Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Odsherred Kommune.

.
De faldne fra slaget blev begravet i en fællesgrav på Odden Kirkegård. To år efter rejstes et monument, en 4 m høj marmorsøjle; på toppen er en urne kronet af en hjelm med en borgerkrans nedenunder. På fodstykket står N.F.S. Grundtvigs hyldestdigt til søofficeren Peter Willemoes, »De Snekker mødtes i Kvæld paa Hav«. Monumentet består desuden af to små pyramider af de oprindelige kanonkugler samt endnu en mindesten rejst i 1883, 100-året for Willemoes’ fødsel. Hvert år d. 22. marts er der kransenedlæggelse ved monumentet.
.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016. De nummererede områder er fem overdrev fra lige før udskiftningen, der fandt sted i perioden ca. 1780‑1820. 1. Vesterlyngen, 2. Nakke-Rørvig Lyng, 3. Egebjerg Sogns overdrev, 4. Ellinge Lyng og 5. Grevinge Sogns overdrev.
.

Karakteristisk for bebyggelsesmønsteret i området var de mange landsbyer, der nogle steder lå meget tæt. Landskabet var derudover præget af store overdrev. Udskiftningen af landsbyerne skete i perioden ca. 1780‑1820. Udviklingen i købstaden Nykøbing S var begrænset.

Administrativ inddeling

Indtil amtsreformen i 1662 lå den nuværende Odsherred Kommune i Dragsholm Len, efter reformen i Dragsholm Amt. I 1801 blev området placeret i Holbæk Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 fordelte området sig på én købstadskommune, Nykøbing, og ni sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Odsherred var befolkningsmæssigt præget af en fremgang i 1500-tallet efterfulgt af stagnation i 1600-tallet. Der kunne endda være tilbagegang, som da pesten hærgede i 1654. 1700-tallet bragte igen en fremgang, som efterhånden blev stærkere. Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Odsherred Kommune 7.698 indbyggere, heraf 532 i Nykøbing S. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 13.423, heraf 1.282 i Nykøbing S.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Bebyggelsen i den nuværende Odsherred Kommune i 1688 lå næsten udelukkende på moræneleret. Helt dominerende var landsbyerne, særligt de mindre og mellemstore, og på de store Odsherredbuer lå de tæt. Helt særegent for landskabet var de store overdrev. På kortet er angivet fem af dem; desuden fandtes Yderby Lyng, Nørrelyng, Nykøbing Lyng og Ubberup overdrev. For at få drevet dyrene fra landsbyen til og fra græsning var der mange fægyder, dvs. indhegnede stier. De fleste overdrev lå på marine områder, men to lå på moræneleret. Den største landsby i matriklen 1688 var Vig med 32 gårde, herefter kom Rørvig med 25, Overby med 24 samt Nakke, Yderby, Grevinge og Asnæs med hver 23.

At overdrevene lå i fællesskab, betød, at det var svært at lave ændringer, da der skulle være enighed om det. Der var dog sket enkelte ændringer omkring 1770, hvor lidt af Ellinge Lyng nærmest Høve var blevet opdyrket, og Nykøbing Lyng var blevet udskiftet fra Rørvig-Nakke Lyng. Men indtil lyngene blev udskiftet i 1770’erne, hindrede det stort set ændringer i udnyttelse og bebyggelse.

Hele den nordlige kyststrækning blev ramt af sandflugt allerede fra 1500-tallet der fortsatte ind i 1800-tallet; særligt gik det ud over Rørvig. I 1688 var der ikke mange husmænd, én med jord og godt én uden jord for hver ti gårdmænd.

Holbæk Amt blev som det eneste amt nævnt i amtsbeskrivelserne i første halvdel af 1800-tallet som havende gode udskiftninger, og det gjaldt også Odsherred, hvor den fandt sted fra ca. 1780 til 1820. Det fremtrædende mønster var en stjerneudskiftning med blokke udenom. Et fint eksempel er Bjergesø, hvor syv gårde blev liggende, og syv gårde flyttet ud. I mange tilfælde kunne det ikke undgås, at en gård fik flere lodder pga. de gamle overdrev.

Omkring 1840 var der lige så mange husmænd som gårdmænd; de var kommet til i forbindelse med landboreformerne. Der kendes mindst ti herregårde i kommuneområdet; næsten alle stammer fra middelalderen, og to blev nedlagt allerede i 1500-tallet. I 1567 blev alle eksisterende herregårde på nær Annebjerg lagt ind under Dragsholm Len som kongeligt afgiftslen, dvs. at lensmanden betalte en fast afgift. Efter svenskekrigene kom de i privateje. I matriklen 1688 var der fire herregårde tilbage. Dragsholm var da en stor herregård med 109 tønder hartkorn herregårdsjord, Ellingegård og Drøsselholm var mellemstore med hhv. 68 og 56 tønder, mens Annebjerg kun havde 28 tønder.

I 1780 var der i det nuværende kommuneområde mindst 16 vindmøller og tre vandmøller, af de sidste var de to stampemøller. Vindmøllerne var ret jævnt fordelt. Af vandmøllerne lå en ved Asnæs, mens de to stampemøller lå ved hhv. Dragsholm og Nygård.

Bebyggelse og erhverv i byerne

Nykøbing S var som købstad stærkt hæmmet af et lille opland, som endda havde mange gode udskibningsmuligheder, hvor varerne kunne gå uden om købstaden. Dog overtog byen i 1546 markederne i Egebjerg og Vig. En del af handelen gik efterhånden over ladepladsen Rørvig, hvor også købmænd fra Roskilde og Holbæk havde interesser.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Militæranlæg

Den fredede Rørvigskanse, der ligger ud til Isefjord, består af en uregelmæssig femsidet redoute beliggende ved Skansehages nordende og er bevaret i en højde på ca. 1,5 m, som via en 300 m lang vold er forbundet med et hesteskoformet muligt batteri i syd. Redouten var udstyret med seks 18 punds støbejernskanoner og et søbatteri med tre 24 punds-kanoner, der aldrig kom i brug. Skansen blev anlagt under Englandskrigen 1807‑14 som forsvarsværk til beskyttelse af Isefjords indløb. Til indsejlingens østside beskyttede Kikhavn Skanse indløbet (i den nuværende Halsnæs Kommune).

Slaget ved Sjællands Odde

Slaget ved Sjællands Odde blev udkæmpet d. 22. marts 1808 mellem den dansknorske og den engelske flåde. Det danske linjeskib Prinds Christian Frederik med kaptajn Carl Wilhelm Jessen havde været på vej syd gennem Storebælt for at holde britiske skibe væk og sikre forstærkning fra spanske og franske tropper.

Ved Sjællands Rev blev linjeskibet d. 21. marts mødt af to britiske linjeskibe, som danskerne eftersatte. Dagen efter havde englænderne samlet først tre fregatter og herefter to linjeskibe, og danskerne forsøgte at undslippe til Kronborg, men manøvrerne ved Sejerø mislykkedes pga. en panikslagen lods, og man sejlede fjenden i møde.

Slaget begyndte d. 22. marts ved 19-tiden, og Prinds Christian Frederik blev omringet. Danskerne overgav sig efter tre timers kamp. Dagen efter blev skibet sat i brand, og det sprang i luften. På dansk-norsk side omkom 69 mand, herunder søofficeren Peter Willemoes, der blev begravet ved Odden Kirke. Englænderne mistede 55 mand. Der er i dag ingen synlige rester af vraget, men på land står et mindesmærke ud for forlisstedet.

Videre læsning

Læs mere om historie i Odsherred Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850