Kirker i Hillerød Kommune

Som vanligt for naturstenskirkerne i det nordsjællandske område er også de ældste kirker i Hillerød Kommune hovedsagelig opført af rå kamp, ofte suppleret med granitkvadre på bygningernes hjørner. Til særlige detaljer som vinduer og døre er i mange tilfælde anvendt lettere forarbejdelige stenmaterialer i form af frådsten, kridtsten og i mindre grad jernal, som det ses i fx Skævinge og Strø Kirker. En undtagelse er den teglbyggede Uvelse Kirke, hvor der blandt de fornemme arkitekturdetaljer er usædvanlige træk som skibets arkadefrise, der har karakter af et dværggalleri. I Gørløse Kirke er byggeplanerne ændret under opførelsen, idet murene er opført i en blanding af teglsten og rå kamp, mens de oprindelig tiltænkte facadeblændinger på et tidspunkt er sløjfet.

Fra romansk tid er kun ganske lidt inventar bevaret. Ud over de romanske døbefonte er der eksempler på røgelseskar fra kirkerne i Nødebo og Tjæreby, sidstnævnte nu på Nationalmuseet. På Nationalmuseet befinder sig også et usædvanligt levn fra en tidligmiddelalderlig grav i form af en stor frådstensblok fra Lille Lyngby Kirke; blokkens indre rum er tilpasset hoved- og skulderform. Ved arkæologiske undersøgelser i 1961 blev påvist fem grave, der lå under den romanske kirkes fundamenter. Gravene må således høre til en ældre kirke, hvoraf intet synes bevaret.

Alsønderup Kirke er som den eneste i kommunen nybygget i gotisk tid, men da kirken stadig har sin romanske døbefont, er kirkestedet formentlig ældre. Den nuværende teglstensbygning er et langhus med polygonalt kor fra tiden omkring 1350‑1400 samt senmiddelalderligt tårn og våbenhus. De fleste andre kirker blev også udstyret med tårn i denne periode og ofte også med våbenhus og sakristi.

I Hillerød Kommune er det dog periodens inventarfornyelser og kalkmalede dekorationer, der bør fremhæves. Mest berømte er malerierne i Nødebo Kirkes altertavle. I adskillige kirker findes endvidere fine kalkmaleriudsmykninger, fx i Uvelse og Nørre Herlev Kirker, udført omkring 1460‑80 af det såkaldte Isefjordsværksted. Nødebo Kirke rummer kalkmalerier fra hele tre forskellige perioder, bl.a. fra omkring 1350‑75 af et værksted, der efter sin stil kaldes »De store Næsers Maler«.

Også i tiden efter Reformationen blev der udført kalkmalede dekorationer. Skævinge Kirke har to kolossale figurer fra omkring 1550‑60, hvoraf den ene ved indskrift er identificeret som Holger Danske og den anden sandsynligvis er dennes modstander, hedningen eller trolden Burmand. Altertavlen i Skævinge Kirke med motivet Den vantro Thomas er malet af C.W. Eckersberg i 1833.

Et kapitel for sig er den prægtige Frederiksborg Slotskirke, der i dag fungerer som sognekirke.

De resterende fem kirker i kommunen blev opført mellem 1903 og 1987. Ældst er Gadevang Kirke, der er tegnet af Vilhelm Holck i historiserende stil og opført på en byggegrund skænket af Laura og C.F. Tietgen. Ullerød Kirke fra 1909 er tegnet af Ulrik Plesner og opført nær den daværende Frederiksborg Højskole. Indtil 1971 bar den navnet Frederiksborg Frimenighedskirke. Bygningen er opført af røde teglsten og består af et langhus med våbenhus i nord. Indretningen er inspireret af den basilikale plantype, og de kalkmalede udsmykninger er udført af Niels Skovgaard. Præstevang Kirke er bygget af den banebrydende kirkearkitekt Holger Jensen og indviet i 1962. Nyest er Grønnevang Kirke i Hillerød fra 2008. Det teglbyggede kirkekompleks er tegnet af arkitektfirmaet Friis & Moltke og omfatter kirkesal såvel som sognegård.

I kommunen er registreret fem ødekirker, hvoraf to var sognekirker. Freerslev Kirke omtales i 1170’erne, hvor den af biskop Absalon blev overdraget til Æbelholt Kloster, som den siden hørte under. Ifølge et kongebrev fra 1555 blev kirken nedlagt, og byggematerialerne fra kirken blev benyttet til ombygnings- og reparationsarbejder på Nørre Herlev Kirke. I 1890 blev der stadig i landsbyen opgravet munkesten og skeletter.

Sognet Lystrup omtales i 1178, og selve kirken, der var viet til Sankt Jørgen, omtales i 1370. Det antages, at der i tilknytning til kirken lå et spedalskhedshospital i senmiddelalderen. I 1553 fik Andreas von Barby tilladelse til at nedrive kirken. På Kirkebakken vestligt i Lystrup er der lokalt gennem tiden berettet om oppløjede munkesten og skeletdele, som knytter sig til kirken og kirkegården.

Den tredje ødekirke er et kapel ved Meløse i Lille Lyngby Sogn i den nu ryddede Capel Skov. Også dette kapel skal have tilhørt Æbelholt Kloster. Det menes nedlagt efter Reformationen, men er endnu ikke lokaliseret.

Dertil kommer Æbelholt Klosterkirke og Sankt Vilhelms Kapel.

Læs mere om kultur i Hillerød Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Hillerød Kommune
• Religion og trossamfund i Hillerød Kommune
• Præstegårde i Hillerød Kommune
• Herregårde og voldsteder i Hillerød Kommune
• Æbelholt Kloster

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker