Bro og jernbane lagde kimen til Bjerringbro; landbruget og industrien betingede dens vækst. Mølleren i Bjerring Mølle byggede i 1838 en bro over Gudenå for at skaffe sig kunder på begge sider, og ved anlæggelsen af jernbanen Aarhus-Langå-Viborg 1863‑65 blev en station opført tæt ved møllen. Her lå også en ladeplads for pramfarten. Med de forholdsvis store afstande til Viborg, Silkeborg og Randers var der basis for handel og service, men Bjerringbros udvikling forblev længe hæmmet af forviklede kommunale forhold, idet byen administrativt var delt mellem hele tre landkommuner. Bjerringbro fik dog stationsbyinstitutioner som hotel, afholdshotel, læge, apotek, dyrlæge, posthus, bibliotek, sparekasse og bankfilialer. Markedspladsen med kreaturhandel og møllen med salg af korn og foderstoffer rettede sig mod oplandets landbrug, og det samme gjorde andelssvineslagteriet, som andelshaverne byggede nær stationen i 1912. Byen fik ligeledes mejeri, savværk og flere mindre maskinfabrikker. I boligkvarteret syd for åen blev Søndre Skole bygget i 1901, mens børnene nord for åen fik deres skole i 1906; denne blev bygget i kvarteret tæt på banegården.
Realskole og handelsskole gav altid prestige i en stationsby, og Bjerringbro fik begge dele i mellemkrigsårene, men begge blev nedlagt en generation senere. Bjerringbro Kirke rejstes i 1919; der kom missionshus i 1935, og i samme periode kom også lystanlæg og badeanstalt (1930), alderdomshjem og biograf, men ellers var det især industrien, som skabte betydelig vækst og befolkningsfremgang. Byens indbyggertal voksede fra 1.242 i 1921 til 4.761 i 1970. Bjerringbro Maskinfabrik satsede på petroleumsmotoren FF og på malkemaskiner til landbruget, mens Bjerringbro Savværk producerede materialer til møbelfremstilling. Svineslagteriet var ligeledes en stor arbejdsplads.
I 1944 grundlagde Poul Due Jensen en maskinfabrik, der i de første år fremstillede varmeanlæg og specialmaskiner, men fra 1947 begyndte serieproduktionen af grundvandspumper. Efter 13 år var Bjerringbro Pumpefabrik A/S byens største arbejdsplads. Et større landbrugsareal til nye fabriksbygninger blev opkøbt nordøst for byen, og ikke mindst lanceringen af avancerede cirkulationspumper blev afsæt for en ubrudt vækst på verdensmarkedet med afdelinger i en række lande. Den internationale koncern tog navnet Grundfos A/S i 1967.
Skønt Bjerringbro i forbindelse med Kommunalreformen i 1970 blev administrationscentrum i den nye Bjerringbro Kommune, forblev den på andre områder satellitby i kraft af beliggenheden mellem større købstæder. Indbyggertallet voksede konstant og nåede i 2007 op på 7.263. Byen var fortsat base for pumpekoncernen Grundfos med tusindvis af medarbejdere her og på verdensplan. For at få de flere tusinde pendlere til at slå sig ned i Bjerringbro udbyggede byrådet undervisnings- og servicefaciliteterne i årene frem mod år 2000. Bjerringbro Gymnasium kom i 1981, Nørgaards Højskole flyttede hertil i 1972, de gamle folkeskoler blev afløst af Egeskovskolen (1972) samt Bøgeskovskolen (1980), og Bjerringbro Hallen fra 1969 fik omfattende udvidelser med svømmehal og andre fritidsfaciliteter. Grundfos havde ligeledes blik for medarbejdernes fritidsliv. Grundfos Fritidscenter kom i 1977 og blev udvidet i 1986 med uddannelsesfaciliteter og sportshal. Alligevel forblev pendlertallet stort, hvilket gjorde Bjerringbro til den by i Danmark med flest supermarkeder pr. indbygger.
