1. Under sidste istid bevægede store gletsjere sig ind over Danmark og pressede de foranliggende jordlag op. Efterhånden som isen smeltede, blev der dannet smeltevandsfloder og åer mellem de opskudte jordlag. 2. Da de store isskjolde i Nordeuropa og Nordamerika begyndte at smelte, steg havniveauet. Yoldiahavet (Ishavet) trængte ind over Vendsyssel, og kun de højeste bakkedrag stak op som øer. 3. Efter at isen var smeltet bort, begyndte landet at hæve sig, og Yoldiahavets gamle havbund blev til land. Da Littorinahavet (Stenalderhavet) skyllede ind over landet, blev der dannet kystskrænter i gamle Istids- og Yoldiaaflejringer. I dag fortsætter Vesterhavet med at gnave sig ind i Lønstrup Klint.
.

Langs Hjørring Kommunes vestkyst, fra Løkken til Lønstrup, strækker den 12 km lange Lønstrup Klint sig og gemmer på spor fra isens fremrykning under sidste istid, to forsvundne havområder, fortidens dyreliv og de stenalderjægere, der som de første mennesker satte deres fodaftryk i Nordjylland.

Fra 1800-tallet og frem til i dag er det især de mange strandinger og den stadige erosion af klinten med dramatiske konsekvenser for de kystnære bebyggelser, som har haft lokal betydning. Klintens landskabelige æstetik kombineret med dens særlige biologi og geologi har dog også gjort den til en vigtig turistattraktion.

Klintens betydning for især forståelsen af den sidste istid er baggrunden for dens udpegning som geosite (geologisk lokalitet af international videnskabelig betydning). For at beskytte de særlige naturtyper, som ligger i tilknytning til klinten, er både Lønstrup Klint og Rubjerg Knude desuden udpeget som habitatområde, ligesom selve Rubjerg Knude har været fredet siden 1948.

Geologi

Lønstrup Klint er en af landets vigtigste lokaliteter for forståelsen af den proces, hvorved isen under sidste istid gennem sin fremrykning pressede jordlagene op i skiver og på den måde dannede bakker foran isranden. Analyser af klinten har vist, at den ved Rubjerg Knude indeholder 80 sådanne skiver, som er presset op fra nord mod syd af isen. Isens sammenpresning var så kraftig, at den halverede denne del af Lønstrup Klint fra de oprindelige 12 km til 6 km i dag.

I dag består Lønstrup Klint af en høj nordlig del og en lavere sydlig del. Den nordlige del kulminerer i den knap 100 m høje Rubjerg Knude, hvor jordlagene i den nederste del af klinten er forskudt og hælder stejlt, mens toppen af Rubjerg Knude består af et ca. 40 m tykt lag af flyvesand. Den lavere sydlige del af klinten når en højde på 15 m og består af fladtliggende jordlag, som strækker sig fra Nørre Lyngby til Furreby Å. Nord og syd for Rubjerg Knude består den øverste del af klinten af hævede havaflejringer fra Yoldiahavet (Ishavet). På grund af den efterfølgende landhævning ligger disse aflejringer i dag 20-25 m over havet.

De senere aflejringer fra Littorinahavet (Stenalderhavet) blev afsat i en fjordarm, som fra kysten nord for Løkken strakte sig ind mod Børglumkloster. Disse aflejringer ligger i dag 9 m over havet og kan ses i den sydlige del af klinten ved Løkkens Blånæse. Toppen af klinten er dækket af flyvesand. Ved Rubjerg Knude består de nederste jordlag af smeltevandssand, som bliver blæst op på toppen af klinten og danner klitter.

Kysterosionen betyder, at Lønstrup Klint er under stadig forandring. Hvert år æder havet i gennemsnit ca. 1,25 m af klinten og blotter de forskudte jordlag, så klintprofilet hele tiden holdes friskt, til glæde for geologer og turister og til stor gene for boligejere ved klinten.

Fortidens dyreliv

Smeltevandssandet i klinten lige syd for Mårup Kirke kaldes også saxicava-sand, fordi det er rigt på skaller af hulemusling. Muslingen hed tidligere Saxicava arctica (nu Hiatella arctica) og har givet navn til dette sandlag, der blev aflejret i Yoldiahavet (Ishavet) i slutningen af sidste istid.

Længere mod syd ved Nørre Lyngby har man fundet knogler, der fortæller om dyrelivet i Allerødtiden for 13.900-12.600 år siden. I denne kortvarige, lunere periode ved afslutningen af sidste istid mindede dyrelivet om det, der i dag findes på de russiske stepper. I klinten er der fundet knogler af bl.a. rensdyr, sisel, pibehare og russisk desman.

Senistidens stenalderjægere

Da isen fra sidste istid havde mistet sit greb om Vendsyssel, opstod der ikke blot et varieret dyreliv; også mennesker begyndte at indvandre til området. Dem har man fundet spor af ved Nørre Lyngby i Lønstrup Klint. På dette sted lå der i Allerødtiden en ferskvandssø i et område med lav, åben vegetation af bl.a. pil.

Søen og dens omgivelser gav disse stenalderjægere rige muligheder for jagt og fiskeri. Rensdyr har sandsynligvis været blandt de vigtige jagtdyr, hvilket bl.a. bevidnes af fundet af Lyngbypilen, som er en 6 cm lang, kraftig skafttungespids af flint. Spidsen blev fundet sammen med et slagvåben af rentak og andre løsfundne spidser og slagvåben. Nyere undersøgelser af spidsen og slagvåbenet har vist, at de hører til i senistidens Brommekultur.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Hjørring Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster