Middelalderen i Faxe Kommune | lex.dk

Ved begyndelsen af middelalderen var området befolkningsmæssigt veludbygget. En bebyggelsesekspansion skete i de nordvestlige egne i 1100-tallet, hvor der også opførtes kirker, senere i de centrale dele og langs kys ten. Jorden blev dyrket i trevangsbrug, og i områder med skov og eng var der malkekvæghold. Dertil kom muligheder for fiskeri.

Administrativ inddeling

Faxe Kommune bestod i middelalderen af 18 sogne. Det yngste af disse er Roholte, der blev udskilt fra Kongsted Sogn i 1460’erne. Ti af kommunens sogne udgjorde tilsammen Fakse Herred, mens seks af sognene lå i Ringsted Herred, ét i Stevns Herred og ét i Tybjerg Herred (sidstnævnte dog som enklave i Fakse Herred). I senmiddelalderens kongelige forvaltning lå Fakse Herred og Stevns Herred til Tryggevælde Len, mens sognene i Ringsted Herred lå til Skjoldenæs Len, og det enlige sogn i Tybjerg Herred til Vordingborg Len. I kirkelig henseende indgik hele kommunen i Roskilde Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Kommunens nordlige og centrale dele har at dømme efter stednavnene været jævnt godt befolkede ved indgangen til middelalderen, hvor især landsbyer med endelserne -lev, -løse og -inge repræsenterer jernalderens bebyggelseslag, mens -by og -tofte kan formodes at repræsentere vikingetiden. Til den ældste navnegruppe skal også tælles selve kommunenavnet Faxe, ligesom en mindre del af kommunens torpbebyggelser sandsynligvis er fra vikingetiden. Kommunens øvrige landsbyer med navne på -torp (i dag: -rup, -strup og -drup) og diverse skovindikerende endelser (som -skov, -holt, -ved, -tved og -rød) repræsenterer middelalderens bebyggelsesudvidelse. Der har været forholdsvis mange torp-bebyggelser i kommunen, idet 51 ud af de 113 kendte middelalderlandsbyer hører til denne gruppe; 12 af dem er dog senere forsvundet. Den første store ekspansion synes at være sket på morænesletten i de nordvestlige sogne, hvor sognekirkerne lidt usædvanligt næsten alle blev udvidet allerede i 1200-tallet, efter at være blevet opført i det forudgående århundrede. Dernæst fulgte en større bebyggelsesmæssig tilvækst i de centrale dele og i sognene ude langs kysten, der indtil begyndelsen af 1200-tallet lå relativt ubeboede hen pga. frygt for vendiske sørøvere. I både de centrale og kystnære sogne var befolkningstallet vokset så meget i løbet af senmiddelalderen, at hovedparten af kirkerne måtte udvide skibet i 1400- og 1500-tallet. I det store Kongsted Sogn måtte man sågar både udvide den gamle sognekirke og udskille sognets sydlige del i et selvstændigt sogn (Roholte) i 1460’erne.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Der var to væsentlige landfærdselsårer i området i middelalderen. Den ene var landevejen fra Køge til Næstved, der førte gennem bl.a. landsbyerne Freerslev og Bråby. Den anden var landevejen, der førte fra Køge gennem landsbyerne Strøby, Hellested og Faxe til Tappernøje, hvor vejen delte sig mod Vordingborg i vest og Præstø samt overfarten til Møn i øst. Denne vej førte også forbi kalkbruddet ved Faxe.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Mange af Faxe Kommunes landsbyer var ved slutningen af middelalderen relativt små, dvs. på under ti gårde hver, men i den nordvestlige del og i et bælte ca. 2-4 km fra kysten i syd var landsbyerne overvejende store, dvs. over ti og ofte med mere end 20 gårde. Sammenholdt med den tilsyneladende tidsforskel på befolkningstilvæksten i kommunens områder kunne det tyde på, at væksten i højmiddelalderen i nordvest foregik ved, at man lod de gamle landsbyer vokse og kun supplerede med få nye udflytterbyer, mens den senmiddelalderlige vækst i resten af kommunen især skete gennem anlæggelse af nye landsbyer. Bæltet af store kystlandsbyer kan ses som et udslag af, at man i den tidlige højmiddelalder også her vægrede sig mod en kystvendt udflytning pga. vendertruslen, og da man efter omkring år 1200 kunne begynde at rydde kystskoven, kunne senmiddelalderens befolkningstilvækst både rekruttere familier til gårdene i de store gamle landsbyer og til de mange nye smålandsbyer længere ude mod kysten. Med til historien hører, at der især i kystsognene har eksisteret yderligere en del små middelalderlandsbyer, mere end 20, som blev nedlagt fra engang i midten af 1200-tallet og fem århundreder frem. Kommunens mange landsbynedlæggelser skete først og fremmest af hensyn til oprettelse og udvidelse af adelige herregårde, som Faxe Kommune har været rig på; en del af de middelalderlige eksisterer endnu, fx Vemmetofte, Lystrup, Jomfruens Egede, Bregentved og Gisselfeld. Også kirken og kronen var repræsenteret i området med Roskildebispens herregård Turebyholm og det kongelige lenshovedsæde i Tryggevælde.

Opdyrkningsgraden har været ret gennemsnitlig for middelalderens Sjælland, hvor 30-50 % af ejerlavsarealerne var taget under plov for landsbyerne i kommunens centrale dele og på slettelandet længst mod nordvest, mens andelen generelt var mindre (10-30 %) i kommunens randområder. Som på hovedparten af det øvrige Sjælland blev agerjorden dyrket i trevangsbrug, hvor marken var inddelt i tre omtrent lige store vange, der på skift blev besået med byg og rug og derpå lå et år brak; at dømme efter landgildeydelserne var byg klart den vigtigste afgrøde for kommunens fæstebønder, suppleret med en ikke ubetydelig havreproduktion i bakkelandet mod sydvest. I de områder, hvor agerlandet var knap så dominerende, henlå landskabet overvejende som skov og eng. Her udgjorde malkekvæghold til produktion af smør og opstaldning af ungdyr (fodernød) til herregårdenes okseeksport et væsentligt supplement til fæstebøndernes landgilde ydelser. Dertil var der mulighed for fiskeri for bønderne i landsbyerne langs kysten og i kommuneområdets mange åer. En egentlig udskibningsmulighed blev først anlagt efter middelalderen.

I 1939 blev en firlænget gård fra 1700-tallet fra landsbyen Pebringe ved Karise flyttet til Frilandsmuseet. I den forbindelse udførtes en arkæologisk undersøgelse af gårdens middelalderlige forgænger: et mindre toskibet gårdkompleks med midtsulekonstruktion og jordgravede stolper.

I middelalderen blev der i Faxe Kalkbrud brudt bygningssten, som det kan ses i flere især sjællandske kirker, og kalk, der blev brændt til fremstilling af mørtel

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Faxe Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder