Menneskene har til alle tider forstået at udnytte fordele og ulemper ved forskellige landskabstyper, hvilket tydeligt ses i Ringsted Kommune i dag. På de gode lerjorder på morænesletten omkring og sydvest for Ringsted har landskabet længe være domineret af et relativt intensivt landbrug, mens de kuperede og dårligere jorder mod nordøst historisk set og stadig i dag domineres af skove. Grænsen og graden af forskellene mellem ager- og skovegne inden for kommunen har skiftet over tid, men den grundlæggende forskel mellem de to landskabstyper har været vedvarende.
Kulturlandskabet i Ringsted Kommune
Arealanvendelsen i procent i Ringsted Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
Arealanvendelsen i Ringsted Kommune i hhv. 1770‑72 og 2020 viser landskabets forandringer og kontinuitet. Flere af de mere åbne græsningsskove blev ryddet og opdyrket i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, men de fleste er bevaret og dominerer mange områder mod nord og øst. Bortset fra Ringsted med forstæder er og var der kun få større byer, og landbruget dominerede landskabet i den sydvestlige halvdel af kommunen. Også dette går langt tilbage i tid. Bemærk, at kortet fra 1770-72 kun viser købstaden Ringsted og ikke landsbyerne.
Kulturlandskabets udvikling
Fra stenalderen kendes mange fund omkring søerne i den nordlige del af kommunen og langs vandløbene i den sydlige del. Fra bronzealder og jernalder er fundene mere spredte, men overvejende omkring Ringsted. Stednavnene tyder gennem deres endelser på kontinuitet fra jernalderen. Ved indgangen til middelalderen blev der etableret 17 landsogne uden for købstaden Ringsted. Det meste af kommunen hører til skov- og overdrevsbygden med undtagelse af sogne mod sydvest (fra Sigersted til Farendløse) samt Benløse Sogn. På trods af det rige skovindhold (ca. 20 % omkring år 1800) og en opdyrkningsprocent i 1683 på ca. 33 % var landsbyerne store og havde trevangsbrug med vangelag.
Ringsted Kloster kendes fra 1135 som benediktinerkloster og prægede både land og by. Det havde store marker syd og vest for byen og besad i middelalderen meget bøndergods i hele kommunen. Efter Reformationen blev det kongeligt len frem til frasalget i 1720. Som følge af klosterets dominans var der ikke plads til store herregårde i middelalderen, og de eksisterende blev opslugt, fx Kærup (kendt fra 1480) og Allindemaglegård (kendt fra 1400-tallet, men nedlagt i 1579). Sørup kendes fra 1200-tallet og erhvervede i 1664 Rosengård, der kendes fra 1300-tallet som Kværkebygård; begge indgik 1743‑96 i baroniet Conradsborg. Skjoldenæsholm kendes fra 1200-tallet og var tidligt under kronen, men havde skiftende ejere. I 1844 etableredes med baggrund i denne gård samt Allindemaglegård et fideikommis, som blev opløst i 1926, hvor 24 statshusmandsbrug udstykkedes på Allindemaglegård. Giesegård blev oprettet i 1683 som herregård af amtmand Frederik Giese, som i 1725 også overtog Ottestrup, der var en væbnergård fra 1400-tallet. I 1776 oprettedes stamhuset Giesegård, som ved lensafløsningen i 1920’erne afgav jord til ca. syv statshusmandsbrug fra Ottestrup samt herregårdene Spanager og Juellund uden for kommunen.
Efter intensiveringen af landbruget ved udskiftningen steg det dyrkede areal i 1881 til knap 80 %, mens skovene udgjorde ca. 11 % og vådområder ca. 5 %. Omkring 1950 udgjorde landbrugsarealet lige over 70 %, mens skovarealet var vokset til knap 15 %.
Jernbanen fra Roskilde til Korsør gik fra 1856 gennem Ringsted. Forbindelsen fra Ringsted til Køge eksisterede 1917‑63 og banen til Kirke Hvalsø 1925‑36. I 1924 blev banen til Næstved, som findes endnu, etableret. Landevejen mellem Roskilde og Korsør via Ringsted blev udbedret 1780‑92. Den var hovedfærdselsåren for kørende trafik, indtil motorvejen uden om Ringsted etableredes i to etaper i hhv. 1976 og 1993.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Ringsted Kommune præges, med sin beliggenhed i midten af Sjælland, af åbne landbrugslandskaber med kornmarker på de frugtbare lerjorde. Kommunen har en varieret fastlandsnatur med langstrakte ådale, søer, moser og tilhørende vådbundsarealer. Desuden findes en stor andel af skove – særligt på de kuperede og mere ukurante jordboniteter i tilknytning det midtsjællandske bakkehøjland i nordøst.
Med sin centrale placering gennemskæres kommunen af den tæt befærdede Vestmotorvejen E20 og jernbane mellem Øst- og Vestdanmark. Særligt området i og omkring Ringsted rummer foruden beboelsesområder en del virksomheder.
Landbrug og gartneri udgør med ca. 65 % af arealet den dominerende arealanvendelse og er dermed over landsgennemsnittet på ca. 61 %. Særlig omfattende er denne arealanvendelse mod syd omkring Ørslev, Farendløse, Sigersted, Høm og Sneslev samt ved Bringstrup lige vest for Ringsted. Her findes nogle af kommunens bedste lerjorde, idet alle disse sogne rummer mere end 80 % landbrug.
Arealer med store løvskove præger derimod, sammen med åbne marker, områderne i nordøst med bl.a. Højbjerg Skove og i nordvest med skovene omkring Gyrstinge Sø. Også mod øst, som i Humleore og Høed Skov ved Kværkeby, samt i Maglebjerg Skov og Slimminge Ore og Hestehave nord for Giesegård findes frodige skove.
Kommunens infrastruktur og bymæssige bebyggelse er koncentreret centralt i kommunen, omkring Ringsted og Benløse. Selv om kommunen ikke har nogen kystlinje, findes alligevel en del våd natur (ca. 5 % af arealet mod 7 % på landsplan), særligt omkring ådalene med bl.a. Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø nord for Ringsted og Kværkeby Mose mod øst samt ved Ringsted Ås løb ud i Suså.
Egnen omkring Ringsted præges generelt af større gårde, der i gennemsnit er godt 10 % større end den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Danmark. Der er en stor andel kornavl på ca. 65 % af landbrugsarealet mod 55 % på landsplan. Heraf udgør højtydende vinterhvede mere end halvdelen, men også frøavl til udsæd og vinterraps til industrifrø udgør med sine hhv. ca. 8 % og 13 % af arealet en væsentlig del af sædskiftet og giver gode udbytter på de frugtbare, lerrige og dyrkningsstabile jorder. Husdyrbruget domineres næsten helt af svineproduktion, der udgør omkring tre fjerdedele af dyreenhederne, og har gode afsætningsmuligheder til slagteriet Danish Crown i Ringsted, der er Sjællands største.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Ringsted Kommune
Læs også om
- Ringsted Kommunes geologi
- Ringsted Kommunes landskaber
- Klima i Ringsted Kommune
- Skove i Ringsted Kommune
- Det åbne land i Ringsted Kommune
- Ferske vande i Ringsted Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Ringsted Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
