Hulehøj

Byfogeden i Stege, Hother Hage, blev i maj 1859 opmærksom på, at en gravhøj ved Keldby stod for at skulle sprænges og fik arbejdet standset. Han sendte meddelelse til museumsdirketør C.J. Thomsen og bad om, at der blev sendt en oldgransker til Møn for at undersøge højen, hvori "der syntes at være interessante oldsager". Der var på det tidspunkt allerede fundet tre urner og nogle bronzesager.

Udgravningen foretoges af den unge student Boye. Højen viste sig at indeholde et stort antal begravelser fra bronzealderen og formentlig også fra stenalderen, brandgrave såvel som jordfæstegrave. Gravene var i flere tilfælde anlagt uden hensyntagen til eksisterende begravelser. Blandt de sikkert daterede grave var to jordfæstegrave fra ældre bronzealders periode II og tre små stenkister fra yngre bronzealder periode IV. Den ene af disse kister rummede to lerkar, hvoraf det ene var brugt som urne, mens det andet kun indeholdt jord og aske. I urnen lå desuden et miniaturesværd, en ragekniv muligvis med en indlagt jernstribe, en pincet og en lancetformet spids. I toppen af højen afdækkedes en grav fra jernalderen med fire jernknive.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte H. Petersen i 1880 Keldby sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.8) således: "Hulehøj. sløjfet. Udgravet af V. Boye,se Annal.f.n.o 1858 211."

Bevaret knoglemateriale:

Herfra findes ubrændt materiale på Antropologisk Laboratorium. På Panum registreret som: Kjeldbymagle; A-B; 18415 (-35).

Længde: 0,63 m; bredde: 0,63 m (opmålt i 1859)