Klovenhøj

I "Klovenhøj" fandt nogle unge karle en oval stendynge, som lå i retning NØ-SV. I enden af dyngen fandtes en guldarmring og en bronzering blandt nogle lerkarskår og ben. Der fremkom flere grave dækkede med sten. Én af dem indeholdt et bronzesværd.

Efter at man i december 1877 var stødt på flere stengrave, blev amtsforstander Feddersen tilkaldt for at foretage en undersøgelse. "Klovenhøj" var kraftigt overpløjet og målte ca. 100 fod i tværmål og 20 fod i højden. Ved højens fod stod en kreds af sten, og ca. 30 fod fra stenkredsen stødte man på et dige, som hævede sig fra højens bund og endte i en skarp kam. Midt i højen fremkom en større stendynge, og på digets ydre side fandtes yderligere en stendynge, hvori det tidligere omtalte bronzesværd lå sammen med brændte ben. Omtrent midt på højens top fremkom en oval stenkreds, hvorfra de tidligere omtalte guld- og bronzeringe stammede. På højbunden fandtes en stendynge, og i midten af denne konstateredes ubetydelige rester af egetræ. Ved undersøgelsen fandtes også en jerngenstand, som ikke er bevaret, og tæt ved højen fremkom 3 "brolagte stenkredse".

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte S. Müller i 1883 Sønder Borris sogn og beskrev lokaliteten således: "Höi, 16 F. h.; en stor Udgravning fra Foden til ind over Midten af Höien og sikkert væsentlig udgravet. Herfra Mus. Nr. , indsendt ved Adj. Feddersen."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1951 var O. Klindt-Jensen i Sønder Borris sogn, hvor bl.a. den fredede rundhøj blev besøgt: "Høj, "Klovenhøj", 5 x 25 m. Græsklædt i ager. En stor udgravning går fra NØ-foden ind over midten af højen."

Dækket af en stendynge.

Dækket af en stendynge.