Baunhøi

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte C. Engelhardt i 1877 Harring sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.17) således: "Middelstor Høi, afgravet om alle Sider; i Høien er en Broncekniv funden. Baunhøi."

Ved undersøgelsen var den nordøstlige del af højen fuldstændig afgravet. Fra den ryddede del var der bortkørt flere hundrede læs sten og enkelte "potter". En enkelt stor randsten var bevaret. På toppen af en naturlig banke frilagdes i den tilbageværende del af højen en stenkiste, som var sat af regelmæssige, flade sten og forsynet med overliggere. Af disse var to bevaret. Kistens bund var brolagt med flade fliser. I dens østlige ende fandtes et 0,6-1 m langt og 5-8 cm tykt sandlag på gravens bund. I kisten lå spredt over det hele enkelte små stumper trækul og umiddelbart på fliserne brudstykker af 3-4 sortglittede lerkar. Desuden indeholdt graven et skjoldhåndtag, en syl, en ragekniv, en ring og et bæltespænde af jern. Lige over den østlige dæksten fandtes 2 jernalderskår og nogle stumper brændte ben. Op imod den store kistens østende var bygget en mindre stenkiste, hvis nordlige sidesten var taget bort. Kisten var formodentlig tømt. På bunden fandtes sand og enkelte stumper kul og brændte ben.

Ca. 1,2 m syd for den stenkiste, Engelhardt frilagde i 1880, fandtes en anden stenkiste med brede, flade dæksten, hvis bund var brolagt med et lag småsten. Kisten var forsynet med lerklining. Midt på bunden lå en bunke brændte ben. Ved dens nordre side var der nedlagt et fuldgrebssværd med grebet mod vest. Det var anbragt i en skede, der smuldrede. De øvrige genstande, en dupsko, en ragekniv, en anden kniv, en pincet, to dobbeltknapper og en bøjlefibel af bronze, lå midt i dyngen. Kun en pilespids af flint fandtes alene i den vestlige ende af graven.

De fundne bronzealdergenstande indsendtes til Oldnordisk Museum (senere: Nationalmuseet) med en udførlig beretning om fundomstændighederne.

I forbindelse med den store landsdækkende herredsberejsning besøgte Aa. Brusendorff i 1912 Harring sogn og beskrev lokaliteten (sb.nr.17) således:

"Anselig udpløjet Høj; i Sæd. E. [ Engelhardt] 1877: Middelstor Høj, afgravet om alle Sider; en Bronzekniv funden. Udgravet af E. 9/9 1880, hvorved fandtes C 4267-72: itubrudt Skjoldhaandtag, Syl, fragm., Kniv, fragm. Ring, Bæltespænde, alt af Jern, samt Skaar af 3-4 Lerkar. Alt laa iflg. Bertn. v. E. (ikke ved hans Sognebeskr) i en 2.25 m. l., 0.8 m. br., 0.6 m. h. Gravkiste med Dæksten og brolagt Gulv, hvorpaa Sagerne laa spredte. Kisten stod i Højens Midte.

Herfra ogsaa B 3862-69 (inds. 1887): velbevaret Sværd, 0.6 l., med støbt Fæste og rhombeformet Dopsko, Ragekniv, Kniv, Niptang, to Dobbeltknapper og en Bøjlenaal, alt af Bronze, samt en smuk Flintpilespids. Alt fandtes i en Gravkiste, c. 1.2 m S. f. den af E. undersøgte, 1.4 m l., 0.6 br., 0.3 d., m. brede Dækstene og Lerklining samt Smaasten i Bunden. Herpaa laa brændte Ben i en Dynge, og heri fandtes Bronzesmaasagerne. Sværdet laa N. herfor med Fæste i V; og Pilespidsen laa mod V."

Længde: 1,41 m; bredde: 0,78 m; højde: 0,31 m (opmålt i 1887)

Længde: 2,25 m; bredde: 0,78 m; højde: 0,59 m (opmålt i 1880)