende moræneland omkring Reerslev i Høje-Taastrup Kommune sænker terrænet sig 20‑30 m ned mod Solhøj og Torslunde i Ishøj Kommune. Herfra flader det ud og fortsætter videre mod øst som en let bølget, svagt hældende moræneflade, der strækker sig gennem hele Ishøj Kommune ud til kysten, hvor istidslandskabet kantes af en bræmme havskabt land, et såkaldt marint forland. Morænefladen fures af den lille dal med Baldersbæk samt Lille Vejleådal, som passerer Torslunde og fortsætter videre mod øst på grænsen til Greve Kommune.

Landskabets dannelse

Geologisk tidslinje for Ishøj Kommune.

.

Under sidste istid blev Sjælland flere gange overskredet af isen. Morænelandskabet i Ishøj Kommune er dannet af Bælthavisen, som for 18.000 år siden bevægede sig op gennem Østersølavningen og Køge Bugt. Langt det meste materiale, som isen slæbte med, blev aflejret inde under isen som kompakt moræneler. Da isen gradvis smeltede tilbage, kom det jævne bundmorænelandskab, som var formet under isen, til syne. Foran den vigende is gravede en smeltevandsflod sig ned i landskabet, så der opstod en dal. I dag udgør den Store Vejleådal, som ligger på grænsen til Vallensbæk Kommune.

I de første årtusinder efter istiden var Danmark landfast med England og Skåne. Denne periode kaldes fastlandstiden. Den varede dog ikke ved, for efterhånden som de vældige isskjolde i Skandinavien og Nordamerika smeltede bort, steg havet. Littorinahavet (Stenalderhavet) skyllede ind over de lavereliggende dele af landskabet og trængte langt op i Store Vejleådal, som blev forvandlet til en fjord.

Istidens enorme ismasser havde presset jordskorpen ned, og da isen smeltede bort, begyndte landet at hæve sig. Selv om området på Littorinahavets tid havde været isfrit i mere end 8.000 år, hævede landet sig stadig, og gradvis begyndte landhævningen at vinde over havstigningen. Det betød, at havet trak sig tilbage, og store dele af den tidligere havbund blev til tørt land. Siden Littorinahavets tid har landet i Ishøj Kommune hævet sig 3 m, og de kystnære dele af istidslandskabet kantes derfor af marint forland, hvor bl.a. størstedelen af Ishøj Strandvej i dag løber. Den tidligere fjord, som strakte sig op i Store Vejleådal, huser i dag bl.a. Tranegilde Mose og den kunstigt anlagte Vallensbæk Sø. På den svagt skrånende havbund ud for kysten skabte havet med tiden en række sandrygge. De dannede fundamentet for de barriereøer, som blev anlagt i forbindelse med etableringen af Strandparken ud for bl.a. Ishøj Strand i 1977‑79.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Ishøj Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber