Alhøje

"Ved Kirken er der [...] Et saakaldet Bonavides Kar, eller Bonaviddet, som det her hedder. Dette er som et Bæger, som et Alterbæger. – Foden og Stangen er som paa et andet Bæger; men Bægeret i sig selv, eller det, hvori drikkevahren skulle være, er 6 Kantet af denne Figur [tegning] mest halvanden Tomer høyt. – Langs op ad Bægeret, hvori den flydende vahre skulde være, er der paa de 6 Kanter ligesom smaa runde Piller, [tegning], med et rundt Hull øverst udi, og er Bægret paa de 6 Sider besatt med smaa Fruentimmer Figurer, som staae alt med den eene Haand i Siden, og med den anden oplyftet om alle 3 Figur udbredte. – De ere en god Tome høye. – Hertil hører endnu et Slags Dexsel, der har dannelse efter et Spiir, ligeledes 6 Kantet, men af saa stort i Omkreds som Bægeret. – Før jeg kom til Stedet var der et Stykke – efter Sigende – som har skuldet hørt hertil, og sidet imellem Bægeret og Spiret; men er nu borte. – For at forebygge den overtroiske Misbrug, som Nogle gjort af dette Bæger, var at drikke deraf, og sk.... deraf, naar de vare blevne syge af Trolde-Stødde, eller knuget den for nære, – har ieg gjemt det i Præstegaarden; Thi da det ere reendt Kobber som har været godt forgyldt, som endnu sees, saa vild det være meget skadeligt."

Fabelen om Bonavidde, som hører til dette Kar er denne:

"Denne Bonde viide, er vitty og meere oplyst Mand, end den almindelige Hob, og som vidste meer, end andre Bønder, boede i Thornegaarden, hvor den føromtalte Gravhøy ligger lige op til. – Han var Søn af en Hav-frue, og vidste altsaa alt, hvad de Underjordiske og Troldene forretog dem, hvilket hd iidelig hindrede. – De forfulgte ham da meget. – En Juuleaften kalder Een ham ud; Hd, som forstod det strax, gaar ud i Gaarden, sætter sig paa sin skarpskoede Hingst, som altsaa, som Hingst, var sikker. – Da han riider uden for Gaarden, leverer Een ham det omtalte Bæger, eller Kar, som han skulet drikke af. – Men han kastede denne drik bagover sig, da nogle draaber, der faldt paa Hestens Læn, strax tog haaret af. – Han reed derpaa i fuld fier-Spring til Kirken, efterfulgt af de Underjordiske, kastede sig af Hesten over Gjærdet, og var nu sikker der til Morgen, da han rejste hjem igjen. – Bægeret forærede han da til Kirken. -"

Ovenstående er uddrag af sognepræst Herman Præsts indberetning til Oldsagskommissionen, 1808.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte J.A. Jørgensen i 1878 Pedersker sogn og beskrev lokaliteten således: "To umiddelbart op til hinanden liggende Gravhøje, lige tæt ved Tornegaarden, saa tæt op til Gaarden, at der mellem Høiene og Gaarden ikke er bredere Plads end at en Vogn netop kan kjøre her....Den anden mindre Høj ligger umiddelbart syd for forrige, den er ikke sløifet aldeles, men stærkt beskadiget. Noget Gravkammer eller Grav er endnu ikke fundet."

Efter vedtagelsen af fredningsloven i 1937 rejste Nationalmuseets folk på ny rundt i hele Danmark. I 1943 var E. Albrectsen i Pedersker sogn, hvor bl.a. rundhøjen blev beskrevet: "Den sydlige bevarede af de oprindelige to "Alhøje". Ligger Vest for Gaardens Vestlænge. I Hønsegaard. Overfladen hullet. Østfoden delvist bortskaaret."

I forbindelse med en restaurering og fredning af Alhøj foretoges en mindre udgravning. Herved fremkom højens centralgrav fra ældre bronzealder. Graven, en bortrådnet trækiste dækket af en stendynge, indholdt et delvis bevaret skelet af et 12-14-årigt barn. Gravudstyret bestod af en bøjlenål og en dobbeltknap, begge ret medtagne. I den sydvestlige del af højen afdækkedes en sekundær grav i form af en oval – og stærkt forstyrret – stenlægning med brændte ben. I toppen af højen fandtes en urne i en lille stenkiste af tynde skiferplader. Foruden brændte ben indeholdt urnen en delvis bevaret barkæske med følgende bronzesager: en ragekniv, en pincet og en kniv, udskåret af en ornamenteret plade. En væsentlig årsag til højens fredning var dens sagnhistoriske betydning. Sagnet fortæller, at på Tornegård fødtes engang en dreng, hvis far var gårdens bonde, men hvis mor var en havfrue. Drengen, der fik overnaturlige evner i fødslen, fik passende navnet "Bonavedde", og det var ham, om hvem det blandt andet fortælles, at han en nat narrede de underjordiske og reddede et kostbart sølvbæger til kirken. De underjordiske kunne ikke komme ind på indviet mark, men da bægeret blev ført over til præstegarden under kirkens restaurering i 1888, forsvandt bægeret. De underjordiske havde benyttet sig af lejligheden til at hente det igen.

""Alhøj", smuk høj, ca. 3,5 m høj og ca. 17 m i tværmål. Græsbevokset, med et par gamle træer, i have."

Fra dette fundsted forefindes der materiale på Antropologisk Laboratorium. Undersøgt af Niels Lynnerup, Antropologisk Laboratorium.

Længde: 2,4 m; bredde: 1 m (opmålt i 1958)

Dækket af en stendynge.