Kyster i Ringkøbing-Skjern Kommune

Bunkeranlægget ved Hovvig. For en del mennesker er bunkerne en fast del af det vestjyske kystlandskab, men de er også en seværdighed, der hvert år tiltrækker mange turister og besøgende.
.
Strandfogedgården, Abelines Gård, på Holmsland Klit.
.
Fra Lyngvig Fyr er der udsigt mod syd hen over Holmsland Klit, der afgrænser Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet.
.
Udsigten over sommerhusområdet ved Bjerregård på Holmsland Klit syd for Hvide Sande.
.

Ringkøbing-Skjern Kommune har kyst ud mod såvel Vesterhavet som Ringkøbing Fjord, hvilket giver kommunen en kystlinje på hele 244 km. Overordnet set er kysten en barrierekyst, dvs. en akkumulation af sand, som ligger parallelt med kysten og omslutter og beskytter et bagvedliggende lavere område. Her er der dog tale om to barrieresystemer: dels den ca. 35 km lange tange Holmsland Klit, der danner Ringkøbing Fjords vestlige afgrænsning, dels barrieren ved Kryle fra Krogen til Bækbygård Strand, som afgrænser Vest Stadil Fjord og det tørlagte område nord herfor fra Vesterhavet. Selv om barrieresystemerne oprindelig opstod ved aflejring, er de i dag udsat for erosion.

Fra Vedersø og ned mod Hvide Sande rykker kysten sig årligt 1‑1,5 m tilbage, hvilket bl.a. i 2008 fritlagde fire gamle mandskabsbunkere ved Kryle Strand. Omkring Hvide Sande samler sandet sig op mod den nordlige havnemole, mens der syd for havnen tidligere foregik erosion med en hastighed på 3‑4 m om året. Derfor ligger kysten syd for havnen i dag ca. 300 m længere inde end i nord. Erosionen aftager, efterhånden som man kommer længere sydpå. Kysterosionen skyldes den sydgående materialetransport, som drives af bølgerne, der overvejende kommer fra en vest-nordvestlig retning og har en gennemsnitshøjde på ca. 1,4 m. Ved Vedersø ligger den sydlige materialetransport langs kysten på ca. 1,8 mio. m3 om året og stiger til 2,3 mio. m3 om året ved Nymindegab. Nær kommunens sydgrænse mistes der mere sand, end der bliver tilført ved nordgrænsen, og kystlinjen rykker derfor tilbage med en større rate, end hvad man ville forvente i forbindelse med barrierens migration mod land. Lige syd for Hvide Sande er erosionen endnu større, da molernes placering forhindrer, at der bliver tilført sand nordfra. Molerne blev derfor omlagt 2011‑12, så der i dag ledes mere sand fra nord til kysten syd for havnen.

Som andre steder på Vesterhavskysten har strategien for kystbeskyttelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune i stigende grad ændret sig fra opførelsen af faste konstruktioner som høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse til sikring af kysten med sandfodring. Fodringen har medvirket til, at erosionen er faldet til 1 m eller mindre om året. I perioden 2014‑18 blev kommunens kyster fodret med ca. 0,9 mio. m3 sand om året, hvoraf ca. 40 % er blevet tilført på stranden, mens resten blev udlagt på revlerne for derved at dæmpe kraften i bølgerne.

På de mest eksponerede dele af kysten er strandplanet svagt hældende med 2‑3 revler. Ved Vedersø Klit er der to revler, hvoraf den yderste vandrer mod vest med en hastighed på 15‑20 m/år. Når revlen kommer ca. 600 m væk fra kysten, vil den forsvinde, da der her er for dybt til, at der kan opretholdes revler. Til gengæld vil der blive dannet en ny revle tæt på kysten, mens den tidligere indre revle vil begynde at vandre væk fra kysten.

Stranden præges ofte af vandrende sandbuler, der ligger med ca. 500‑600 m’s mellemrum. Disse sandbuler er koblet til lignende uregelmæssigheder på den inderste revle. Bag stranden findes typisk et 500 m bredt bælte af store parabelklitter, som tidligere vandrede fra vest mod Ringkøbing og Vest Stadil Fjorde. Ved Kryle har kysterosionen skåret i klitterne; nogle steder er de helt forsvundet, og på Holmsland Klit er klitterne mange steder udvisket af sommerhusbyggeri. I området omkring Haurvig kan man dog stadig opleve aktive parabelklitter.

Barriererne på kommunens kyst er lange og kun ca. 1 km brede. På Holmsland Klit er der i dag kun et enkelt lagunegab, og ved Vest Stadil Fjord er der ikke længere forbindelse mellem lagunen og Vesterhavet. Det skyldes, at den store materialetransport langs kysten lukker lagunegabene, samtidig med at det begrænsede tidevand betyder, at mængden af vand, der skal ud og ind af lagunegabene, er beskeden.

Ringkøbing Fjord ligger på en stor smeltevandsslette mellem Skovbjerg Bakkeø og Varde Bakkeø.

Vestenvinden

Bølgerne bruser, og sandet fyger på en blæsende, men solrig dag ved Søndervig Strand sidst i august. I sommerhalvåret er stranden meget populær, men badende skal dog være opmærksomme på revlehuller, der er fordybninger på tværs af revlerne, som gennemstrømmes af den stærke, udadgående strøm.

.

Ringkøbing-Skjern har en af de længste og mest udsatte kyststrækninger blandt kommunerne langs Vestkysten. Når cyklonerne i vestenvindsbæltet går i land, vender marehalm, træer og buske ryggen til. Dyr er mere frie, de står med ryggen til, når vinden raser, men når den løjer af, kan de vende sig og nyde vestsolen.

Vestenvinden sætter vilkårene. I fiskerlejerne, i klitterne og på heden havde bygningerne ryggen mod vest. De skulle ikke risikere noget.

Havnene

Historisk set var Ribe den store Vestkysthavn, Ribe Å gav muligheden. Tidligere var den forblæste vestkyst ellers næsten uden havne bortset fra enkelte steder, hvor huller i klitrækken og sandtangerne gav adgang til roligt vand som i Nymindegab og Hvide Sande ved Ringkøbing Fjord og længere mod nord i Thorsminde og Thyborøn. Op langs kysten var det ellers åernes udmunding i Vesterhavet, der var landingspladser for fiskerne, og i de små fiskerlejer blev åbne både trukket op på stranden.

Siden skabte investeringer og ingeniørkunst Esbjerg Havn, der sammen med jernbanen blev udgangspunkt for eksporten til England. Siden kom nye havneanlæg længere mod nord.

Havet

Bølgerne slog hårdt mod molen ved indsejlingen til Hvide Sande Havn d. 24. december 2016. Første juledag samme år blev Vestkysten ramt af stormen Urd, der blæste med vindstød over orkanstyrke.

.

Havet giver, og havet tager. Kysterosionen er omfattende på dele af Vestkysten: Sommerhuse falder i vandet, og vandet bryder gennem spinkle landtanger. Men havet lægger også til, når havets sandaflejringer på stranden af vestenvinden bliver flyttet til klitlandskaber. Mellem Holmsland vest for Ringkøbing og Blåvand lægges der i stor udstrækning materiale til. Regnskabet går dog ikke op. Arealtabet har siden år 1800 været mere end dobbelt så stort som arealtilvæksten.

Der bygges høfder for at sikre kysterne; de bryder bølgerne og skaber dermed muligheder for sandaflejring, men samtidig sker der ny erosion på høfdens læside. Og byggeriet kan komme i konflikt med kystfredningen. Mange steder er strandene stadig præget af Atlantvoldens bunkers, der nu ligger hulter til bulter og viser, at store sandmængder har flyttet sig

Kunsten

H.C. Andersen med eventyret »Paradisets Have« (1839), Hans Kirk med romanen Fiskerne (1928) og St.St. Blicher med sine rejseskildringer var fascineret af de vilkår, vestenvinden skaber for natur og menneskeliv. De drømte mod vest, men så mod øst; det gjorde ondt i øjnene, når sandet føg. I Karen Blixens Babettes gæstebud (1952) var vilkåret givet; nøjsomhed og afsavn var ikke værd at skrive om, drømmen om det andet indtog scenen.

Vestkystmalerne med deres fokus på fiskere, storm, strandinger og kystliv er en broget skare med Skagensmalerne som de fremtrædende. Også de skildrer livet med vind og nøjsomhed.

Strandingerne

Det statslige danske redningsvæsen blev etableret i 1852 på initiativ af strandings- og sandflugtskommissær Christopher Claudi. Der blev bygget redningsstationer, der sammen med nye fyrtårne udgjorde vigtige dele af en stor, men sen dansk indsats for at mindske forlis.

Vrag og vraggods var en del af befolkningens økonomi. »At malke den blå ko«, hed det. Med lidt held kunne man få fat i nogle vragdele, inden strandfogeden og hans folk kom for at bjerge godset på statens vegne. På strandingsauktionerne blev det bjergede solgt, og auktionsdagen var en festdag, hvor en lang række købere mødte op.

Mange strandede blev reddet ved en modig indsats fra redningsfolk. Alligevel gik mange liv tabt. De, der kom i land som druknede, kan genfindes på kirkegårdene langs kysten. De, der ikke kunne identificeres, blev begravet i klitten i »dødemandsbjerge«.

Sandet

Bilerne på Herningvej mellem Videbæk og Ringkøbing kører d. 23. april 2019 gennem en sandstorm. I Vestjylland kan der opstå sandstorm, hvis der blæser en stærk vind, og vejret er tørt.

.

Vestenvind og sand giver sandflugt og klitdannelser. Når en vandrende klit løb over Holmsland og druknede i Ringkøbing Fjord, lå et lavtliggende stykke slette tilbage og øgede risikoen for tangebrud ved en storm. De problemer, vestenvinden giver på land, er vilkår, som den vestjyske befolkning, Hedeselskabet samt stat og kommuner fortsat arbejder med. De bekæmper den ved at plante hjælme og marehalm i klitterne og ved at bygge læhegn, der løber fra nord til syd. Klitvandringer er der så godt som styr på, men sandflugt og jordfygning er stadig et problem, især om foråret, når de nytilsåede marker er sårbare.

Energien

Vestenvinden er en fjende, men giver også muligheder. Den bringer liv i de vindmøller, man er eksperter i at bygge i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Vestas har sine rødder. De første blev bygget på land, men nutidens over 200 m høje vindmøller placeres til havs, hvor en enkelt årligt kan dække elforbruget i ca. 8.000 husstande.

Når havvindmøller opføres, skal konflikter med ornitologer, fiskere, beboere og skibstrafik håndteres. Samtidig er konkurrencen mellem sort energi og vindenergi blevet en central klimadagsorden.

Vinden

Ringkøbing-Skjern er en af de kommuner, der er uløseligt forbundet med vestenvinden. Fiskerne frygter den. Når den bliver for stærk, kan man ikke komme på havet for at hente fisk, og hvad værre er, så kan det blive svært at komme hjem fra havet. På land skal man dukke sig, når vestenvinden blæser. Men vestenvinden skaber energi og nye muligheder. De globale vindsystemer fortsætter med at fungere. Spørgsmålet er blot, hvordan vi bedst beskytter os mod den insisterende vind – og hvordan vi udnytter den bedre.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster