Familiehaverne i Frederiksberg Have (Slots- og Kulturstyrelsen)

Familiehaverne i Pile Allé går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, hvor der blev bygget tre små huse til slotsstaben på Frederiksberg Slot. Funktionærkonerne fandt hurtigt ud af, at de kunne supplere familiens indtægt ved at sælge ”vand på maskine”. Det kogende vand kunne både bruges til te, kaffe og romtoddy. I løbet af 1800-tallet fik konerne kongelig tilladelse til at sælge øl og brændevin. Det er disse etablissementer, der i dag er kendt under navnene Krøgers Familiehave, M.G. Petersens Familiehave samt Hansens Gamle Familiehave.

M.G. Petersens familiehave fik kongelig bevilling i 1858, og i 1859 fik Bolette Christine Krøger bevilling, og samtidig blev det tilladt at sælge øl flaskevis. Hver have har haft en bolig, således også Krøger, selv om den ikke eksisterer mere. I hvert fald fik Krøger i 1889 overdraget et erstatningshus, da det tidligere hus var ualmindelig fugtigt. Haverne blev almuens hvile- og afslapningssted efter en spadseretur i slotsparken – heraf øgenavnet “pusterørerne”. Efterhånden blev adskillige små skure og sidebygninger bygget til, så haverne efterhånden ’groede til’ i bygninger. Historiske fotografier viser, at de små bygninger til stadighed er blevet udskiftet med nye, bygget om og forandret. Med tiden er matriklerne blevet udnyttet til stadig større etablissementer.

Beskrivelse om Hansens Familiehave: ”Den gamle, hyggelige Have med det gamle Traktørsted, Pile Allé 12, stammer fra 1700 Aarstallet. Den nuværende indehaver, Frk. Valborg Hansen, er en Datterdatter til kgl. Havegartner ved Frederiksberg Slot, Peter Hansen. For lang og tro tjeneste som Gartner ved Slottet, fik Peter Hansen af Kong Frederik den VI en Bevilling til at drive Traktørsted paa Frederiksberg. Bevillingen var saaledes affattet, at den gik i Arv til Familien i lige Linie efter Peter Hansen. Frk. Valborg Hansen, der er den sidste af Slægten, værner smukt om de gamle Traditioner, og holder som i gamle Dage gode varer og rimelige priser.” ( Architekten 1915-16).

Pile Allé 6-8 er ifølge BBR-registret opført i 1827 og har sandsynligvis fungeret som boliger i forbindelse med Slottet. I ”Frederiksberg gennem tiderne IX,I” 1962, noteres det af Kgl. Bygningsinspektør Meldahl, at slottet udlejer seks lejligheder på Pile Alle, hvoraf tre er i denne bygning. Charles Christensen, ”Frederiksberg Have og Søndermarken”, Synsprotokollen, Kbh. 1944, anfører en tilbygning i nordenden med to værelser.

De to familiehaver, Petersens og Krøgers, beliggende på Pile Alle 16-18, deler en bindingsværksbygning, der formodes at være bygget som bolig til slotsvægter M.G. Petersen. Terrænet omkring bygningen er gennem årene vokset i højden gennem forskellige reguleringer. Bygningen er i én etage med lagerrum i loftsrummet under saddeltaget. Bygningen er opført af bindingsværk med røde tagsten. Stolperne er malet brune og de udvendige felter gulkalket. Huset har zinktagrender og nedløb samt skråbræt på gesims. Bygningen er i dag fredet. De to restauranter har hver deres køkken i huset, og den slags slider voldsomt på en bindingsværksbygning og udfordrer funktionen med niveauspring og lave rumhøjder.

Hansen familiehave, beliggende på Pile Alle 10-12, er opført af bindingsværk med røde tagsten. Stolperne er malet brune, og de udvendige felter gulkalket. Huset har zinktagrender og nedløb, med skråbræt på gesims. Indvendig er ydervæggen i to rum med synligt hvidmalet bindingsværk med hvidkalket tavl.

Allégade og Pile Allé udgør til sammen et forlystelseskvarter fra midten af 1800-tallet. Hollandske bønder havde slået sig ned langs Allégade og havde fra 1651 bygget gårde – ”hollænderbyen”. Gårdene brændte i 1697, og selv om de blev delvist genopført, overtog kronen landbrugsjorden, så gårdejerne måtte finde noget andet at leve af end landbrug. Der opstod et væld af smugkroer i mange af gårdene, hvor københavnerne kunne købe forfriskninger. Kun en enkelt havde kongelig bevillig fra 1780, nemlig Allégade 10, der dermed, sammen med Lars Mathiesens restaurant ”Håbet”, der i dag er del af Lorry-komplekset, er Frederiksbergs ældste restaurant. Restaurant Josty blev først bygget i 1813.

Pile Allé fik sine allétræer omkring 1780 i Allégades direkte forlængelse mod syd. Mens familiehaverne – også kaldet “de små haver” – på Pileallé ligger bag plankeværk, har restauranterne i Allégade hver en lille have med udendørsservering ud til vejen. Miljømæssigt og kulturhistorisk fremstår Krøgers, Petersens og Hansens familiehaver i dag som de østrigske ”Heurigen”, der opstod i Wien i slutningen af 1800-tallet: små vingårde bag høje mure eller plankeværker, hvor man kunne nyde freden under træer og vinranker. Plankeværkerne, der skærmer mod gaden, er i Krøgers, Petersens og Hansens familiehaver lige så vigtige som selve gårdhaven – uden hegn, ingen gård, ingen familiehave.

Mellem Pile Allé og bygningen er der et lukket haverum, der er opdelt i to, svarende til lejemålenes skel. Bygningen ligger tilbagetrukket tilsvarende Pile Allé 16-18 – Hansens Familiehave, og danner med sin vestlige facade baggrund for Haveselskabets Have.

Familiehaverne langs Pile Allé vidner om Frederiksbergs gamle rolle som et forlystelseskvarter, man tog ud til for at være i friere omgivelser end inde i den beklumrede hovedstad bag voldenes jerngreb. At tage i familiehaverne har holdt sig gennem mere end 200 år som en ægte københavnertradition. Familiehaverne fortæller også om livet omkring slottet. Det gælder i særlig grad Pile Allé 6-8, hvor bindingsværkshusene endnu ses tydeligt fra Haveselskabets have.

Familiehavernes arkitektoniske kvaliteter er bundet til det rumlige. Haverne vender ryggen mod omgivelserne for at favne hver sit gårdrum med lidt forskellig karakter. Den fredede bygning i Hansens Have har værdi som baggrund for Haveselskabet Have. Det er ikke tydeligt i dag fra Pile Allé-siden, men fra Haveforeningens haveside ses bindingsværkhusene i Pile Alle 6-8 tydeligt. Bygningen er ikke fredet.

Læs videre om

• Frederiksberg Have
• Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Prinsens gård i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Gartnergården i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Storm P. Museet i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Frederiksberg Slot – Slots- og Kulturstyrelsen
• Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Apistemplet i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Fasangården i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Schweizerhuset i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Det Norske Hus i Søndermarken – Slots- og Kulturstyrelsen

Læs også om

• Parker og grønne områder i Frederiksberg Kommune
• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Frederiksberg Kommune

Se alle artikler om Slotte

Se alle artikler om Slotshaver