Lysepeers Høi

Ved pløjning op til den noget ødelagte høj ved Gyldensgård fandtes i januar 1869 en jernsegl, som gennem amtmand Vedel indsendtes til Museet for de nordiske Oldsager (senere: Nationalmuseet).

Ved sløjfning af højen i foråret 1869 stødte husmand Hans Peter Hansen på en udstrakt stenlægning, der syntes at dække hele højens bund. Midt på stenlægningen var en lav stendynge, som viste sig at dække over en grav under stenlægningens niveau. Graven var kantet med store sten, og i bunden var lagt et lag stenfliser. De "Kulbrokker", der fandtes i graven, var formentlig rester af en bortrådnet trækiste. Gravgaverne omfattede en guldarmring, et bronzekar (fragmenteret), en bronzedolk i læderskede samt en kniv, en ragekniv og en dobbeltknap, ligeledes af bronze. Desuden fandtes et stykke af ligets (ubrændte) kranium foruden en dyretand. Gårdejeren, kaptajn Rømer, tog vare på de fundne bronzealdergenstande og sørgede for, at de via amtmand Vedel blev indsendt til Museet. Kaptajn Rømer meddelte senere, at der ved den fortsatte sløjfning af højen var fundet yderligere en grav af en lignende, men knap så omhyggelig konstruktion. Også i denne var der "Kulbrokker", dvs. formentlig spor af en trækiste, men ingen oldsager.

I den ødelagte høj fandtes i 1870 en grøn glasperle fra jernalderen, som indsendtes til Museet.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte L. Petersen i 1870 Østermarie sogn og beskrev lokaliteten således: "En temmelig stor, men flad Høi, kaldt "Lysepeers=Høi"(?); den blev aldeles udgravet og sløifet i 1869, og der fandtes en stor Guldring og adskillige Broncesager, som oversendtes til Museet."

Dyretanden fra den rige bronzealdergrav (B 348) bestemtes til at være fra en spækhuggerhval.

Dækket af en stendynge.

Dækket af en stendynge.