Oldtiden i Næstved Kommune

Det ældste spor af mennesker i området er en pilespids fundet i Holmegaards Mose efterladt i senistiden af Hamburgkulturens jægere (ca. 12.800-ca. 12.000 f. Kr.). Ligeledes fra senistiden er de mange bopladser fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.), bl.a. fundet i Holmegaards Mose og ved Trollesgave.

Maglemosekulturens skovjægere (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) anlagde mange bopladser i området, heriblandt den usædvanlig velbevarede boplads kaldet Holmegaard IV fra ca. 7500 f. Kr. Blandt fundene herfra er pileskafter og hyttegulve fyldt med hasselnøddeskaller. Da en tørvegraver i 1944 opdagede bopladsen, fandt man en velbevaret elmebue, som viste sig at være den ældste af sin slags i verden. Befolkningen har bl.a. levet af den rige jagt på kronhjort, rådyr og vildsvin. Fra den efterfølgende Kongemosekultur (ca. 6400- ca. 5400 f. Kr.) stammer formentlig en ornamenteret flintægdolk fundet ved Bøgesø i 1923. Fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) kendes mange bopladser ved Dybsø Fjord og Præstø Fjord. Bopladser og oldsager fundet i de lavvandede, beskyttede fjorde viser, at befolkningen havde rige jagtmuligheder i slutningen af ældre stenalder.

Få århundreder efter agerdyrkningens indførelse ca. 3950 f. Kr. begyndte den tidlige bondebefolkning at opføre deres mange storstensgrave i området. En af disse er Kellerøddyssen fra ca. 3500-ca. 3300 f. Kr., der med sine 125 m er Sjællands længste langdysse. Fund af hustomter fra perioden er få og usikre. Spor af bosætningen ses derfor især af flintefund, keramik, kulturlag m.m. fra bopladserne, som giver indtryk af, at befolkningen ernærede sig ved både agerbrug og husdyrhold samt jagt og fiskeri i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.).

Vandvejene har også udgjort en fordelagtig færdselsåre i yngre stenalder, hvor udstrakte skov- og moseområder gjorde transport til fods vanskelig. Ved herregården Broksø nord for Holmegaards Mose er fundet en stammebåd fra ca. 3500 f. Kr. udhugget af en egestamme.

Bronzealderens bosætning i området kendes fortrinsvis fra affaldsgruber med keramik. De fleste spor efter bronzealderens befolkning knytter sig til deres forestillingsverden og begravelsespraksis. I Næsbyholm Storskov ved Tystrup Sø og Syvhøje ved Saltø Skov domineres det forhistoriske landskab fx af gravhøje opført i ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.), hvortil kommer fund af sten med skåltegn, dvs. simple skålformede helleristninger. Der er dog gjort et iøjnefaldende fund, nævnt første gang i slutningen af 1700-tallet, af seks små bronzefigurer ved herregården Grevensvænge. Figurerne gengiver antagelig religiøse ritualer og er på baggrund af stilistiske paralleller i udformningen tidsfæstet til yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.) Fire af figurerne er i dag forsvundet; én ved en brand i år 1807, resten måske ved en auktion i år 1800.

I Næstvedområdet er der fundet flere større sammenhængende bebyggelsesstrukturer etableret i romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375). Det ses, at gårdenes bygninger flere gange er blevet fornyet, samt at bebyggelserne ofte vedblev at være i brug i ældre germansk jernalder (ca. 375- ca. 550). Aktivitetsspor fra yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800) er derimod mere sparsomme, hvilket måske skyldes, at bebyggelserne flyttede til deres nuværende placering, og at sporene heraf findes under eksisterende landsbyer.

I forbindelse med grusgravninger i 1800- og 1900-tallet er der fundet mange jordfæstegrave fra romersk jernalder. Enkelte grave, fx graven Brushøjgård nær Kalby samt graven fra Maglebjerg mellem Holsted og Vridsløse, indeholdt gravgods, der viste, at de gravlagte var medlemmer af områdets ledende slægter.

I et tidligere moseområde ved Tybjerg blev der i 1869 fundet en af Danmarks få romerske bronzestatuetter fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) eller germansk jernalder (ca. 375-ca. 800), der afbilder den romerske krigsgud Mars. Tæt derved i Orup er der desuden fundet en sølvskat oprindelig bestående af 120 romerske mønter (denarer) præget ca. 64‑210, som i 200-tallet sandsynligvis var blevet nedlagt på kanten af et vådområde.

I bunden af Dybsø Fjord ved Vester Egesborg er fundet bebyggelsesspor med en anløbsplads og en produktionsplads, der opstod i yngre germansk jernalder og var i brug endnu i vikingetiden (ca. 800‑ca. 1050). På pladsen, der består af langhuse og grubehuse og er en af Danmarks fundrigeste af sin art, er der udgravet spor efter omfattende fremstillingsprocesser fra bl.a. arbejde med jern og tekstilfremstilling. Herudover har håndværkere på pladsen fremstillet glasperler og kamme af ben og hjortetak samt støbt i sølv og bronze. Der er endvidere fundet betydelige spor efter omfattende handel med de engelske, vesttyske, svenske og russiske områder og langs Østersøens kyster fra det nuværende Polen til Slesvig-Holsten.

Ud over bebyggelsen i Dybsø Fjord er der fundet få spor efter vikingetiden i området. Dog er der fundet fragmenter af runesten samt enkelte grave, der kan knyttes til perioden, bl.a. ved Grønnegades Kaserne (i dag: Grønnegades Kaserne Kulturcenter) centralt i Næstved.

Sjælland er ikke rig på runesten, og så meget desto mere usædvanligt er det, at der er fundet fragmenter af ikke mindre end fire runesten i Næstved Kommune. Glumsøstenen er et fragment, formentlig fra 900-tallet, og de eneste fuldstændige ord, der er bevaret, er »efter« og personnavnet »Næve«. Tre større og mindre fragmenter af runesten fra 900- og 1000-tallet er fundet i Sandby. Sandby 1 blev fundet i Sandby Kirke, da man gravede en grav, og den fragmenterede indskrift lyder: »… Sotes søn … efter Thord (sin) broder …«. Stenen er gået tabt. Sandby 2 blev taget ud af kirkeskibets sydøstlige hjørne i 1931. Den står nu på kirkegården. Indskriften lyder: »Eskil satte denne sten (eller disse sten) efter sin broder, Tue … Og Krog(?) …«. Sandby 3 blev i 1828 udtaget af kirkens kormur, og den står nu på Nationalmuseet. Teksten lyder: »Sølve rejste [?stenen] … Spalkløse efter Sasser, [sin] fader, og gjorde denne bro efter Torgisl, sin broder. Altid skal … dette mindesmærke, som Sølve/han selv udførte«. Stenen er en af de få danske runesten, som nævner brobygning. Fjenneslevstenen fra Sorø Kommune og Tårnborgstenen fra Slagelse Kommune er de to andre.

Læs mere om historie i Næstved Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabets udvikling i Næstved Kommune
• Kellerøddyssen
• Holmegaards Mose

Læs også om

• Middelalderen i Næstved Kommune
• 1536-1850 i Næstved Kommune
• 1850-1920 i Næstved Kommune
• 1920-1970 i Næstved Kommune
• 1970-2007 i Næstved Kommune

Se alle artikler om Oldtid