Tidslinje over Danmarks oldtid
Tidslinje over Danmarks oldtid
Af .

Fakta

Gravhøj (rundhøj). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.)

Diameter: 30 m; højde: 3,7 m (opmålt i 1882)

Plan over Store Høj med den centrale egekistegrav. Tegning A.P. Madsen
.
Snit igennem højen og egekisten, der stod på højbunden. Tegning A.P. Madsen.
.
Egekisten med det hul, gravrøverne benyttede, i venstre side. Tegning A.P. Madsen.
.
Egekisten efter åbningen. På grund af gravrøvernes indbrud var der faldet en del jord ned i kisten (den store dynge på tegningen), til højre ses de to trækar. Tegning A.P. Madsen.
.
Kisten, efter at den er tømt for den nedfaldne jord. Den lange krogkæp har gravrøverne brugt til at fiske gravgaver op med; som det fremgår, lykkedes det dem ikke at få fat i det hele. Tegning A.P. Madsen
.

Original fredningstekst

"Barde Storehøj", 3,50 x 29 m; i midten en 6 m bred, 2,10 m dyb, tilgroet sænkning efter udgravningen, toppen affladet, vestfoden står som en 1,5 m høj brink, den østlige trediedel er bortgravet. Græsgroet i ager. NMI: Syner dog meget smuk i landskabet og virker fra syd og vest uskadt på afstand.

Undersøgelseshistorie

Barde Storehøj, fotograferet fra syd. Foto: Nationalmuseet, 1950.

.
Foto: J. Jensen, Nationalmuseet, 1988.
.

1882: Udgravning foretaget af en privatperson

Ved udgravning fandt distriktslæge A. Thierry en egekiste i "Store Høj" i Barde. Kisten blev trukket ud af højen, men ikke åbnet.

1882: Fund anmeldt til Nationalmuseet

Amtsfuldmægtig Rosenörn indberettede fundet til Nationalmuseet og bad om sagkyndig assistance.

1882: Udgravning, foretaget af ved H. Petersen

Højen var i tidens løb blevet meget medtagen ved gravninger og målte 29-30 m i tværmål og 3,7 m i højden. Kisten var en 2,7 m lang flækket egebul, som lå i retning NNV-SSØ. Kisten havde oprindelig indeholdt et ubrændt lig iført klæder af vævet uld, men der var kun ubetydelige rester tilbage. Desuden fandtes følgende gravgaver: en træskål med indslåede tinstifter, en trækop, en oval æske af træ, en sværdskede af træ, to fragmenter af træ (sandsynligvis fra en klapstol), 3 flintredskaber, noget svovlkis, et armbånd af guldblik, en bronzepincet og en bæltekrog af bronze. Desuden lå der en krogkæp i kisten, som gravrøvere har brugt til at fiske værdigenstande op med igennem et hul i kistelåget. Formentlig er plyndringen sket allerede i bronzealderen.

1883: Herredsrejse

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte S. Müller i 1883 Vorgod sogn og beskrev lokaliteten således: "Høi, 10'-12', gl nyere Udgravn. Senere udgr. af Rosenørn og Thierry, hvorved fandtes en mægtig Egekiste, dannet af en kløvet og udhulet, men ikke afbarket Egestamme. Den aabnedes og udtoges af Dr. phil. Henry Petersen og Capt. Madsen som Tegner. Overflyttet til Museet (Egekistefundet i Store-Høi ved Barde)."

1950: Fredningsrejse

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1950 var P. Simonsen i Vorgod sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 96 blev beskrevet:

""Barde Storehøj" 29 x 3,5 m st., i midten en 6 m bred, 2,1 m dyb tilgroet sænkning efter udgravningen, toppen affladet, vestfoden står som en 1 1/2 m høj brink, den østlige trediedel er bortgravet. Syner dog meget smuk i landskabet og virker fra syd og vest uskadt på afstand. Græsgroet i ager. Det er måske tvivlsomt, om den er ubetinget fredningsværdig, men ejeren ønskede direkte fredningen."

1976: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af Nationalmuseet

Datering i forbindelse med dendrokronologisk undersøgelse af bronzealderens egekister foretaget af Schmidt og Schwabedissen.

1990: Naturvidenskabelig eller anden analyse af fundet, foretaget af K. Christensen, Nationalmuseet

Det præcise årstal ifølge de dendrokronologiske prøver er 1380 f.Kr, men fældningsåret er sandsynligvis 1373 f.Kr.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Gravhøjen indeholder

Jordfæstegrav (i stammekiste). Ældre bronzealder, periode II (ca. 1500-1300 f.Kr.)

Længde: 2,7 m (opmålt i 1882)

Anlægget er årringsdateret til 1380 f.Kr.

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links