I Favrskov Kommune er der 36 kirker, hvoraf flertallet er fra middelalderen. Kun fire er helt eller delvis opført i efterreformatorisk tid. Voldum og Over Hadsten Kirker er opført med delvis brug af ældre bygningsdele, mens Sankt Pauls Kirke i Hadsten og kirken i Ulstrupbro som de eneste er opført på nye kirkesteder.
I Foldby Kirkes døbefont, der formentlig blev anskaffet ved kirkens opførelse i 1100-tallet, er sognebørnene blevet døbt i mere end 900 år. Foruden traditionelle kirkelige handlinger er kirken i løbet af kirkeåret ramme om mange aktiviteter, bl.a. for »englebørn«.
Portalen om den nu blændede syddør i Hammel Kirke. Søjler med attiske baser og reliefdekorerede terningekapitæler bærer en usædvanlig bred 157 cm lang tympanonblok. Tympanonet er smykket af et krucifiks, hvis Kristusfigur står med samlede fødder og er klædt i et folderigt lændeklæde. Han flankeres af en tilbedende engel og en knælende person.
Legenden om de 10.000 martyrer. Udsnit af figurscene i den sengotiske fløjaltertavle i Voldby Kirkes midtskab. Martyrerne kan kendes på deres sparsomme beklædning, der blot udgøres af et lændeklæde, mens deres anfører, Acacius, er fremstillet som biskop. En bøddel er ved at hamre en stok ind i hans øje. Til venstre herfor er en martyr ophængt med hovedet nedad, umiddelbart før han bliver halshugget. Helt ude til venstre træder den hedenske kejser Hadrian, der beordrede nedslagtningen, liget af en martyr under fode.
Står man på Østergade i Hammel, kan man mod vest se tårnet på Hammel Kirke.
Romanske kirker
Hovedparten af områdets kirker er som vanligt for det jyske område bygget af veltilhuggede granitkvadre. Materialet er anvendt i mere end 20 kirker, der er opført over en traditionel grundplan bestående af kor og skib. Røgen Kirkes apsis blev nedrevet i 1864. Vejerslev Kirke har et vestparti opført af jernalkvadre. Ved en omdannelse til en klosterkirke for en ukendt munkeorden blev den forlænget mod øst og fik korsarme mod nord og syd samt apsider på både kor og korsarme. I dag er den søndre korsarm og apsiderne forsvundet.
Granitskulpturen er repræsenteret ved den veludførte sydportal med fire frisøjler i Sall Kirke. Baser og kapitæler prydes af fantasifulde smårelieffer, og døren flankeres af figurudsmykkede karmsten. I Gerning Kirke findes en billedkvader med et relief af den korsfæstede Kristus samt en såkaldt skaktavlkvader, og over norddøren i Rud Kirke er der et særpræget tympanonfelt med et slangelignende ornament, der delvis omslutter et menneske.
Otte kirker er opført af blandet materiale bestående først og fremmest af frådsten, men med supplerende anvendelse af groft tildannet eller rå granit, lim- og kalksten samt jernalkvadre. De karakteriseres ved arkitekturdetaljer i form af rundbuefriser og hjørnelisener. Eksempler herpå er kirkerne i Grundfør, Haldum og Hvorslev, førstnævnte med en endnu bevaret oprindelig tårnunderdel. I en lang række af kommunens kirker findes eksempler på de såkaldte østjyske løvefonte, der forekommer i forskellige og ikke sjældent prægtigt udførte variationer.
Hvorslev Kirke har særdeles interessante kalkmalerier fra tidlig romansk tid, nært beslægtet med de berømte malerier i Råsted Kirke nord for Randers. De bevarede motiver viser i sidealternicherne Mikael Dragedræber i syd og den tronende Maria med barnet i nord. På triumfvæggen er gengivet en apostelrække, og i koret vises billeder fra Jesu liv og andre nytestamentlige scener, bl.a. Barnemordet.
Gotiske kirker
Fra gotisk tid kendes ud over tårne og våbenhuse ingen nybyggerier, men af inventarstykker påkalder en sengotisk fløjaltertavle i Voldby Kirke sig særlig interesse. Tavlen, der oprindelig var opstillet over alteret i en anden kirke, er nu ophængt på skibets nordvæg. Tavlen menes fremstillet i den berømte billedskærer Claus Bergs værksted i Odense omkring 1520-25. Midtfeltets dramatiske og overlegent udførte sceneri viser blindingen af Sankt Acacius og de 10.000 kristnes martyrium, og figurgruppen flankeres af elegant udførte storfigurer af Maria Magdalene og Sankt Acacius.
Kirker i den efterreformatoriske periode
Favrskov Kommunes herregårde har i høj grad sat deres præg på kommunens kirker. Flere af herregårdene har også kapeller, bl.a. Clausholm, hvis kapel er indrettet af enkedronning Anna Sophie i 1731.
Voldum Kirke blev stort set nyopført i 1606.
Hammel Kirke, der i århundreder har været sogne- og begravelseskirke for Frijsenborg Slot, rummer bl.a. et stort epitafium fra 1610 over Valdemar Parsberg og hans familie. Parsberg opførte 1583-86 hovedgården Jernit, det senere Frijsenborg Slot. Epitafiets snitværk er sandsynligvis udført af billedskæreren Mikkel van Groningen, der også er blevet tilskrevet bl.a. prædikestolen i Aarhus Domkirke, mens epitafiets velbevarede malerier er udført af Laurids Andersen Riber. Kirken fik i 1700-tallet et fladt gipsloft med stukornamenter, ligesom en tilbygning på korets østside blev indrettet til kapel med efterhånden otte marmorkister, hvilket er unikt for en landsbykirke.
Et væsentligt element i kirkernes nyere historie er fortællingen om moderniseringen af de såkaldte Frijsenborgkirker i Frijsenborgs opland. Ombygningerne var koncentreret i årene mellem 1860 og 1880. Kendetegnende for disse radikale ombygninger, der på vegne af kirkeejer og lensgreve C.E. Frijs varetoges af bygmester Christen Kiilsgaard, er anvendelsen af røde teglsten i en nyromansk arkitekturstil samt en tagbeklædning af skifer. Oftest blev korbygningerne istandsat, og tårnene nybygget. Til denne store gruppe hører fx Over Hadsten, Lading, Hvorslev og Hammel Kirker.
Sankt Pauls Kirke i Hadsten er opført 1918-19.
Kommunens nyeste kirke er Edvard Peter Thomsens Ulstrupbro Kirke fra 1953. Bygningen, der er opført af gule teglsten i nyromansk stil, blev i 1961 udvidet med kor og tårn. Kirkens inventar blev i 1994 suppleret med et alterbilledtæppe af Ester Bové Reintoft. Et eksempel på en nyere kirkeudsmykning er Sven Havsteen-Mikkelsens altermaleri Korsfæstelsen fra 1970 i Røgen Kirke.
Ødekirker
Mindst otte ødekirker er kendt i Favrskov Kommunes område, deriblandt en klosterkirke. Et nonnekloster af augustinerordenen blev i 1386 stiftet i Søby, men i 1428 var kun én nonne tilbage, og klosteret blev efterfølgende nedlagt. Der var siden en strid om godset i 1460. I dag er klosterkirkens beliggenhed ukendt, men den menes at have ligget på Søbygårds område.
To kirker omtales ikke ved landehjælpen 1524-26 (en landsdækkende pengeskat betalt af kirkerne) eller klokkeskatten 1528-29 (en landsdækkende indsamling af overskydende kirkeklokker til brug for kanonstøbning) og må være nedlagt i det mindste som sognekirker i løbet af middelalderen. Den ene lå i Hinnerup, i det område, hvor Rønnebækskolen langt senere blev bygget, og den anden kaldtes i midten af 1400-tallet »Hinge«. Det er usikkert, om denne ikkelokaliserede Hinge Kirke lå syd for Hinge, hvor stednavnet Kirkebakken findes, eller vest for Askildrup i Ølst Sogn. Eller om der eventuelt har ligget kirker begge steder. Eksistensen af yderligere to kirker antydes dels af 1700-talsefterretninger og -sagn, dels af stednavne indeholdende ordet »Kapel«. Den ene skal have ligget lige nord for Voldum, og den anden syd for Hammel.
Kirken i Njær, der lå i den nuværende Njær Præstegårds have, er ikke omtalt efter 1524. Skjoldelev Kirke nedlagdes efter 1531, hvorefter præstegården blev anvendt af præsten i Lading, Sabro og Fårup Pastorat. I 1550’erne nedlagdes sognekirkerne i Norring, Erslev og Jernit. Stenene fra Erslev blev efterfølgende brugt som fundament for den nye mølle ved Dronningborg.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Favrskov Kommune
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Favrskov Kommune
- Religion og trossamfund i Favrskov Kommune
- Kirkegårde i Favrskov Kommune
- Herregårde og voldsteder i Favrskov Kommune
Se alle artikler om Kirkegårde
Se alle artikler om Kirker
