Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Nordfyns Kommune.

.
På dette kalkmaleri fra ca. år 1500 fra koret i Lunde Kirke er Kristus fremstillet siddende med tornekrone og med ris og svøbe i hænderne, blødende fra sår overalt på kroppen. Billeder af den torturerede Kristus ensomt og passivt afventende korsfæstelsen, et motiv kaldet smertensmanden, blev udbredte i senmiddelalderen. De blev brugt til andagt med ihukommelse af Kristi offerdød, og bøn foran et sådant billede kunne give aflad.
.

Ved indgangen til middelalderen var området forholdsvis veludbygget, men også nye udflytterlandsbyer blev anlagt. Området var generelt frugtbart med græsningsmuligheder, hvilket gav mulighed for både agerbrug og dyreopdræt; i kystegne blev der også drevet fiskeri. Bogense fik købstadsrettigheder i perioden, og især i senmiddelalderen var færgetrafik og udskibning af landbrugsvarer af betydning for byens vækst.

Administrativ inddeling

Nordfyns Kommune bestod i middelalderen af 29 sogne. I 1555 blev det middelalderlige sogn Egense indlemmet i Norup Sogn, mens de tre oprindelige sogne Kørup, Hundstrup og Agernæs ad to omgange blev sammenlagt til et nyt Krogsbølle Sogn. De 29 sogne var fordelt på tre herreder: Skovby Herred (mod vest), Skam Herred (i midten) og Lunde Herred (mod øst). Mens de to østligste herreder lensmæssigt hørte under Næsbyhoved, så udgjorde Skovby Herred i sig selv det lille Rugård Len. I kirkelig henseende indgik hele kommuneområdet i Odense Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Hele det nuværende kommuneområde var befolket ved indgangen til middelalderen, især området kaldet Sletten i de østlige og centrale dele af kommunen, mens det yderste kystland ud mod Kattegat og bakkelandet mod sydvest var mere sparsomt befolket. Af landsbynavne fra jernalderen findes i kommunen adskillige med endelserne -lev og -inge samt en enkelt -løse; til samme gruppe skal formentlig også Lunde regnes. Mens en betydelig del af kommunens mange stednavne på -by utvivlsomt stammer fra vikingetiden, må flere af disse dog nok også henregnes til middelalderens sidste del. Selv om landsbyer med navne fra jernalderen findes i de fleste af kommunens sogne, er forbløffende mange af disse blevet forbigået ved anlæggelsen af sognekirker i 1100-tallet, der især i kommunens østlige del ofte i stedet er anlagt ved de yngre by- og torplandsbyer (sidstnævnte senere udviklet til -rup, -strup og -drup).

Da kommunen tillige rummer usædvanlig mange nedlagte levlandsbyer, kunne det indikere en tidlig landsbyudflytning til fordel for mere agerbrug i slettelandskabet, hvor jorderne da også er yderst frugtbare. Stednavnemæssigt er der især tegn på senmiddelalderlig skovrydning i Skeby Sogn ud mod fjorden i øst samt i bakkelandskabet i den sydlige del af sognene Hårslev, Veflinge og Vigerslev mod sydvest. Også at dømme efter kirkebyggeriet var den helt store befolkningsekspansion stilnet af allerede i 1100-tallet, således at der først var behov for udvidelser af kirkerummet igen hen i 1400-tallet og især i begyndelsen af 1500-tallet; en tendens, der gælder generelt over hele kommunen.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den nordfynske slette fremstår som en af de tidligst bebyggede og mest intensivt opdyrkede dele af middelalderens Fyn. De lermuldede jorder hører til blandt de mest frugtbare på øen, hvortil kom gode græsningsmuligheder på strandengene ud mod Kattegat og Odense Fjord, hvor kystlandskabet inden senere tiders inddæmninger bød på en mængde lavvandede vige og småøer. Den største af øerne, Æbelø, blev benyttet til græsning for især heste, men også for får, geder og kvæg. Dertil lå området Sletten trafikmæssigt godt placeret langs landevejen mellem Odense og Jylland, hvor der endda var mulighed for at skyde en genvej med en tidlig færgeforbindelse fra Bogense op til Klakring (i den nuværende Hedensted Kommune) og indsejlingen til Vejle Fjord. I middelalderens senere del udviklede Bogense sig til en ikke helt ubetydelig købstad, der foruden eget landbrug især ernærede sig ved færgetrafikken og udskibning af korn og okser fra oplandets bønder- og herregårde.

Landbruget i landsognene var i middelalderen overvejende baseret på traditionelt bygdomineret agerbrug dyrket i trevangsbrug, i kystsognene formentlig kombineret med fiskeri. Dertil har bønderne mange steder ydet græsning til okseholdet på de mange senmiddelalderlige herregårde i området, af hvilke der i gennemsnit har været én i hvert sogn. Af samme grund har hovedparten af områdets fæstebønder hørt under disse overvejende små, lokale herregårde, men også kronen og kirken har besiddet gods i kommuneområdet. De to primære kongelige besiddelser var Harritslevgård og Rugård. Der lå ingen middelalderklostre i den nuværende kommune, men flere af klostrene i Odense havde fæstegods her.

Bebyggelsen på Sletten var domineret af store og mellemstore landsbyer med som oftest 10‑20 gårde i hver, flankeret af mindre udflytterbebyggelser med under ti gårde. Jernalderens landsbyer synes allerede i løbet af vikingetiden at have fået selskab af adskillige udflytterbebyggelser, der som ovenfor nævnt allerede i 1100-tallet har været så etablerede, at adskillige sognekirker anlagdes her i stedet for, som vanligt, i de gamle jernalderbyer. I løbet af middelalderen anlagdes yderligere udflytterbebyggelser i agerlandet mellem de eksisterende landsbyer og ud mod kysten (der foruden en fortsat navnemæssig brug af -by og -torp også fik endelsen -bølle). En særlig bebyggelsesudvikling kan noteres i de tre sydvestlige sogne Hårslev, Veflinge og Vigerslev, der alle har sognebyer med navne fra jernalderen og næsten ingen middelalderligt belagte torpnavne. Til gengæld er der i bakkelandet syd for de tre kirkebyer udgået en formentlig senmiddelalderlig kolonisation med skovrydning og anlæggelse af helt små landsbyer (med navneendelser som -bølle, -skov og -rud) og en mængde enkeltgårde. Der kan noteres en moderat mængde af senmiddelalderlige landsbynedlæggelser fordelt over hele kommunen, der snarere end deciderede ødelandsbyer tyder på en bevidst tilbagevenden til større landsbyer.

Der er udgravet spor af den middelalderlige landbebyggelse flere steder i området. I udkanten af Søndersø er udgravet to store tofter, der er kulstof 14-dateret til 1000‑1200-tallet, og som giver et godt indtryk af bebyggelsesmønsteret i perioden. De to rektangulære tofter følger nøje byens veje og skel, som kendes fra 1800-tallets udskiftningskort. I løbet af tidlig middelalder blev tofterne delt, formentlig som resultat af arv. Der er udskilt 30 huskonstruktioner, hvoraf de fleste var etskibede, og alle var konstrueret med jordgravede stolper. Husene har antagelig haft en levetid på ca. 50 år, og hver toft har rummet flere bygninger, der kunne være placeret vinkelret i forhold til hinanden under hensyn til toftens orientering. Den enkelte gård har omfattet tre til fem bygninger, fx stald, lade, værksteder og beboelse. I beboelseshusene fandtes bl.a. ildsteder og drejekværne af granatglimmerskifer, der formentlig har været importeret fra Norge. Ved Gyngstrup er der desuden udgravet omfattende højmiddelalderlige bebyggelsesspor, som samlet set har omfattet 20 huse med længder på op til 18 m. Husene lå meget tæt og på små parceller, som var afgrænset af brede grøfter. Hver gård har formentlig omfattet 1‑3 bygninger, men hvor mange tofter bebyggelsens grøftemarkeringer repræsenterer, er uvist. Endnu er bebyggelsen enestående på Fyn i kraft af det grøfteindhegnede toftesystem, og den er på baggrund af møntfund dateret til 1200-tallet.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

I Langesø Skov, ved Hedebogård, samt på kirkegårdene i Særslev, Vigerslev og Søndersø er der fundet nedlægninger af bl.a. mønter, hvoraf fundet fra Vigerslev med mere end 2.500 mønter er det største. Skattene er nedgravet under nogle af de urolige perioder mellem ca. år 1100 og 1559, heriblandt den lange ufredsperiode mellem 1286 og 1396, hvor Danmark var præget af borgerkrig og lovløshed.

Videre læsning

Læs mere om historie i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder