Får på Busbjerg ved Ulstrup
Får på Busbjerg ved Ulstrup. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Favrskov Kommune

Arealanvendelsen i Favrskov Kommune i hhv. 1789 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 dækkede det dyrkede areal ca. 30 % af kommunens areal. Allerede i slutningen af 1800-tallet var det steget til at dække tre fjerdedele af arealet, hvilket holdt sig frem til efter 2. Verdenskrig. I dag dækker landbrug og gartneri ca. 65 % af kommunen. Omkring år 1800 var ca. 10 % af kommunens areal dækket af hede, men ved slutningen af 1800-tallet var næsten hele hedearealet opdyrket. Desuden er vådbundsarealet, der omkring år 1800 udgjorde ca. 10 % af arealet, i dag halveret. Modsat er skovarealet i kommunen vokset fra ca. 10 % omkring år 1800 til i dag at udgøre ca. 19 %.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Arealanvendelsen i procent i Favrskov Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Favrskov Kommunes frugtbare morænejorder har skabt et typisk østjysk tætbeboet landbrugslandskab med store herregårde og skove på de kuperede partier langs bl.a. Gudenå, Granslev Å, Nørreå og Lilleå. Allerede i middelalderen var landbefolkningen stor og bebyggelsesgraden høj. Det var også her, at flere af de store herregårde blev grundlagt. Opdyrkningsgraden steg støt, og mod slutningen af 1800-tallet dækkede det dyrkede land mere end tre fjerdedele af området. I dag dækker landbrug og gartneri ca. 65 % af kommunens areal. Korn dominerer de dyrkede afgrøder, mens husdyrholdet karakteriseres ved en betydelig konventionel svineproduktion samt en del fjerkræ. Derimod er andelen af kvæg forholdsvis lav.

Kulturlandskabets udvikling

Området, som i dag udgør Favrskov Kommune, har været beboet og udnyttet af mennesker siden oldtiden. I stenalderen drev befolkningen især jagt og fiskeri langs vandløbene. Meget tyder på, at befolkningen holdt sig ved vandløbene, da der frem til jernalderen kun er gjort ganske få fund på de mellemliggende moræneplateauer. Fra jernalderen er der til gengæld gjort en del fund på de østlige plateauer omkring Hadsten og Hinnerup. Stednavnenes endelser viser, at hele kommunen er præget af ældre bebyggelsesnavne fra jernalderen.

Ved middelalderens begyndelse blev der etableret ca. 40 sogne i området. Sognene var forholdsvis små, hvilket vidner om en stor landbefolkning og høj bebyggelsestæthed. Langt hovedparten af området regnes til skov- og overdrevsbygden. Den østlige del hørte dog til agerbygden. Fra området er der kendt seks kirker, som blev nedlagt i middelalderen eller ved Reformationen, formentlig som følge af en befolkningsnedgang. Da en række af kommunens store herregårde har rod i middelalderen, har bøndergodset allerede dengang været attraktivt gods.

Efter Reformationen var kulturlandskabet meget varieret. Der var store og små landsbyer, og i den centrale og nordlige del omkring Skjød og Vellev var der en del enkeltliggende gårde, ligesom der fortsat var flere betydelige herregårde. Blandt dem var Frijsenborg Slot, som blev etableret i 1500-tallet og kom til at dominere hele egnen. I agerbygden i øst havde landsbyerne trevangsbrug, mens de i vest overvejende benyttede sig af regelmæssigt græsmarksbrug.

I 1680’erne udgjorde det opdyrkede land ca. 30 % af arealet, mens engene og hederne omkring år 1800 hver især dækkede ca. 10 %. På samme tidspunkt lå det samlede skovareal lige over 10 % og koncentrerede sig især omkring de mange herregårde. Resten af arealet bestod hovedsagelig af ekstensivt udnyttede græsningsarealer.

Efter landboreformerne blev landbrugsdriften intensiveret, hvilket bl.a. betød, at hederne og de fleste græsningsoverdrev blev opdyrket. I 1881 var over tre fjerdedele af landskabet under dyrkning. Engarealet var faldet et par procentpoint, mens skovarealet var nogenlunde uforandret. De øvrige jorder udgjorde kun knap 5 %.

Omkring 1950 var ca. tre fjerdedele af området stadig dyrket jord, hvorimod engene var reduceret til 3 %. I 1920’erne blev flere af de store herregårdes jorder udstykket til statshusmandsbrug, som med deres karakteristiske parceller og bygningsformer satte præg på kulturlandskabet. Det gjaldt bl.a. Favrskov Hovedgård og Frijsendal, hvor der blev udstykket hhv. 42 og 25 brug.

Jernbanen Aarhus-Randers blev ført gennem kommunen i 1862. Den fik selskab af banerne Langå-Struer i 1863, Aarhus-Hammel-Thorsø 1902‑56 og Laurbjerg-Silkeborg 1908‑71. De mange nye jernbaner førte til dannelsen af et stort antal stationsbyer.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Favrskov Kommune har store bosætningsområder, og i generationer har den centrale placering og de frugtbare jorder understøttet en tæt befolkning. Alligevel udgør bebyggelse og infrastruktur kun 11 % af kommunens areal, hvilket er under landsgennemsnittet på 13 %. Til gengæld ligger andelen af landbrug og gartneri med ca. 65 % af arealet over landsgennemsnittet. Blandt andet pga. Frijsenborgskovene rummer kommunen også et større skovareal end i landet som helhed. I det hele taget præges egnen omkring Hammel af godset Frijsenborg Slot, ligesom også kommunens andre store godser har sat deres tydelige aftryk på landskabet. Det gælder fx Ulstrup i nordvest, Bidstrup ved Laurbjerg i nord, Søbygård vest for Hammel, Clausholm ved Voldum i nordøst og den centralt beliggende Favrskov Hovedgård, der har givet navn til kommunen.

Landskabet domineres i dag af et varieret og åbent landbrugsland med mange større landbrugsejendomme og en betydelig planteavl. Opdyrkningsgraden er særligt høj i nordøst ved Rud, Hadbjerg og Ødum, hvor hhv. 85, 81 og 79 % af arealerne dækkes af landbrug. En betydelig grad af opdyrkning findes desuden ved Gerning, Hvorslev og Vellev i nordvest, hvor hhv. 77, 76 og 74 % er landbrugsland, og ved Sporup, Voldby og Røgen i syd, hvor landbruget dækker hhv. 83, 74 og 74 %. Derimod er andelene af tør og våd natur mere beskedne og koncentrerer sig hovedsagelig på de mest kuperede arealer som skrænter og dalstrøg ned mod vandløb og søer.

Den frugtbare jordbund er overvejende leret. Således præges den højtliggende moræneflade af fint sandblandede lerjorder, selv om den også rummer partier med egentlige lerjorder og større områder med dyrkningsegnede lerede sandjorder. I Nørreådal, Lilleådal og Alling Ådal optræder desuden pletter med sandede jorder samt lavbundspartier med dybe, organiske jorder.

Kornafgrøder udgør 60‑70 % af landbrugsarealet. Markerne dyrkes typisk med vinterhvede eller vinterbyg, som i egnens højtydende planteavls- og svinesædskifter veksler med vinterraps. Til gengæld er andelen af græs, majs og andre grovfoderafgrøder ret lille, da husdyrholdet i kommunen kun rummer forholdsvis lidt kvæg og andre drøvtyggere. I stedet domineres husdyrholdet af fjerkræ og især konventionel svineproduktion med tilhørende kornavl. I 2016 lå andelen af økologisk landbrug på blot 5,8 %, hvilket var betydelig under landsgennemsnittet på 8,1 %, om end den har været stigende i de senere år.

Tidligere var kommunen karakteriseret af få meget store godser og mange forholdsvis små familiebrug. Det gav en gennemsnitlig bedriftsstørrelse, som lå under landsgennemsnittet. De seneste årtiers strukturudvikling har dog betydet, at de mindre erhvervsbedrifter har vokset sig meget større, og selv om der stadig er talrige meget små deltids-, hobby- og beboelsesejendomme, ligger den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i dag over landsgennemsnittet.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Favrskov Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber