Aalborg inkl. Nørresundby har en samlet befolkning på 136.017 og et areal på 6.073 ha. Afstanden fra Aalborg til Aarhus i syd er 100 km. Til Skagerrak og Jammerbugten mod nordvest er der 30 km, og østpå til Kattegat ved Hals er der 25 km.
Byen ligger, hvor Limfjorden er smal. Aggersund midt mellem Thyborøn og Hals er endnu smallere end Langerak, som Aalborgs del af Limfjorden hedder, men den gamle færgefart til Nørresundby nord for fjorden, der i dag er en del af storbyen Aalborg, gav forbindelse mellem to velbefolkede og produktive regioner og dermed land- og havnebaseret handel. Besejlingsforholdene gennem Langeraks ca. 10 m dybe rende var også gode, og den blev mere tilgængelig, da Hals Barre fra 1880’erne blev gennemgravet; Aalborg Havn fik national betydning for søfarten på Norge og varetager stadig Grønlandsforbindelsen. Endelig har byen periodevis udnyttet lokale ressourcer i stor stil, først og fremmest sild, ler og kridt, som takket være tilgang af billig arbejdskraft fra landområderne kunne omsættes til kapital. Med folketallets vækst og arbejdsdelingen mellem land og by voksede også det lokale marked og fremstillingen af byggematerialer, skibe og anden jern- og metalindustri.
Den førsteklasses beliggenhed i forhold til trafiklinjer har skabt grundlag for, at byen tidligt udvikledes til et trafikknudepunkt. Hovedbanen gennem Jylland kom til Aalborg i 1869 og blev videreført til Frederikshavn i 1871. Omkring år 1900 blev der udviklet et tæt netværk af baner til nabokøbstæder og andre byer. Også hovedlandevejen og senere motorvejen gennem Jylland krydser Limfjorden ved Aalborg, og der går hoved- og landeveje fra byen i alle retninger. Havnen og lufthavnen spiller begge en vigtig rolle for byen og tiltrækker mange virksomheder.
I byen Aalborgs nyere udvikling er der sket en stor forskydning af erhvervsgrundlaget fra forarbejdning til service i bred forstand, hvor især etableringen af Aalborg Universitetscenter, sammen med satsningen på elektronik- og telefonivirksomhed, er et nybrud, ikke blot i byen, men også i omgivende byer. Alligevel er Aalborgs skyline mere præget af skorstene og byggekraner end af irrede kobberspir. Også i jordhøjde ses industriens spor i form af de søer, som gravning af kridt og ler har efterladt sig. Den største, Rørdal Kridtgrav ved Aalborg Portland i øst, er mere end 1 km2. Et andet særpræg er bakkelandskabet og de flade dalbunde. Aflejringer af skrivekridt ligger i Nordjylland højt, og de dækkes af et tyndt morænelag. Omkring Aalborg findes tre højdedrag af kridt, der blev til øer, da Littorinahavet overskyllede området. Siden hævede landet sig, ved Aalborg 6‑7 m, og de tre øer er nu tre ca. 50‑60 m høje bakkedrag omgivet af Littorinaflader. Sydfra løber Østerå til fjorden, og åmundingen blev tidligt udnyttet som havn; omkring denne voksede Aalborg op.
Midtbyen ligger på den hævede havbund, men ellers er det karakteristisk, at Aalborgs bydele og boligkvarterer ligger på de tre kridtbakker. Den mindste i sydvest bærer en del af bydelen Sydbyen samt Hasseris og Skalborg, på den største mod sydøst ligger Gug, Vejgård og Aalborg Øst, mens Nørresundby nord for fjorden indtager den tredje. Derimod har industrien af transporthensyn hovedsagelig været lokaliseret på Littorinafladerne, hvor også den trafikale infrastruktur, havnene, de fleste motorvejsstrækninger, jernbanerne og lufthavnen vest for Nørresundby befinder sig. Det gælder også for den kommende linjeføring for en ny Limfjordsforbindelse vest om byen og over den kun ca. 2 m høje ø Egholm til lufthavnen.
