Skimmelflagermus er en af flere arter af flagermus, der kan træffes i kommuneområdet. Om sommeren holder den ofte til i villakvarterer og åbent land med spredte træer. Om efteråret flytter den ind til byer, gerne med højhuse. Her kan man i det sene efterår være heldig at høre dens parringskald, der nærmest lyder som en rusten cykel, der kører rundt.
.

Greve Kommune præges af kontrasten mellem kyst, by og åbent land. Langs Køge Bugts vidtstrakte strande og mindre klitarealer findes havne med marinaer, og længere inde i landet løber Køge Bugt Motorvejen og jernbaneforbindelser mod København, Køge og Ringsted. Tæt bebyggelse ses på østsiden langs hele kysten, mens omfattende industri- og villabyggeri findes lige vest for den nord-syd-gående hovedfærdselsåre. I stærk kontrast hertil står det åbne landbrugsland omkring Tune, og i det hele taget egnen mellem Køge og Roskilde, hvis opdyrkningsgrad ikke levner plads til skove eller naturarealer af betydning. I de nedlagte grusgravsarealer ved Hedeland i nordvest findes dog et større rekreativt område med beplantninger.

Naturbeskyttelse, fredninger og Natura 2000

I Greve Kommune er 243 områder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3: vandløb, søer, moser, enge, strandenge, heder og overdrev. Tilsammen dækker de 233 ha, svarende til ca. 3,9 % af kommunens areal. Egentlige fredninger i kommunen udgør 455 ha. Den største er fredningen af herregårdslandskabet omkring godset Gjeddesdal, der er fredet af landskabelige hensyn og er et af de få områder på Heden, der er bevaret som et typisk herregårdslandskab med store marker, alléer og parker. Kommunens ældste naturfredning er strandengene ved Hundige Strandvej, der blev fredet i 1934 for at bevare havudsigten fra Hundige Strandvej. I dag ligger Strandparken bag de fredede strandenge. Området er et af de få steder langs Køge Bugt, hvor der ikke er bebyggelse. De resterende naturfredninger ligger i Karlslunde Mose, Mosede Mose, ved Mosede Fort og i Hundigeparken. Der er ingen Natura 2000-områder i kommunen.

Kæmpebjørneklo er indført fra Kaukasus som prydplante. Den er invasiv, og hvor den får lov at brede sig, kan den udkonkurrere andre planter, så der til sidst kun står bjørneklo. Om vinteren, når den visner, ligger jorden derefter nøgen og udsat for erosion. Desuden kan den give alvorlig udslæt, hvis man får saften på huden og udsættes for sollys. Derfor er den uønsket og bekæmpes.

.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Greve Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Natur- og landskabsforvaltning