Trudshøj

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte S. Müller i 1876 Udby sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.16) således: "Tæt ved foregaaende [sb.15] findes en rund Jordhøi, omtrent 100 Fod i Tværmaal og 20 Fod høi; den er beplantet og afgravet noget om Foden, men ellers velbevaret."

I foråret 1895 begyndte ejeren at udgrave den store Trushøj, som Nationalmuseet forgæves havde forsøgt at få fredet mod en erstatning på 100 kr. Under en 2 m høj stendynge på højens bund fandtes resterne af en ca. 4 m lang trækiste, som udgraveren fik tømt for oldsager uden Nationalmuseets tilstedeværelse. Graven indholdt et enestående bronzekar af centraleuropæisk oprindelse, en såkaldt kedelvogn, der var anvendt som gravurne, en guldarmring, et sværd, en ragekniv med hestehovedformet greb, en kniv og en pincet, alt af bronze og stærkt fragmenteret, desuden rester af træ, tøj, skind og horn.

Ved den efterundersøgelse, Nationalmuseet foretog i juni 1895, blev graven målt op, og samtidig fandtes der mange fragmenter af kedelvognen og af kisten. De oplysninger, bonden havde givet om oldsagernes placering i graven, syntes at være rigtige.

Ved analyser af prøver fra kedelvognen blev bronzen bestemt til at bestå af kobber og tin med spor af andre metaller.

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1945 var T. Mathiassen i Udby sogn, hvor bl.a. rundhøjen sb. 16 blev fredet med følgende beskrivelse: ""Trudshøj", 6x30; lidt afgravet ved Foden; ujævn Overflade. Krat."

En vedanatomisk analyse viste, at alle bestembare prøver var af Quercus sp. (eg).

Dækket af en stendynge.