Thinghøj

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H.C. Strandgaard i 1877 Mejrup sogn og beskrev lokaliteten således: "Thinghøj Nordost for Kirken paa Matr. No. 26 har været en Høj af godt Middelstørrelse, men er nu meget medtaget. Der er en Del bortført af dens vestlige Side, saa at der staar en brat Væg af omtrent Mands Højde, og der pløjes op om den østlige Side af den, hvor vel ogsaa en Del Jord er bortført fra. Tillige bærer Højen Spor af, at der tidligere er gravet i Overdelen af den."

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte K. Friis Johansen i 1918 Mejrup sogn og beskrev lokaliteten således: "Overpløjet og stærkt udpløjet Høj. Endnu en meget anselig Højning; har aabenbart været en større Høj. Der har været gravet meget i den, før den blev dyrket; bl.a. har der været bygget et Hus ind i den."

Holstebro og Omegns Museumsforening påbegyndte en undersøgelse af en overpløjet gravhøj efter at have modtaget en meddelelse af Jøs Olesen om fremkomsten af nogle større sten under pløjning. Da man delvis havde afdækket en 2 m lang stendynge med brændte ben og trærester valgte man at kontakte Nationalmuseet.

Ved Nationalmuseets undersøgelse kunne det konstateres, at stendyngen lå i retning NV-SØ og målte 2,2 m i længden og 1 m i bredden. Stenene dækkede over en næsten helt formuldet trækiste. I denne lå en dynge brændte ben. Spredt mellem disse lå en lille spiralfingerring af bronze, fragment af en bronzefibula, et lille lerkar, en tutulus, en bronzekniv og en -syl. Kisten havde ligget på en stenpikning. Der var formodentlig tale om en sekundær grav.

Ved pløjning af højen stødte J. Olesen på en ny stendynge. Holstebro og Omegns Museumsforening foretog en foreløbig undersøgelse og kontaktede derefter Nationalmuseet.

Ved Nationalmuseets undersøgelse viste det sig, at der ikke var tale om nogen grav. Derimod fandt man to kværnsten, som blev skænket til Holstebro Museum.

Dækket af en stendynge.