Landskabet i Vordingborg Kommune, der omfatter det sydligste Sjælland og Møn, er grundlæggende skabt af isen mod slutningen af sidste istid. Sjællandsdelen deles i en nordøstlig og en sydvestlig del af en højderyg, der med en gennemgående højde på 50-60 m.o.h. strækker sig fra Lundby via Ørslev til Stensved. Højderyggen krones af Kulsbjerge 106 m.o.h. På strækningen mellem Lundby og Udby forekommer en 30 m høj skråning, som danner overgangen fra højderyggen til det lavtliggende moræneland, der udgør en del af den sydvestsjællandske moræneslette. Her findes de laveste dele i Vordingborg Kommune med lavninger Lundby Mose, Køng Mose, Barmose og Ørslev Mose. Egnen øst for højderyggen består af et bakket moræneland, der sænker sig ned mod Præstø Fjord og Bøgestrøm. På det sydøstligste Sjælland skifter landskabet karakter til et småbakket dødispræget landskab, der fures af et par markante dalstrøg, henholdsvis fra Jungshoved Nor og syd om Præstø, og dalstrøget mellem Mern og Bårse.
På Møn afgrænser Borrelavningen Høje Møn fra det øvrige Møns småbakkede moræneland. Omkring Damsholte og Store Damme findes et strøg af langstrakte bakker, som strækker sig i nordvest-sydøstlige retninger til Madses Klint og Hvideklint på øens sydkyst. På Høje Møn, hvor undergrunden består af sammenskubbede kridtflager, er bakkeryggene mere end 80 m over havet og kulminerer i Aborrebjerg. I Møns Klint står kridtflagerne frem som hvide gavle, mens istidsaflejringer danner mellemliggende fald. Bag klinten kan kridtformationerne og faldene følges gennem landskabet som lange bakkerygge og dale. Flere steder i Høje Møns kalkrige jord findes grydeformede jordfaldshuller, der er opstået ved, at nedsivende kulsurt vand har opløst kalken. Herved dannes underjordiske hulrum. Dette ses tydeligt ved klinten Tragten, hvor tragtformede opløsningskegler skaber den særprægede topografi.
De større søer på Østmøn, som Siesø, Hunesø, Store Geddesø og Aborresø, ligger i erosionsdale mellem kridtflagerne og fremtræder i strøg parallelt med kridtflagerne.
