Græssende kvæg ses ved Maderne og Bøndernes Egehoved. Den blandede landskabstype med dels skov, dels enkeltstående træer på kvæggræssede overdrevsarealer samt strandenge er i dag sjælden, men før landboreformerne omkring år 1800 var dette mere almindeligt.
.
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Vordingborg Kommune. Kommunen består af en blanding af jævne bundmoræneflader og mere kuperede dødislandskaber. Flere steder ligger randmorænebakker, der er skubbet sammen foran isen og bl.a. danner Møns Klint og store dele af Knudshoved Odde. Mod nordøst løber en tunneldal, der i dag gennemstrømmes af Risby Å, Tubæk og langsøen Even. De kuperede landskaber blev dannet i slutningen af sidste istid under gentagne fremrykninger og tilbagesmeltninger. Flere steder langs kysten ligger marine aflejringer fra efter istiden, og enkelte havområder som Kostervig er tørlagte.
.
Udsigten mod nordvest fra Aborrebjerg på Møn. I forgrunden ses Hunesø og Jydelejet, som er et af de karakteristiske østmønske overdrev med græssende kvæg. Længere bagude ligger Borrelavningen, som adskiller Høje Møn fra den øvrige del af øen.
.
Geologisk tidlinje over Vordingborg Kommune.
.

Landskabet i Vordingborg Kommune, der omfatter det sydligste Sjælland og Møn, er grundlæggende skabt af isen mod slutningen af sidste istid. Sjællandsdelen deles i en nordøstlig og en sydvestlig del af en højderyg, der med en gennemgående højde på 50-60 m.o.h. strækker sig fra Lundby via Ørslev til Stensved. Højderyggen krones af Kulsbjerge 106 m.o.h. På strækningen mellem Lundby og Udby forekommer en 30 m høj skråning, som danner overgangen fra højderyggen til det lavtliggende moræneland, der udgør en del af den sydvestsjællandske moræneslette. Her findes de laveste dele i Vordingborg Kommune med lavninger Lundby Mose, Køng Mose, Barmose og Ørslev Mose. Egnen øst for højderyggen består af et bakket moræneland, der sænker sig ned mod Præstø Fjord og Bøgestrøm. På det sydøstligste Sjælland skifter landskabet karakter til et småbakket dødispræget landskab, der fures af et par markante dalstrøg, henholdsvis fra Jungshoved Nor og syd om Præstø, og dalstrøget mellem Mern og Bårse.

På Møn afgrænser Borrelavningen Høje Møn fra det øvrige Møns småbakkede moræneland. Omkring Damsholte og Store Damme findes et strøg af langstrakte bakker, som strækker sig i nordvest-sydøstlige retninger til Madses Klint og Hvideklint på øens sydkyst. På Høje Møn, hvor undergrunden består af sammenskubbede kridtflager, er bakkeryggene mere end 80 m over havet og kulminerer i Aborrebjerg. I Møns Klint står kridtflagerne frem som hvide gavle, mens istidsaflejringer danner mellemliggende fald. Bag klinten kan kridtformationerne og faldene følges gennem landskabet som lange bakkerygge og dale. Flere steder i Høje Møns kalkrige jord findes grydeformede jordfaldshuller, der er opstået ved, at nedsivende kulsurt vand har opløst kalken. Herved dannes underjordiske hulrum. Dette ses tydeligt ved klinten Tragten, hvor tragtformede opløsningskegler skaber den særprægede topografi.

De større søer på Østmøn, som Siesø, Hunesø, Store Geddesø og Aborresø, ligger i erosionsdale mellem kridtflagerne og fremtræder i strøg parallelt med kridtflagerne.

Landskabets dannelse

Det voldformede bakkedrag, der udgør rygraden i det sydsjællandske landskab og dets fortsættelse på Vestmøn som langstrakte bakker, opfattes som en randmoræne skabt under et af Nordøstisens genfremstød for omkring 19.000 år siden. Den fremrykkende is brød foranliggende istidslag og højtliggende dele af undergrundens kridt og kalk op i flager, som isen skubbede sammen til en fremtrædende randmoræne. I Hvideklint rager stejltstillede kridtflager 20-25 m op over stranden og vidner om isens pres fra en nordøstlig retning.

I Vordingborg Kommune er den endelige udformning af istidslandskabet knyttet til det seneste isfremstød af den Ungbaltiske Is, det såkaldte Bælthavfremstød. Da det sydøstlige Danmark for mellem 18.000 og 17.000 år siden var dækket af is, gled en gren af den Baltiske Isstrøm nordpå gennem Storebæltlavningen, mens en anden gren gled ind over det østlige og centrale Sjælland. Langt det mes te af det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret som et tæppe af kompakt moræneler hen over Nordøstisens efterladte randmorænebakker uden at udjævne dem nævneværdigt. Da den Baltiske Isstrøm endelig smeltede tilbage til den østlige del af Østersøen, blev det bølgede bundmorænelandskab frilagt, fx omkring Køng, Mern og på Jungshoved i Sydsjælland, samt en markant dal, som en smeltevandsflod på sin vej mod nordvest har gravet ud i isens underlag og formet som en tunneldal, i dag dalstrøget fra Jungshoved Nor via Tystrup-Bavelse Søerne i Næstved Kommune til Saltbæk Vig i Kalundborg Kommune. Isens trinvise tilbagesmeltning blev flere gange afbrudt af kortvarige genfremstød, som i Vordingborg Kommune har sat sig spor i form af randbakker og strøg af småbakker og dødispræget moræne. Det gælder bakke rækkerne på halvøen Knudshoved Odde og de undersøiske rygge Kirkegrund og Venegrunde, der tilsammen udgør en bueformet randmoræne, som bøjer mod vest og sydvest. Det gælder også den store bue af enkeltbakker på toppen af den sydsjællandske højderyg fra Kulsbjerge nordpå via Teglstrup Skov til Bøgebjerg m.fl.

I de første årtusinder efter istiden var Lolland, Falster og Møn landfaste med Sjælland, og det snoede flodlignende Guldborg Sund samt Grønsund og Ulvsund var floddale. Men i Atlantisk tid steg Littorinahavet (Stenalderhavet) ind over de lavest liggende dele af istidslandskabet og trængte op i de tidligere floddale, der forvandledes til sunde. Borre lavningen, der allerede i fastlandstiden rummede en sø, blev til en fjord. Sydøst for Stege overskyllede havet den store sænkning, der nu udgør Stege Nor.

Siden har Sydsjællandskysten og Vestmøns kyst ud mod Storstrømmen, Ulvsund, Stege Bugt og Bøgestrøm ligget godt skjult bag Møn og Falster i læ for østlige og sydvestlige stormvinde, så den bugtede og flige de kyst med halvøer og vige på mange måder svarer til oldtidens kystlinje og afspejler istidslandskabets relief. Uden for kysten hæver det druknede morænelands jævne bakker sig over fladvandet i form af øer som Nyord, Bogø, Farø, Langø, Tærø og Lindholm.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vordingborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber