Middelalderen i Ringsted Kommune | lex.dk

Tidslinje over middelalder og nyere tid i Ringsted Kommune.

Trap Danmark.

Licens: Begrænset anvendelse

Ved indgangen til middelalderen lå der en lang række landsbyer i området, men der opstod også nygrundlæggelser i perioden. Ringsted var et politisk center med møntslagning og det sjællandske landsting, og i 1135 stiftedes et benediktinerkloster. Ved kirkefesten i Ringsted i 1170 blev der indledt en helgenkult om den myrdede kongesøn Knud Lavard.

Administrativ inddeling

Ringsted Kommune bestod i middelalderen af 17 landsogne samt to bysogne i selve Ringsted (Sankt Hans og Sankt Bendt), hvor de to sidstnævnte i 1571 lagdes sammen med Slangerup Sogn til ét stort købstadssogn. Hovedparten af kommunens sogne lå i Ringsted Herred, hvortil tre, Gyrstinge, Bringstrup og Sigersted, lå i Alsted Herred. Ringsted dannede siden vikingetiden centrum for det sjællandske landsting. I senmiddelalderens kongelige forvaltning lå sognene i Ringsted Herred til Skjoldenæs Len, mens de tre sogne i Alsted Herred hørte til Vordingborg Len. I kirkelig henseende indgik hele kommunen i Roskilde Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Kommuneområdet indgik allerede ved begyndelsen af middelalderen i den midtsjællandske kulturbygd med en del gamle landsbyer, især med endelserne -lev og -sted, men også -løse, -inge og -hēm. Andelen af landsbyer med middelalderlige navnetyper som -torp og -tved udgør halvdelen af den gamle bebyggelse, hvilket er relativt beskedent sammenlignet med andre dele af Sjælland, og periodens primære nygrundlæggelser lå i bakkelandet længst mod nord og i området umiddelbart sydøst for Ringsted. Kommunen har efter sjællandske forhold oplevet relativt mange landsbynedlæggelser i 1300- og 1400-tallet, hvilket måske peger i retning af en befolkningstilbagegang, der i så fald blev fulgt af fornyet vækst i begyndelsen af 1500-tallet, hvor især sognekirkerne i kommunens nordlige tredjedel er blevet udbygget med større kirkeskibe.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Infrastrukturen var præget af Ringsteds centrale beliggenhed på Sjælland mellem byer som Næstved, Roskilde og Slagelse, som alle blomstrede i middelalderen, hvilket i høj grad var pga. vejnettet, der forbandt dem. Det middelalderlige vejforløb er kun kendt fra spredte spor i form af broer og brolægninger.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Tæt skov i nordøst og fed landbrugsjord i sydvest har formet Ringsted Kommunes middelalderlige bebyggelse. Mens den centrale del i det nuværende kommuneområde tidligt synes bebygget med store landsbyer, så vekslede bebyggelsen mod nord og syd i højere grad mellem små og mellemstore landsbyer, hvortil der især mod nord også var en del enkeltgårdsbebyggelse. Fund fra middelalderen viser en lang kontinuitet i bebyggelsen tilbage til jernalderen, mange af de nuværende landsbyer er bygget oven på ældre forgængere. Der er fundet rester af bebyggelse i bl.a. Høm og ved Klostermarken i Ringsted.

Fra senmiddelalderen kendes forholdsvis mange adelige herregårde i kommunen, flere med voldsteder, hvoraf de fleste nedlagdes igen alleredei 1400- eller 1500-tallet. Bedst kendt af disse er Skjoldenæs (senere Skjoldenæsholm), en oprindelig kongsborg, der formentlig stammer fra 1200-tallet, og som efter en periode i adelig besiddelse blev kongeligt lenshovedsæde i 1429 for det da oprettede Skjoldenæs Len.

Generelt var 40‑50 % af jorden i de enkelte landsbyejerlav under plov ved middelalderens udgang, lidt højere (50‑65 %) i slettelandet i den sydvestlige del og noget lavere (10‑30 %) i bakkelandet længst mod nordøst. Som på hovedparten af det øvrige Sjælland blev agerjorden dyrket i trevangsbrug. I landsbyer med knap så meget agerjord var der som regel en del skov eller eng, og her udgjorde malkekvæghold til produktion af smør og opstaldning af ungdyr til herregårdenes okseeksport et væsentligt supplement til fæstebøndernes landgildeydelser. Områdets middelalderlige fæstegods var omtrent ligeligt fordelt imellem kronen (primært Skjoldenæs Len), Ringsted Kloster og lokaladelige herregårde.

Kommunens midtpunkt var dengang som nu selve Ringsted, der senest fra vikingetiden rangerede som et af Sjællands politiske kernecentre. Her lå middelalderens landsting, hvor stormændene fra Sjælland, Lolland og Falster hyldede de danske konger, og hvor retslige spørgsmål, der ikke kunne dømmes i herrederne, blev afgjort. Allerede i 1000-tallet fik Ringsted møntret, en stor kirke anlagdes i 1080’erne, og snart efter stiftedes byens benediktinerkloster. Mordet på Knud Lavard i 1131 gjorde kun tingene bedre for byen, idet Knuds begravelse i Ringsted Klosterkirke både øgede kongeslægtens bevågenhed og afledte en betydelig valfartstrafik af pilgrimme. Handelsmæssigt lå Ringsted med sin indenlandske beliggenhed derimod mindre hensigtsmæssigt, og så snart Reformationen fjernede det religiøse grundlag for byens prestige og økonomi, faldt den efter udgangen af middelalderen hurtigt i betydning.

Ved Benløse er der fundet rester af et teglværk fra middelalderen bestående af en teglovn, stakkeplads til brændte sten samt en værkstedsbygning af fejlbrændte sten. Der er fundet teglsten af samme form som dem, der anvendtes i Sankt Bendts Kirke i Ringsted efter branden i 1241. Ved Bringstrup er fundet store gruber opfyldt i samtiden med munkesten, mørtel og kampesten. Herfra har man formodentlig hentet materiale til nærliggende byggeri. Der er desuden fundet to jernslagger og en skægøkse fra 1100-tallet, der vidner om jernudvinding og træarbejde.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ringsted Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder