Politik og planer i Guldborgsund Kommune

På Lolland-Falster blev der skrevet reformhistorie, allerede et halvt år før Strukturkommissionen i januar 2004 fremlagde sin rapport på det møde i Vingstedcentret ved Vejle, der for alvor satte gang i forhandlingerne om kommunale fusioner landet over.

Den 6. juni 2003 havde den socialdemokratiske Sakskøbingborgmester Kaj Petersen og hans kone Yvonne inviteret de øvrige fem borgmestre med ægtefæller til middag hjemme i privaten. Hensigten var under afslappede former at afprøve mulighederne for et samarbejde. Middagen endte med, at de seks borgmestre diskuterede til langt ud på natten. Før de skiltes, var de nået til enighed om en ny storkommune. Planen var så færdig, at den var klar til at blive præsenteret for de respektive byråd.

Den foreslåede storkommune bestod af Sakskøbing og Nysted Kommuner på det østlige Lolland samt Stubbekøbing, Nørre Alslev og Sydfalster Kommuner på Falster. Hertil kom Nykøbing Falster Kommune, der strakte sig på begge sider af Guldborg Sund og dermed lå på såvel Lolland som Falster.

Dagen efter var historien ude i de lokale medier. På spørgsmålet om, hvad kommunen skulle hedde, svarede Kaj Petersen: »Guldborgsund«. Det vakte ikke glæde hos Nykøbing Falsters borgmester, Poul-Henrik Pedersen (N), men sådan endte det. Alle de seks byråd bakkede op om planen.

Strukturreformens opmand, tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen (S), var senere med til at få Lolland Kommune på plads. Han fortalte ved den lejlighed, at han gerne ville have haft Falster med i en virkelig storkommune sammen med Lolland. Det var Kaj Petersens hurtige initiativ, der forhindrede den model.

Baggrunden var, at borgerne i Nysted og Sakskøbing Kommuner på Østlolland på mange områder orienterede sig mere mod byen Nykøbing F end mod Vestlolland, hvor der var store problemer med økonomi og ledighed.

En stor samlet Lolland-Falster Kommune ville også havde givet meget mere kamp om borgmesterposten. Nu blev Kaj Petersen, der i 1977 var blevet borgmester i Sakskøbing Kommune som 35-årig, den klare favorit til posten som Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved det første valg i 2005 til den nye storkommune. Nørre Alslevs borgmester, Niels Larsen (V) havde besluttet sig til at stoppe med 2005-valget. Hans Aage Pedersen (K), borgmester i Sydfalster Kommune, var rutineret og populær, men havde ingen chancer i det socialdemokratisk dominerede område.

Dermed blev Kaj Petersens hovedmodstander redaktør Poul-Henrik Pedersen (N), der i 1990 var blevet borgmester i Nykøbing Falster Kommune som 45-årig. Han havde brudt med Socialdemokratiet i 1997, og helt usædvanligt var det lykkedes ham at fortsætte på borgmesterposten som løsgænger og siden med lokallisten Nyt Nykøbing F. (liste N). Ved valget i 2005 stillede han op for Nyt Guldborgsund (nu liste G).

Valget i 2005 blev en stor sejr til Socialdemokratiet, der fik 11 pladser; Kaj Petersen fik 5.535 personlige stemmer mod 3.606 til Poul-Henrik Pedersen. På valgnatten tog det kun små 40 minutter at få valget til den nye Guldborgsund Kommune omsat til en bred konstituering med Kaj Petersen som ny borgmester.

Geografisk var der god sammenhæng i den nye storkommune. Hovedbyen Nykøbing F lå centralt med sine uddannelses-, handels- og kulturtilbud. Det nye rådhus blev den tidligere amtsgård, der blev tom ved den samtidige nedlæggelse af Storstrøms Amt.

Ved valget i 2009 var det slut med fredsommeligheden. Kaj Petersen var kort før valget røget ud i en mediestorm pga. en kommunal studietur i Tyskland. Kombineret med de første hårde år efter sammenlægningen betød det, at Socialdemokratiet gik fra 11 til syv pladser. Selv gik Kaj Petersen fra 5.535 til 1.478 personlige stemmer.

Nyt Guldborgsund, som sammen med Borgernes Liste Guldborgsund fik fem pladser, fik overraskende lavet en konstituering, som omfattede hele den borgerlige fløj på i alt 16 pladser inklusive Venstre som det største borgerlige parti med seks pladser. Den nye borgmester blev landmanden John Brædder (G), der i 2001 var blevet valgt ind i byrådet som 39-årig og havde været udvalgsformand i den brede politiske konstellation, som Kaj Petersen etablerede efter reformen.

Op til valget i 2013 forsøgte Kaj Petersen at blive Socialdemokratiets borgmesterkandidat igen. Han blev dog vraget ved den interne opstilling, hvor heller ikke den tidligere borgmester i Stubbekøbing, Ole Bronné Sørensen, opnåede posten, som gik til Bo Abildgaard. Kaj Petersen forlod partiet i vrede og dannede Sakskøbinglisten, der dog ikke opnåede valg.

Valget gav fremgang til Socialdemokratiet, men også til Dansk Folkeparti, som fik i alt 22 % af stemmerne i kommunen, hvilket gav dem syv pladser i byrådet. Det gjorde partiets spidskandidat, René Christensen, til en outsiderkandidat til borgmesterposten. Posten gik dog igen til John Brædder (G), der atter samlede borgerlig opbakning. Op til valget havde liste G skiftet navn til Guldborgsundlisten.

Ved kommunalvalget i 2017 var der på landsplan forventninger om, at Dansk Folkeparti skulle få en række borgmesterposter. Partiformand Kristian Thulesen Dahl var i Guldborgsund Kommune for at hjælpe René Christensen, som var en af favoritterne, med at føre valgkamp. Men det gik anderledes. Guldborgsundlisten fik en tredjedel af stemmerne og blev næsten fordoblet fra seks til 11 pladser. Dansk Folkeparti beholdt sine syv pladser, mens Socialdemokratiet mistede tre pladser og røg helt ned på seks pladser.

Ved kommunalvalget i 2017 var der på landsplan en tilnærmelse mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som betød, at partierne gensidigt kunne indgå i en konstituering om borgmesterposten, men med Guldborgsundlistens store fremgang valgte Socialdemokratiet at konstituere sig sammen med vinderen. John Brædder kunne fortsætte som borgmester, og den socialdemokratiske spidskandidat kunne indtage viceborgmesterposten.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Kommunens økonomi har været presset efter sammenlægningen, og John Brædder har i flere tilfælde været i medierne for at tale mod den sociale eksport af borgere på overførselsindkomst fra især hovedstadsområdet. I 2018 kostede det ifølge borgmesteren kommunen omkring 20 mio. kr.

I 2019 blev det politisk besluttet at sætte ind med en særlig indsats over for tilflyttere på kontanthjælp, hvor de hurtigst muligt, efter at de har søgt kontanthjælp, får et beskæftigelsestilbud i form af et nyttejob.

Generelt går det bedre for kommunen. I perioder er faldet i befolkningstallet stoppet, og samtidig har der været en lidt bedre økonomi, en ny skole, ny indretning af havnen og en blomstrende sommerhusturisme.

Men turisme kan også komme til at fylde for meget. Et af de store emner i valgkampen til kommunalvalget d. 16. november 2021 var ti store nyopførte sommerhuse med swimmingpool. Sommerhusene viste sig at være opført ulovligt, og mange frygtede, at de ville tiltrække larmende flokke af unge gæster. Oprindelig havde et flertal i byrådet stemt for at lovliggøre dem, men Socialdemokratiet gik til valg på at få dem revet ned. Ny spidskandidat for partiet var den 35-årige sagsbehandler Simon Hansen.

Den såkaldte instrukssag, hvor en kommunal topchef gav sine medarbejdere besked om at spare på midlerne til udsatte familier, spillede formodentlig også en vis rolle i valgets udfald, som blev meget anderledes end valgresultaterne i flertallet af danske kommuner. Socialdemokratiet gik voldsomt frem, og Guldborgsundlisten tabte fire mandater. John Brædder mistede på den baggrund borgmesterposten efter 12 år.

Simon Hansen (S), som havde siddet i byrådet siden 2011, kunne konstituere sig med et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF. Valgets største stemmesluger med 4.563 personlige stemmer, René Christensen (DF), blev 1. viceborgmester.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

De seks fusionerende kommuner havde i 2006 meget forskellige skatteprocenter og serviceniveauer. Sydfalster var lavest med en skatteprocent på 19,70, mens Stubbekøbing og Nørre Alslev var på 21,30. I 2007, da fusionen var fuldt gennemført, fik den sammenlagte kommune en skatteprocent på 24,24. Samtidig bortfaldt amtsskatten. I 2020 var den kommunale skatteprocent på 26,30. Grundskyldpromillen har i de senere år ligget fast på 32,34.

Guldborgsund Kommune er en af de store nettomodtagere i det kommunale udligningssystem. Det skyldes et udgiftsbehov, der i 2020 var 12 % højere end på landsplan, samtidig med at beskatningsgrundlaget var lavere end landsgennemsnittet.

På de centrale udgiftsområder bruger Guldborgsund Kommune med 40.874 kr. pr. ældre borger (2020) 10,4 % mindre på ældreområdet end på landsplan. Derimod er folkeskoleudgifter med 74.753 kr. pr. elev 5,3 % højere end i landet som helhed.

Byrådet vedtog d. 21. juni 2018 en ny planstrategi med titlen: »Det rige hverdagsliv i en kommune, som rækker hånden ud«. Samtidig har byrådet defineret »det guldborgsundske mindset«. Det er ment som en retningsgiver for, hvordan kommunen løser sine opgaver. Mindsettet består af fire tilgange: »Tidlig og rettidig indsats«, »Helhedsorienteret tilgang«, »Samskabelse & dialog« samt »Udnyt potentialerne«.

Blandt planstrategiens tværpolitiske mål er, at alle får en uddannelse eller kommer i beskæftigelse, at flere borgere bosætter sig og bliver i kommunen, at Nykøbing F er en stærk hovedby, og at der skabes bedre rammer for erhvervsliv og iværksætteri. Samtidig fremhæves FN’s 17 verdensmål som pejlemærke og værdigrundlag. Planstrategien dannede grundlag for Kommuneplan 2019‑31. I den fremhæver byrådet, at de økonomiske forudsætninger betyder, at der er grundlag for at hæve ambitionsniveauet.

Byerne Nysted, Nykøbing F, Nørre Alslev, Stubbekøbing og Sakskøbing er særlig udsatte for oversvømmelser, viser risikovurderingen i kommunens klimatilpasningsplan fra 2014. Samlet er Guldborgsund blandt de ti danske kommuner, der ifølge Kystdirektoratet er mest udsatte, både når det gælder risiko for oversvømmelser fra havvand og fra vandløb.

Havneområdet i Sakskøbing er et af de steder, hvor de seneste års oversvømmelser har kostet både borgere og kommunen mange penge. Lokalt var en borgergruppe efter stormen Bodil i 2013 blevet enige om at arbejde for etablering af en sluse i havneindløbet, der kan lukkes, når vandstanden stiger. I en konkret plan om etableringen af sluseanlæg og jorddiger blev prisen vurderet til ca. 20 mio. kr., som forudsattes lånefinansieret og afdraget af lodsejerne. I januar 2021 besluttede byrådet at støtte etableringen af slusen med 5 mio. kr., fordi oversvømmelserne af havneområdet også risikerer at ødelægge infrastruktur som eksempelvis veje og anlæg. Anlægsarbejdet ventes påbegyndt i 2022.

• Klima i Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune har siden Strukturreformen i 2007 talt om bæredygtighed som et indsatsområde. I 2009 udarbejdede kommunen en klimaplan med fokus på reduktion af CO₂ og udnyttelse af vedvarende energikilder til el- og varmeforsyning. I 2020 blev kommunen en del af DK2020, der er et samarbejde mellem en række danske kommuner, Realdania og den grønne tænketank CONCITO. Formålet er at sætte skub i implementeringen af Parisaftalens klimamål.

Byrådet besluttede i 2018 at indarbejde FN’s verdensmål i kommunens strategiarbejde. Det har bl.a. givet sig udslag i byudviklingen omkring det udsatte boligområde Lindholm i Nykøbing F, som en række aktører samarbejder om at styrke. I 2017 analyserede et udvalg, hvordan verdensmålene kunne indgå i arbejdet med at skabe en bæredygtig bydel, og i december 2020 blev boligområdet fjernet fra regeringens liste over ghettoområder i Danmark.

Verdensmålene er også centrale i opførelsen af en ny skole i Sundby. I 2017 vedtog kommunen, at den gamle SUNDskole skal erstattes af nye moderne faciliteter. Den nye skole bliver opført med bæredygtighed som omdrejningspunkt, og efter planen skal verdensmålene også spille en rolle i skolens pædagogiske arbejde. Skolen forventes at stå færdig i 2022.

Guldborgsund Kommune har en lang historie inden for landbrug og fiskeri. Begge disse områder har store potentialer inden for grøn omstilling, hvorfor kommunen i 2017 tog initiativ til Bioøkonomisk Vækstcenter. Vækstcenteret arbejder for at skabe viden om, hvordan man kan udnytte traditionelle og nye afgrøder samt restprodukter af biomasse, fx roetoppe, halm, rester fra fødevareproduktion og husholdningsaffald til bæredygtige formål. Det kan være varme, nye produkter, mad mv. Biomassen kan også komme fra havet i form af tang, fisk og muslinger.

Formålet med Bioøkonomisk Vækstcenter er at styrke den bæredygtige omstilling af industri og landbrug samt at skabe et grundlag for grønne arbejdspladser i kommunen.

Læs mere om samfund og erhverv i Guldborgsund Kommune

Mere om politik og religion i kommunen

• Politik og religion 1850-1920
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Befolkning og boliger i Guldborgsund Kommune
• Erhverv og arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Guldborgsund Kommune

Se alle artikler om Politik og planer