Da jernbanen fra Langå over Viborg til Skive og Struer åbnede i årene 1863‑65, var der ingen støre bydannelser på strækningen gennem Fjends Herred. De store afstande til Skive og Viborg gav derfor initiativrige folk muligheder for at etablere sig med handel og håndværk omtrent midtvejs mellem de to byer, idet Næringsloven fra 1857 tillod fri næring på landet, blot afstanden til nærmeste købstad var over 1½ mil. En købmand åbnede forretning og gæstgiveri ved Stoholm Station. I første omgang var her stoppeplads med ekspeditionskontor og brevsamlingssted, og i 1878 kom stationsbygningen.
Andelsbevægelsen bidrog til byudviklingen, idet Stoholm fik andelsmejeri (1887), pakhuse, brugsforening (1897), smedje samt mølle med korn og foderstoffer.
De jyske Kalkværker ved Mønsted og de to nærliggende teglværker, Stoholm Teglværk og Lundgaard Teglværk, fik stor betydning for Stoholms vækst i første del af 1900-tallet. Indbyggertallet lå i 1921 på 564, var i 1950 nået op på 988, og i 1970 lå det på 1.224. Efterhånden fik byen lægehus, apotek, alderdomshjem, centralskole, teknisk skole, bibliotek, biograf, missionshus, lystanlæg, foreninger og idrætsklubber, hvilket med tiden gav Stoholm en førerposition i det gamle Fjends Herred.
Ved Kommunalreformen i 1970 blev Stoholm hovedby i den nye Fjends Kommune. Rådhuset stod færdigt i 1972, og biblioteket blev indpasset i administrationskomplekset i 1982. Det stigende befolkningstal førte til behov for en kirke i selve byen, og i 1971 blev Stoholm Kirke, tegnet af Leopold Teschl, indviet. I 2007 var befolkningstallet nået op på 2.332. Kommunens første børnehave åbnede i Stoholm i 1972, den næste i 1993, og alderdomshjemmet blev afløst af et ældrecenter med mange typer boliger, pleje- og servicelokaler. Fjendshallen fra 1975 blev i 1998 udvidet til Stoholm Fritids- og Kulturcenter.
Erhvervsmønsteret skiftede i århundredets sidste tre årtier. Maskin- og plastindustri, montage og fornikling bredte sig nu på industriarealerne, og mellem de store produktionshaller indpassede en del mindre håndværksvirksomheder sig.
