Bebyggelsen i området var præget af små og mellemstore landsbyer; derudover lå der mange herregårde, hvoraf adskillige havde samme ejer. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted i perioden ca. 1780‑1810, og i forbindelse hermed opstod flere husmandskolonier. Udviklingen i købstaden Næstved hæmmedes af dårlige havneforhold, idet større skibe var nødsagede til at losse i Karrebæksminde. I 1810 påbegyndtes anlæggelsen af Den Danneskioldske Kanal.
Dette kort med titlen Carte Over Strømen fraa Nestved til Karbeks Mynde stammer fra år 1700 og er udarbejdet af søkortdirektør Jens Sørensen. Af Det Kgl. Bibliotek.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Næstved Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Næstved Kommune.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Dette kort med titlen Carte Over Strømen fraa Nestved til Karbeks Mynde stammer fra år 1700 og er udarbejdet af søkortdirektør Jens Sørensen. Her ses Susås løb fra Næstved mod Karrebæksminde gennem Karrebæk Fjord med Gavnø, hvor herregården er angivet, og den lille ø Lindholm. Karrebæksminde blev i perioden fra 1600-tallet til 1700-tallet ladeplads for Næstved; herfra blev varer på pramme staget ind til købstaden.
Administrativ inddeling
Det nuværende kommuneområde var indtil amtsreformen i 1662 overvejende placeret i Vordingborg Len. Området umiddelbart vest for Næstved lå dog i Korsør Len, og det mindre område mod nordvest omkring Fuglebjerg lå i Antvorskov Len. Med reformen blev lenene til amter. Den eneste ændring derudover var, at Fuglebjerg og Gunderslev Sogne overgik fra Antvorskov Len til Korsør Amt. I 1798 overgik områderne i Korsør og Antvorskov Amter til Sorø Amt. Et overvejende område af den nuværende kommune, der hidtil havde ligget i Vordingborg Amt, overgik i 1803 til Præstø Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på 28 kommuner, heraf én købstadskommune, nemlig Næstved.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der kan ikke siges noget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Næstved Kommune før fremkomsten af folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. En vækst i 1500-tallet afløstes af stilstand og i perioder tilbagegang i 1600-tallet, før en befolkningsvækst igen begyndte i 1700-tallet; denne udvikling skete tidligere på landet end i købstaden. Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Næstved Kommune 18.902 indbyggere, heraf 1.501 i Næstved. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 31.789, heraf 2.735 i Næstved.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Ved matriklen 1688 bestod den nuværende Næstved Kommune overvejende af små og mellemstore landsbyer. Ved Tystrup Sø, Hulebæk og Snesere Å var der nogle enestegårde. De største landsbyer var Aversi med 30 gårde, Vester Egesborg og Menstrup med hver 29, Fodby, Snesere og Karrebæk med hver 26 samt Herlufmagle med 24. Der var på dette tidspunkt kun få husmænd, omkring én med jord for hver ti gårdmænd. Flest var der nordvest for Næstved, i Gunderslev Sogn med hele 28. Der var lidt flere husmænd uden jord.
Ved udskiftningen ca. 1780‑1810 valgtes næsten overalt en kombination af stjerne- og blokudskiftning, hvor en del gårde blev liggende i den gamle landsby, mens andre blev flyttet ud på marken. Gennemgående fik de tilbageblivende gårde deres jorder pænt afrundet, så forholdsvis mange blev flyttet ud. I enkelte landsbyer, bl.a. Agerup, lå gårdene meget tæt på skellet til nabobyerne, så her blev der tale om en næsten ren blokudskiftning og udflytning af det meste af landsbyen.
Nogle steder benyttedes udskiftningen til udstykning i husmandskolonier, fx i Haldagerlille og Fuglebjerg. På Herlufsholm stiftelses fæstegods i Fodby og Lille Næstved udstykkedes et husmandsbrug til hver gård, hvor bruget lå i et hjørne af gårdens marker. Det samme fandt sted i Holsted, blot skete det først efter udskiftningen. I 1840 var der flere husmænd end gårdmænd.
Der kendes mindst 34 herregårde i Næstved Kommune. Det er et stort antal, men nogle er forsvundet, andre er senere kommet til. Ved udgangen af middelalderen var der 23, ved matrikuleringen 1688 24. Da var de største Gavnø med 107 tønder hartkorn herregårdsjord, Saltø med 102 og Herlufsholm Kloster med 97 tønder. Herefter var der et godt spring ned til Harrestedgård, Fuirendal og Tybjerggård med omkring de 80 tønder. De mindste var Grevensvænge, Sortebrødregård og Broksø på hver godt 10 tønder hartkorn, hvilket var nogenlunde af samme størrelse som en proprietærgård. Mange af herregårdene havde samme ejer. Det gjaldt Det Plessenske Fideikommisgods (oprettet 1723), som indtil 1795 bestod af syv herregårde i den vestlige del af kommunen. De mange båndlæggelser bevirkede, at der kun skete få udparcelleringer af herregårdsjord såvel som af bønderjord.
Omkring 1770 var der mindst 14 vandmøller og 10 vindmøller i kommuneområdet. I 1825 grundlagdes Holmegaard Glasværk, og der opstod snart en fabriksby i forbindelse hermed.
Bebyggelse og erhverv i byen
Købstaden Næstved lå godt placeret for den sjællandske handel med den tyske Østersøkyst. Der var dog to problemer. Det ene var, at der langs kysten var mange gode småhavne, hvorigennem varerne kunne komme ind og ud, blot uden om købstaden. Det andet var havneforholdene. Større skibe skulle losse i Karrebæksminde, og i den første halvdel af 1700-tallet sandede forbindelsen til havet gennem Suså helt til. En oprensning og anlæggelse af en kanal, Den Danneskioldske Kanal, blev først endeligt afsluttet i 1813.
I modsætning til andre købstæder var der ikke meget landbrug, for købstaden manglede markjorder. Først i 1771 kom Næstved i besiddelse af det såkaldte overdrev på omkring 300 ha. Der var til købstaden et pænt opland, men fra 1700-tallet kunne Københavns nærhed mærkes, særligt ved københavnske købmænds opkøb af byg.
Udviklingen i Næstved fulgte de fleste andre sjællandske købstæders. En vækst i 1500-tallet afløstes af stilstand og tilbagegang i 1600-tallet, særligt i forbindelse med svenskekrigene, og først noget ind i 1700-tallet begyndte fremgangen igen, men ret sent pga. de dårlige havneforhold.
Næstved var i højere grad end de fleste andre sjællandske købstæder en handelsby, og det blev understreget af de fire årlige markeder, som byen havde fået tildelt i 1600-tallet, og der blev ovenikøbet holdt hestemarked af og til i forbindelse med torvedagene. Der var tilløb til industri ved Suså allerede i 1700-tallet, men bortset fra brændevinsbrænderier kom der først et jernstøberi omkring 1850.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Den Danneskioldske Kanal
Denne fuglekongeskive fra 1826 fra det borgerlige fugleskydningsselskab i Næstved viser kammerslusen; dette er den eneste kendte fremstilling af slusen. Som det fremgår af teksten, er skiven givet af kaptajnløjtnant Johan Adolph von der Recke, fuglekonge 1825‑26, og i årene 1813‑36 var han bestyrer af kanalen. Recke, der i 1817 blev valgt til dommer i fugleskydningsselskabet, er selv med på billedet: Han står på bredden i uniform. På kanalen ses en pram med 13 uniformerede personer; prammen bliver trukket af en hest på bredden.
Den Danneskioldske Kanal (nu Næsbyholm Kanal) er skabt ved en omformning af Susåen. Kanalen fik navn efter bygherren, greve Conrad Danneskiold-Samsøe. Han ejede skovene, hvorfra den 25 km lange kanal gik fra Munkedam til den nye havn ved Karrebæksminde. Anlæggelsen af kanalen blev indledt i 1810 og på skift ledet af far og søn, Diedrich og Johan Adolph von der Recke. Indvielsen fandt sted d. 11. september 1812, men anlæggelsen var først endeligt færdig i 1813. Der var kammersluser ved Holløse og Næstved samt stopsluser ved Nåby og Herlufsholm. Kanalen fragtede brændselstræ fra skovene til primært København ad søvejen. Der blev anlagt ladepladser, og hestetrukne pramme førte træet til Karrebæksminde, hvor det blev omlastet til større skibe.
Staten overtog kanalen efter grevens død i 1823, men solgte den i 1835 igen til en privat, Christian Rønnenkamp. Pramfarten ophørte i ca. 1865, og i 1872 blev kanalen overdraget til Præstø og Sorø Amter.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Næstved Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Næstved Kommune
- Middelalderen i Næstved Kommune
- 1850-1920 i Næstved Kommune
- 1920-1970 i Næstved Kommune
- 1970-2007 i Næstved Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
