Oldtiden i Odsherred Kommune

Fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) er der i områdets moser fundet to urokser fra hhv. Vig og Prejlerup (døde hhv. ca. 8600 f. Kr. og ca. 7390 f. Kr.). Dramatiske klimaændringer mod slutningen af ældre stenalder medførte højere gennemsnitstemperaturer, hvilket gav havstigning og nyopståede kystlinjer samt et væld af fødemuligheder. Det udnyttede Ertebøllekulturens jægere og samlere (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.). Deres køkkenmøddinger med ophobninger af bl.a. skaller fra indsamling af østers er fundet flere steder som ved Vejle Kro ved den indre Lammefjord, ved den daværende Klintsø nær Nyrup Bugt og ved den inderste del af Nykøbing Bugt ved Hovvig. Et sjældent gravfund dateret til ca. 4300-ca. 3950 f. Kr. bestående af en dobbeltgrav med to kvinder på hhv. 18 og 50 år er udgravet ved Dragsholm.

Bopladsspor fra tragtbægerkulturens tidlige bønder (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) er kendt fra flere fund ved bl.a. Egebjerg, Grevinge og Havnebyen på Sjællands Odde. Ligeledes er der kendskab til flere offerkar nedsat i moser i perioden, bl.a. i Veddinge Mose, Syvhøje Mose ved Stårup, Svinninge Vejle og ved Lille Egebjerg nær Vig. Det unge bondesamfunds ældst kendte gravlæggelse er en simpel jordgrav ved Dragsholm, hvori en ung mand var blevet gravlagt ca. 3950 f. Kr. med sin bue og pil, en stridsøkse og et lerkar. Mere fremtrædende er gravlæggelserne i områdets storstengrave i tiden ca. 3500-ca. 3200 f. Kr. Dysserne og jættestuerne ligger især koncentreret ved Højby, Kongsøre Skov, Grevinge Skov, Veddinge, Hørve og Vallekilde, hvoraf fx dobbeltjættestuen Troldstuerne ved Stenstrup og jættestuen Birkehøj ved Nyrup kan fremhæves. Endelig er en guldlunula, dvs. et halvmåneformet halssmykke af tyndt guld, fra ca. 2300-ca. 1700 f. Kr. fundet ved en dysse nær Grevinge.

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) er rigt repræsenteret ved mange gravhøje, ofte i grupper. Ved Stårup ligger Syvhøje højt i landskabet. Andre markante gravhøje er Vejrhøj, Maglehøj, Dutterhøje og Esterhøj. En boplads med flere hustomter dateret til yngre bronzealder (ca. 1100- ca. 500 f. Kr.) er undersøgt ved Skamlebæk, og herudover er der undersøgt bopladser fra samme periode ved Jyderup Skov og ved Asnæs. I hele bronzealderen var ofringer udbredte, hvoraf Odsherreds mest kendte offerfund er Solvognen fra ca. 1350 f. Kr. Herudover er der også kendskab til en del helleristninger fra hele bronzealderen ved bl.a. Grevinge, hvor helleristningssten som Engelstrupstenen, Herrestrupstenen, Grevingestenen og dækstenen på Dilhøjdyssen ved Herrestrup alle er forsynet med skibsbilleder.

• Trundholm Mose
• Solvognen

Bopladsspor fra ældre jernalder (ca. 500 f. Kr.-375 e. Kr.) er fundet ved bl.a. Engelstrup, Asnæs, Vig og Annebjerg Mark, og der er undersøgt gravpladser bl.a. ved Asnæs, Fårevejle, Nyrup ved Højby og Lumsås.

Ved Stubberup nær den tørlagte del af Lammefjord er undersøgt en anløbsplads dateret til ca. år 500, som fungerede indtil tidlig middelalder. Generelt er bebyggelsessporene fra yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) i de kystnære egne ret beskedne, hvilket muligvis hænger sammen med, at en vis affolkning fandt sted her pga. faren for angreb fra søsiden. Ved Brynshøj i Højby er undersøgt en gravplads fra yngre jernalder og vikingetid.

Odsherred er i vikingetiden (ca. 800‑ 1050) ikke repræsenteret ved et stort antal fund, og området antages ikke at have været særlig tæt bebygget på denne tid. Der er endnu ikke fundet bopladser med hustomter fra vikingetiden i området. Anløbspladsen ved Stubberup var dog fortsat i brug.

Læs mere om historie i Odsherred Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabets udvikling i Odsherred Kommune

Læs også om

• Middelalderen i Odsherred Kommune
• 1536-1850 i Odsherred Kommune
• 1850-1920 i Odsherred Kommune
• 1920-1970 i Odsherred Kommune
• 1970-2007 i Odsherred Kommune

Se alle artikler om Oldtid