1970-2007 i Næstved Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

De 15 kommuner, som det nuværende kommuneområde strakte sig over, blev med Kommunalreformen i 1970 til fem. Den tidligere Kvislemark-Fyrendal Sognekommune blev indlemmet i Fuglebjerg Kommune. Herlufmagle-Tybjerg Sognekommune blev del af Suså Kommune. Everdrup og Snesere Sognekommuner blev indlemmet i Fladså Kommune, hvoraf den vestlige halvdel til gengæld blev indlemmet i Næstved Kommune. Det samme skete med området i Holmegaard Sognekommune vest for Fensmark, mens den resterende Holmegaard Kommune blev udvidet ved indlemmelsen af Toksværd Sognekommune. Til Næstved Kommune gik foruden købstadskommunen samt områderne fra Fladså og Holmegaard Sognekommuner også Hyllinge, Marvede, Vallensved, Fodby og Herlufsholm Sognekommuner. Mens Fuglebjerg Kommune blev placeret i Vestsjællands Amt, blev de resterende fire kommuner lagt i Storstrøms Amt. Der skete derefter ingen ændringer i de administrative grænsedragninger før Strukturreformen i 2007.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 var der 64.938 indbyggere i det nuværende kommuneområde, heraf boede de 35.695 i Næstved. Gennem hele perioden var befolkningstallet jævnt stigende. I 1985 var det samlede indbyggertal for hele området steget til 72.541, i år 2000 til 75.337 og i 2005 til 78.446 indbyggere; i 2007 boede der 41.510 i selve Næstved.

Befolkningstilvæksten 1970‑2006 var størst i den daværende Holmegaard Kommune (63,2 %), som oplevede vækst pga. gunstig erhvervsudvikling og den nære placering til Næstved, hvor udbygningen af boligområder i Næstved Nord og Fensmark næsten smeltede sammen i slutningen af perioden. Herefter fulgte de daværende kommuner Fladså (34,6 %), Suså (32,8 %), Næstved (19,9 %) og Fuglebjerg (6,6 %), hvor befolkningsvæksten i sidstnævnte stort set stagnerede. Mere end halvdelen af områdets indbyggere boede i Næstved gennem hele perioden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Den stigende landevejstrafik førte til lukningen af Næstved-Slagelse-banen, der stoppede for personkørsel i 1971 og for godstransport i 1986. For at undgå tung trafik igennem Næstved indviedes i 1997 en ny svingbro over kanalen i forbindelse med anlæggelse af en ny omfartsvej vest om Næstved. Fladsåområdet blev gennemskåret af Sydmotorvejens sidste etape, der blev anlagt i 1990.

De gamle kommunale forsyningsanlæg (el-, vand- og gasværk) i Næstved blev revet ned i perioden 1967‑95, og den del af Suså, der havde været lagt i rør siden havnens etablering i 1938, blev næsten fritlagt i årene 1999‑2001. I 1980 reserveredes et areal i Klinteby i den vestlige del af kommunen til placering af et atomkraftværk, som dog aldrig blev realiseret. I 1979 dannede flere sydsjællandske kommuner det fælleskommunale forbrændingsanlæg FASAN (nu AffaldPlus), som indviedes i 1982 og begyndte at levere overskudsvarme til Næstved Varmeværk. I Fuglebjerg blev et nyt halmvarmeværk taget i brug i 1985, og det tilføjedes et flisværk i 2001. Der blev også etableret nye kraft-varme-værker i Hyllinge-Menstrup i 1994 og i Sandved- Tornemark i 1996-98.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I 1976 var 9,8 % beskæftiget inden for landbrug og fiskeri. Områderne uden for selve Næstved var stadig præget af landbrug, som stod for omkring 20 % af beskæftigelsen i de daværende Fladså, Fuglebjerg og Suså Kommuner. Industrien stod for 22,5 %, transport og bygge- og anlægsvirksomhed for 16,5 %, mens handel og service, herunder offentlig service, beskæftigede 51,2 %.

Landsbyernes butikker forsvandt efterhånden, og der blev nedlagt flere industrivirksomheder. I Næstved ophørte driften af den ældste del af Maglemølle papirfabrikker i 1971 efter næsten 100 års papirproduktion. Industrianlægget fra Gammel Maglemølle blev nedrevet 1980‑81 for at give plads til opførelse af kommunens nye administrationsbygning (1983). I 1980’erne kom der fokus på fremstilling af genbrugspapir, men også Ny Maglemølle måtte lukke helt i 1992. Det store fabriksområde blev herefter overtaget af Maglemølle Erhvervspark A/S i 1995. Næstved Kvægtorv blev afviklet i 1976. Holmegaard Glasværk indgik fra 1985 i Royal Copenhagen, der solgte emballageafdelingen fra i slutningen af 1990’erne. I 2006 blev der indviet et nyt oplevelsescenter på det gamle fabriksområde. I 1992 åbnede slikfabrikken BonBon, der i 1988 var flyttet til Holme-Olstrup fra Næstved, forlystelsesparken BonBon-Land. Fabrikken blev solgt fra i 2001.

I Karrebæksminde blev turismeerhvervet dominerende, og flere gamle bygninger med relation til Karrebæksmindes fortid som ladeplads omdannedes til turistkontor, restauranter og ferieboliger, og i årene efter 2000 blev der bygget nye boligområder og ny lystbådehavn.

I 1989 åbnede Næstved Storcenter og 1990‑91 Næstved Megacenter. De to centre fungerede som centrum for detailhandelen på Sydsjælland og tiltrak flere erhvervsaktiviteter.

Udviklingen betød, at erhvervsfordelingen havde ændret sig i 2006. Nu stod offentlig service for 33,2 % af beskæftigelsen, handel og privatservice for 23,6 %, mens transport, bygge og anlæg tilsammen havde 16,1 %. Erhvervsservice stod for 11,7 % og industri for 12 %. Landbrug og fiskeri beskæftigede nu blot 3,5 % af befolkningen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Det område, som daværende Næstved Kommune dækkede, var repræsenteret i tre valgkredse (Sorø, Præstø og Næstved) ved folketingsvalget i 1979. I alle tre kredse var Socialdemokratiet det dominerende parti, mest udtalt i Næstvedkredsen. I 2005 var Venstre blevet det førende parti i Sorø og Præstøkredsene, mens Næstvedkredsen bevarede socialdemokratisk flertal.

I Suså Kommune beklædte Venstre borgmesterposten 1970‑90, hvorefter der var en socialdemokratisk borgmester fra 1990 til 2006. Borgmesteren i Fuglebjerg Kommune var også fra Venstre med undtagelse af perioden 1970-74 og 1986‑87, hvor borgmesteren kom fra Det Konservative Folkeparti. Fladså Kommune havde Venstreborgmester gennem hele perioden. Både Holmegaard og Næstved Kommuner havde socialdemokratiske borgmestre gennem hele perioden.

Mere om politik og religion i kommunen

Skole, uddannelse og sociale forhold

Selv om der i 1970’erne blev bygget både nye skoler og udvidelser til de eksisterende i Næstved, blev skolelukninger konsekvensen af det faldende fødselstal i 1980’erne, både i Næstved og i landområderne. Fra midten af 1990’erne oplevede skoleområdet igen om- og tilbygninger i takt med udbygningen af boligområderne, og der skete udvidelser på Næstved Gymnasium, Handelsskole og Teknisk Skole.

Ældreplejen blev udbygget med nyopførte plejeboliger og tilbygninger til eksisterende plejehjem, og der blev opført specialinstitutioner. Dansk Blindesamfund indviede i 1976 plejehjemmet Solgaven, som var indrettet til synshandicappede ældre, og Behandlingscentret, en amtsinstitution til borgere med funktionsnedsættelser, stod klar i 1975. Kommunen overtog i begyndelsen af 1990’erne bygningerne og anvendte herefter dele af komplekset til plejeboliger (Birkebjergcenteret).

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Næstved Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007