Politik og planer i Odder Kommune

Da Strukturreformen blev politisk vedtaget i 2004, var Odder Kommune med sine knap 21.000 indbyggere kun en anelse over den undergrænse for selvstændige kommuner, som Strukturkommissionen havde peget på (20.000).

Det betød, at kommunen måtte overveje de fremtidige muligheder. Geografien gjorde, at hvis en videreførelse af kommunen ikke var løsningen, måtte der nødvendigvis findes andre modeller sammen med enten Aarhus, Horsens eller Skanderborg Kommune.

Skanderborg havde allerede orienteret sig mod en sammenlægning med Hørning, Ry og Galten Kommuner med Skanderborg som hovedbyen, og der var i Odder Kommune ikke den store lyst til at engagere sig i dén retning. En sammenlægning med enten Aarhus eller Horsens var der heller ikke den store interesse for, hverken i de to kommuner eller i Odder Kommune, hvor man indså, at man i begge tilfælde ville blive et lille og nok også overset udkantsområde i en stor kommune.

Der var dog alligevel kredse i byrådet og blandt borgerne, som argumenterede for en orientering mod en af de to kommuner. En meningsmåling i Horsens Folkeblad i september 2004 tydede på, at befolkningen var delt i tre omtrent lige store grupper for hhv. sammenlægning med Aarhus, sammenlægning med Horsens og for at fortsætte alene.

Der blev talt om en vejledende folkeafstemning, men hvis meningsmålingen var bare nogenlunde troværdig, kunne det nemt føre til et resultat, der var vanskeligt at tolke, og som ikke ville hjælpe byrådet i beslutningsprocessen. En lokal borger foreslog derfor en prioriteret afstemning, hvor vælgerne også kunne give udtryk for deres sekundære prioriteringer. Ideen er, at hvis der ikke er absolut flertal for én af valgmulighederne, ser man bort fra den mulighed, som har mindst støtte og ser i stedet på de pågældendes andet valg. Det kan ske flere gange. Derfor ender man altid med et absolut flertal for én af valgmulighederne, og det argument overbeviste byrådet.

Den vejledende folkeafstemning fandt sted d. 16. november 2004. Her gik 52 % ind for fortsat selvstændighed, 24 % for sammenlægning med Aarhus og 21 % med Horsens Kommuner. Trods alle forhåndsspekulationer var der altså absolut flertal for at fortsætte alene, hvilket også blev byrådets afsluttende indstilling.

Byrådet har 19 medlemmer, så der skal mindst ti stemmer til for at blive valgt til borgmester ved de konstitueringsforhandlinger, der afgør, hvem der bliver hvad i den nye valgperiode.

Som i mange andre kommuner er Venstre og Socialdemokratiet de dominerende partier i kommunalpolitikken. Socialdemokratiet er over nogle valg gået tilbage fra godt 30 % af stemmerne til ca. 25 %. Omvendt er Venstre gået frem fra ca. 25 % til næsten 40 %. Resten af stemmerne er delt mellem de øvrige partier og ofte også en eller to lokallister. Odder Kommune har derfor fortsat sin tradition tilbage fra 1970 med hyppige borgmesterskift, for det har varieret, hvem af borgmesterkandidaterne der først kunne få flertal. Det er også værd at bemærke, at ingen borgmester hidtil har siddet mere end to sammenhængende valgperioder, og Odder opfattes også derfor som en såkaldt svingkommune.

I perioden, hvor sammenlægningsspørgsmålet blev afgjort, var socialdemokraternes Elvin J. Hansen borgmester, efter at han var blevet genvalgt i 2001 i en snæver afgørelse. En sådan så man også i 2005, da Venstres Niels-Ulrik Bugge kom ind fra sidelinjen og blev borgmester fra d. 1. januar 2006. Fire år senere kom Elvin J. Hansen tilbage, og igen var mandattallene ti mod ni. I 2013 svingede pendulet den anden vej, idet Venstres Uffe Jensen blev borgmester, og igen var udgangspunktet, at en borgmesterkandidat lige kunne få flertal, idet Venstre og Det Konservative Folkeparti fik henholdsvis otte og to mandater. Som tidligere blev den endelige konstituering dog bredere, så normen om, at det er godt med brede konstitueringer, blev overholdt.

Et tilbagevendende stridspunkt har været skolepolitikken, idet oplandsskolerne har været et oplagt spareobjekt for nogle af kommunalpolitikerne, senest da der blev etableret central ledelse af kommunens skoler. Færdiggørelse af skolebyggeri i selve Odder har dog sammen med øvrige besparelser bidraget til en bedre kommunal økonomi. Det førte straks til forslag om bedre normeringer i skolerne, men det kolliderede med, at der skal bruges mere til at sikre inklusion af børn med særlige behov, som er et voksende problem.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Kommuneplanen kom op til kommunalvalget i 2017 under kritik fra SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, som mente, at den prioriterede landbrugets interesser højere end miljøhensyn. Det lykkedes dog alligevel Uffe Jensen og Venstre at fastholde borgmesterposten, igen med den smallest mulige margin. Som tidligere blev den endelige konstituering dog bred.

Ved kommunalvalget i november 2021 gik det ikke længere. Selv om Venstre stadig blev det største parti med syv ud af 19 pladser blev det spinkle blå flertal forvandlet til et spinkelt rødt flertal, og borgmester Uffe Jensen måtte afgive posten til den 46-årige konsulent Lone Jakobi (S), som blev valgt ind i kommunalbestyrelsen første gang i 2013 og blev sit partis borgmesterkandidat fra 2016. Også efter magtskiftet blev der lavet en bred konstituering.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Både udskrivningsprocenten og grundskyldpromillen har været uændret gennem en række år.

Budgettet for 2020‑23 blev vedtaget af 11 af byrådets 19 medlemmer (V, RV, K og DF). Budgettet sigtede mod »at hjemtage effektiviseringsgevinster« for at skabe et råderum til investeringer i kommunens udvikling.

Aldersprofilen i kommunen betyder et lidt større udgiftsbehov end på landsplan, mens de socioøkonomiske faktorer trækker den modsatte vej. Samlet var udgiftsbehovene i 2019 således ca. 4 % lavere end på landsplan.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Det samlede serviceniveau er stort set som på landsplan, og kommunens udgifter på de store udgiftsområder er lidt lavere end på landsplan målt pr. relevant borger, men svarer stort set til niveauet i Region Midtjylland. Dog ligger dagtilbudsudgifterne pr. 0‑10-årig med 30.693 kr. (2018) noget under regionsgennemsnittet på 36.587 kr.

I 2017 vedtog byrådet Kommuneplan 2017‑2029, som bl.a. byggede på en befolkningsprognose, der sagde, at folketallet ville vokse til 23.254 i 2029, svarende til en stigning på knap 5 %. Skal dette mål nås, kræves en indsats på mange områder, ikke mindst i form af flere tilflyttere, som der skal være nye boliger til.

Kommuneplanen har derfor tre centrale omdrejningspunkter: Det gode liv, vækst og udvikling samt økonomisk bæredygtighed. Det skal tilsammen skabe forudsætningerne for, at Odder Kommune kan udvikles som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Under de fire overskrifter Befolkning og service, Klima, Byområder og Det åbne land udfoldes byrådets tanker om de enkelte områder.

Kommuneplanen er blevet fulgt op med en udviklingsplan for perioden 2018‑22 under overskriften »En vækstkommune i balance«. Udviklingsplanen er også tænkt i sammenhæng med FN’s 17 verdensmål og de mange delmål. Det er således et erklæret mål at gøre Odder Kommune til en af de mest grønne og klimavenlige kommuner i landet. Blandt de strategiske satsninger er samtidig udnyttelse af det store potentiale for turisme.

Udviklingsplanen for 2018‑22 har hævet ambitionerne med hensyn til befolkningstallet, hvor målet nu er at komme op på 25.000 indbyggere i 2025.

Odder Kommune vedtog i 2014 en klimatilpasningsplan, der fremhæver fem indsatsområder, herunder Odder og Hou.

Hovedbyen Odder gennemskæres af to åer, der gennem tiden har givet anledning til flere oversvømmelser, bl.a. af Odder Museum og flere boligområder, mens havnebyen Hou er udfordret af stigende havvand, højtstående grundvand og Spøttrup Bæk, der i den nordligste del af Hou føres gennem et dige ud til havet. På baggrund af et kraftigt skybrud d. 14. august 2018, hvor Odder Å gik over sine bredder, vedtog byrådet i 2019 en handlingsplan for klimatilpasning af byen. Der blev afsat 10 mio. kr. til en klimapulje, der bl.a. skal arbejde med projekter omkring Odder Å og Stampemølle Bæk. I 2020 skal der udarbejdes en helhedsplan for Hou.

• Odder Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Odder Kommune

Læs videre om

• Politik, religion og uddannelse 1850-1920
• Politik, uddannelse og social omsorg 1920-1970
• Politik, uddannelse og social omsorg 1970-2007

Læs også om

• Odder Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Odder Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Odder Kommune

Se alle artikler om Politik og planer