Frederiksberg Have og Søndermarken (Slots- og Kulturstyrelsen)

Frederiksberg Haves historie begyndte med Prinsessernes Gård. Til det nye Frederiksberg Slot blev der udlagt et haveanlæg nord og syd for slottet. Syd for slottet blev Søndermarken indrettet med en gåsefod udgående fra slottet, bestående af lindealléer. Nord for slottet blev Frederiksberg Have opbygget som en barokhave efter opmålinger og plan, udarbejdet af Hans Henrik Scheel i 1697. Haven blev indrettet med en hovedakse udgående fra slottet mod nord, mens tværaksen udgjordes af Prinsens Gårds gamle øst-vestgående hovedakse. Akserne blev markeret med to rækker af lindetræer. Om de to hovedakser anlagdes otte bede, der hver kantedes af lindetræer. Der blev anlagt busketter og bassiner, parterrebede og et kaskadeanlæg.

Frederiksberg Have er beliggende i Frederiksberg Kommune. Haven afgrænses af Roskildevej, Søndre Fasanvej, Pile Allé og Smallegade. Mod syd ligger Frederiksberg Slot og Søndermarken, i havens sydvestlige hjørne findes Zoologisk Have, mens det sydøstligste hjørne optages af KB’s tennisbaner, familiehaverne og officersskolens træningsanlæg. Hele den nordlige kant af haven afgrænses mod boligbebyggelser. Frederiksberg Have er ca. 30 ha.

Hovedindgangen til Frederiksberg Have er fra Frederiksberg Allé/Frederiksberg Runddel gennem Prinsens Gård. Der er yderligere indgange fra Andebakkesti, Søndre Fasanvej, slotspladsen om Frederiksberg Slot samt to mindre indgange fra Pile Allé ved Josty/Haveselskabets have.

Oplevelsen af Frederiksberg Have domineres af scenerier skabt af slyngede stier, kanaler, broer, øer, kæmpehøje, bygværker, plæner og plantninger. Frederiksberg Slot ligger på toppen af Frederiksberg Bakke og afgrænser haven mod syd samt danner overgang til Søndermarken. Fra slottet samt hovedindgangen er lange kig gennem haven, da de tidligere barokke hovedakser er bevarede som sigtelinjer.

Bygværkerne indgår i havens scenerier. Frederiksberg Have har et Apistempel, et Kinesisk Lysthus, en mindre pagode, et Schweitzerhus, en grotte, en kilde og en Fasangård. Undtaget Fasangården står bygværkerne med samme udformning, som de blev bygget i 1798-1804. Havens broer er ombygget adskillige gange, men placeringen er som oprindeligt, bortset fra broen til Kildeøen, der ikke længere findes. Der er to kæmpehøje, Mathildehøj og Ønskehøj. Der er vand i kanalerne og i Schweitzersøen. I kanalerne findes fire øer, Storøen, Kineserøen, Kildeøen og Andebakkeøen.

Plantningerne i haven domineres af fuldkronede træer med underplantninger af buske. I havens periferi er beplantningen meget tæt, og der er større sammenhængende plantninger i haven, som har skovkarakter. Strategisk er placeret græsplæner, ofte med fritstående træer i kanten. Der er løv-og nåletræer samt en række eksoter. Enkelte steder i haven står gamle lindetræer, der oprindeligt var en del af barokhaven.

Søndermarken præges endnu af de store alléer, der udgår fra pladsen foran slottet. Midt for dette strækker den store plæne sig. Tidligere var her et åbent bassin, der senere blev overdækket, de såkaldte Cisterner. I øvrigt præges haven af åbne grønne plæner, fuldkronede træer og tættere beplantninger. Haven er ikke bygningsfredet, kun Norske Hus er fredet.

Et hegn med låger omgiver Frederiksberg Have. Ankomst til haven sker enten gennem hovedindgangen ved Frederiksberg Runddel, ved Frederiksberg Slot eller gennem de sekundære indgange. Alle steder kun i havens åbningstid, der er fra solopgang til solnedgang.

Da Frederiksberg Have og Søndermarken blev anlagt, var der marker og landsteder omkring. Bydelen Frederiksberg er således opstået om haveanlægget, der har givet grundformen for bydelens indretning, og haven fungerer som ”Landmark”, når man besøger Frederiksberg. Frederiksberg Have fremstår som en markant helhed, tydeligt afgrænset fra omgivelserne og stringent i sin form. Byen er markant fraværende, når man besøger Frederiksberg Have. De tætte plantninger i havens randområder betyder, at det kun er Zoologisk Have, Frederiksberg Rådhus samt Frederiksberg Slot, der reelt opleves som ’forstyrrende’.

Havens indretning med scenerier er den primære oplevelsesværdi. Uanset at Frederiksberg Have er ca. 30 ha opleves haven grundet det slyngede stisystem og de markante plantninger som meget større. De tidligere barokke akser danner rammen om lange, interne kig i haven, og dermed understøtter reminiscensen af det første haveanlæg den romantiske have; de lange kig er en oplevelse i sig selv, men den besøgende kan ikke komme direkte til aksens endepunkt, da stiernes placering leder den besøgende ad anden vej gennem haven.

Mens der findes flere interne kig, findes kun enkelte kig til havens omgivelser. Haven er åbnet mod Zoologisk Have, der således udgør en attraktion. Øst for Frederiksberg Slot findes en fantastisk udsigt over byen, og tilsvarende kan quinconcerne øst for slottet og langs Smallebakken opleves fra en række af byens øvrige udsigtspunkter.

Frederiksberg Have er et enestående kulturhistorisk spor. Periodens ændringer inden for politik, filosofi og samfundsnormer kom til udtryk i omlægning af de stramme barokke anlæg til de landskabelige anlæg, hvor man ’slap naturen fri’, og Frederiksberg Haves kulturhistoriske værdi binder sig til haven som kerneeksemplet på den danske fortolkning af den romantiske landskabshave. Uanset, at enkelte danske haver er anlagt som romantiske anlæg (eksempelvis Liselund og Sanderumgård), og at flere er omlagt til landskabelige haver fra deres oprindelige udformning (f.eks. Sorgenfri og Hindsgavl), står Frederiksberg Have i sin romantiske, landskabelige form som et unikt og enestående eksempel på stilperioden.

Det er en stor kulturhistorisk værdi, at haven stort set er bevaret intakt, og at den grundlæggende udformning og struktur er bevaret. Haven er et udtryk for den særlige håndværksmæssige formåen, der lå bag omlægningen. Det har været et fantastisk stykke anlægsarbejde at omlægge springvand til kanaler med øer, og det har krævet en markant kompositorisk planlægningsindsats at indrette haven med scenerier og kig, hvor scenerierne afløser hinanden, uden at en bygning eller et andet element påvirker oplevelsen af det næste. At eftertiden har respekteret den grundlæggende indretning, så Peter Petersens plan fra 1798 stort set harmonerer med havens nuværende udformning, er unikt.

Frederiksberg Have fortæller om periodens dyrkelse af haven som oplevelsesrum, og indretningen afspejler en særlig samfundsgruppes liv og væsen. Haven blev omlagt i perioden 1798-1804, en periode med store omvæltninger både inden for og uden for landets grænser. Alligevel prioriteredes statsfinanser til omlægning af haven, ligesom kronprins Frederik (VI) prioriterede at promenere i haven. Allerede i 1749 var haven blevet åbnet for offentligheden, hvilket er unikt i både dansk og europæisk kontekst.

Frederiksberg Haves formsprog er legende, opbygget af scenerier bundet sammen af slyngede stier. Modsat et barokt haveanlæg er strukturen sværere at aflæse, men samtidig markant og stærk. Rytmen mellem havens elementer er alt andet end taktfast. Alligevel skaber proportionerne mellem landskabshavens elementer og den indbyrdes rytme en oplevelse af egenart, af gentagelse og af et markant formsprog, der til fulde er udlevet i Frederiksberg Have.

Frederiksberg Have fremstår som et markant rum med særegen karakter. Arkitektonisk har haven sit helt eget formsprog, og indretningen med scenerier, der er opbygget i komposition med bygværker, terrænregulering, vand og beplantning, fungerer optimalt. De enkelte scenerier er adskilte, men gennem strategisk placerede åbninger i plantningerne findes relaterede kig, som eksempelvis mellem Apistemplet og Det Kinesiske Lysthus, der understreger kompositionen.

Den overordnede disponering af havens rum tegnes af havens stier. Havens proportioner kan kun læses, når man står ved slottet og hovedindgangen, hvor der er bevaret spor fra det barokke anlæg. Den besøgende oplever sig lille ved foden af slottet, mens resten er haven opleves som værende i human skala. Stisystemet er bestemmende for, hvorledes man bevæger sig omkring i haven. Sceneri afløser sceneri, og da havens stier er slyngede og beplantningen strategisk placeret og ofte tæt, domineres oplevelsen af haven hverken af slottet eller enkelte bygværker. Det er kompositionen, der skaber oplevelsen.

Læs videre om

• Frederiksberg Have
• Kongens Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Prinsens gård i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Gartnergården i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Storm P. Museet i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Frederiksberg Slot – Slots- og Kulturstyrelsen
• Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Apistemplet i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Fasangården i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Schweizerhuset i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen
• Det Norske Hus i Søndermarken – Slots- og Kulturstyrelsen
• Familiehaverne i Frederiksberg Have – Slots- og Kulturstyrelsen

Læs også om

• Parker og grønne områder i Frederiksberg Kommune
• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Frederiksberg Kommune

Se alle artikler om Slotte

Se alle artikler om Slotshaver

• Kongeligeslotte.dk
• Slots- og Kulturstyrelsen – Slotte og ejendomme