I Sværdborg Kirke findes der en helt unik fremstilling af de 15 tegn, eller varsler, der ifølge middelalderlig opfattelse vil komme inden Jordens undergang. Kalkmalerierne med de apokalyptiske billeder er dateret til omkring år 1400 og kan ses i skibets andet fag. Små grupper af folk peger på de forfærdelige naturkatastrofer: I udsnittet her ses i midten, hvordan det regner med blod fra himlen, så menneskene falder om, og nedenunder th. falder stjernerne ned fra himlen. Til højre, i næste kappe, ses, hvordan ilden fortærer Jorden og himlen, angivet med et bølget bånd; nedenfor vises, hvordan træerne sveder blod.
.

Fanefjord Kirke er udsmykket med kalkmalerier fra flere perioder i middelalderen. Særlig opmærksomhed påkalder det såkaldte Elmelundeværksteds udsmykning fra ca. 1500‑20 sig. Motiverne, der bl.a. omfatter Skabelsen, Syndefaldet og Dommedag, illustrerer på meget drakonisk vis, hvilken straf synderne har i vente.

.
.

Da billedskæreren Abel Schrøder d.y. ca. 1640 fik til opgave at lave en altertavle til Vordingborg Kirke, opbyggede han et frodigt billedprogram præget af tidens forkærlighed for dyder og lyder og med udstrakt brug af ungbarokt bruskværk. I storfeltet er en tilbagetrukket Golgatascene, mens en fremskudt nadverscene i det nederste register får en næsten lige så fremtrædende placering pga. dybdevirkningen. Schrøder d.y. fortsatte sit virke i mange år herefter. Hans sidste arbejde menes at være altertavlen til Vetterslev Kirke i Ringsted Kommune fra 1671.

.

Af kommunens 27 kirker stammer 18 fra romansk tid, fem er gotiske, en fra 1700-tallet og tre fra perioden 1840‑1900.

Kirker med romansk oprindelse

Beldringe, Kastrup, Lundby, Sværdborg og Udby Kirker har skib og kor af rå og kløvet kamp, sidstnævnte desuden apsis. Alle ligger vestpå, mens Allerslev, Jungshoved og Skibinge med kor og skib af kridtsten ligger mod nordøst. Mod sydøst og på Møn ligger senromanske kirker med kor og skib af tegl. Foruden den store, tidligere købstadskirke Borre med rigt dekorerede mure er der Kalvehave, Keldby, Køng, Mern, Ørslev og Øster Egesborg samt Magleby, der tillige fik tilføjet et senromansk tvillingetårn.

Skibet på Elmelunde Kirke er bygget i 1000-tallet af blandede natursten. Allerslevs kridtstensmurværk bærer to runeindskrifter. Runer er der også på Bårses døbefont, som er signeret af stenhuggeren Friser Bonde, der også har lavet døbefontene i Kastrup og Lundby.

Kirker i den gotiske periode

De gotiske købstadskirker i Vordingborg og Præstø er bygget af tegl. Vordingborg Kirke har tresidet kor og et kort, tredelt skib samt tårn, våbenhus og sakristi. Den tidligere antoniterklosterkirke i Præstø er et sengotisk langhus med femsidet kor og et sideskib mod syd, prydet af tre sydvendte trappegavle. Stege fremstår som et treskibet anlæg med et kort polygonalt kor af tegl og et tårn stribet i rød tegl og lyst kridt. Der er desuden tre gotiske landsbykirker: Bogø, Bårse og Fanefjord. Alle de romanske kirker fik tilbygninger i gotisk tid, typisk hvælv, tårn og våbenhus, eventuelt sakristi.

Området er usædvanlig rigt på gotiske kalkmalerier, med hovedvægt i senmiddelalderen og med et højdepunkt af fortælleglæde i Elmelundeværkstedet, der virkede ca. 1500‑25. Elmelundeværkstedet har malet i Elmelunde, Keldby og Fanefjord, sidstnævnte en totaludsmykning uden sidestykke. Andre bemærkelsesværdige udsmykninger ses i Sværdborg fra omkring år 1400, Vordingborg fra ca. 1465 og Stege fra 1494.

Keldbys fløjaltertavle er fra ca. år 1500, mens flere kirker har korbuekrucifikser. Bemærkelsesværdige er det unggotiske krucifiks i Ørslev, det store lidelseskrucifiks fra Elmelunde, som nu er på Nationalmuseet, og krucifiksgruppen fra ca. år 1500 i Lundby. Ørslev har et sjældent monstransskab med en Mariafigur, mens Kastrup har et dørringbeslag med dyrehoved fra ca. år 1300.

Kirker i den efterreformatoriske tid

Damsholte Kirke blev bygget 1741‑43 i rendyrket rokokostil, tegnet af Philip de Lange. Køng blev ombygget i nyklassicistisk stil i 1792. Den lille ottekantede gulstenskirke på Nyord fra 1846 er tegnet af Otto Michael Glahn, hvis søn H.C. Glahn tegnede kirkerne Stensby 1890‑91 og Svinø i år 1900 i enkle historiske stilarter.

Skibinge har en gotisk præget prædikestol fra ca. 1550, mens Keldbys prædikestol fra 1586 bl.a. bærer billeder af Martin Luther og Philipp Melanchthon. Omkring år 1600 fyldtes middelalderkirkerne med træskåret inventar udført af lokale mestre fra Vordingborg eller Næstved. Abel Schrøder d.y. udførte bl.a. bruskbarokke altertavler i Vordingborg ca. 1640 og i Præstø i 1656. En landsbysnedker i Beldringe, Rasmus Dam, lavede i ca. 1730 altertavlerne til Lundby og Beldringe Kirker. Damsholte har et helstøbt inventar fra 1743, mens Køng er nyindrettet i 1792. I løbet af 1800-tallet tilkom nyt inventar, men de fleste kirker præges fortsat af 1600-talsudstyr.

Af moderne udsmykninger kan fremhæves Sven Havsteen-Mikkelsens alterkors og glasmosaik i Stege Kirke fra 1990 og hans altermaleri med Golgatamotiv i Damsholte fra 1993, Bodil Kaalunds malerier på stolegavle og pulpitur i Allerslev fra 1993 og Tine Teglbjærgs alterbord i Magleby Kirke fra 2016.

Ødekirker

Fra den sydsjællandske del af Vordingborg Kommune kendes otte ødekirker. Af disse var to landsbykirker. Den ene lå i Risby i Bårse Sogn og omtales som et øde kapel i 1556, hvor der blev givet en nedrivningstilladelse. Dele af kirkegården blev udgravet i 1986. I Smidstrup i Jungshoved Sogn lå den anden, der omtales i 1489. Den må have fungeret som kapel i en længere periode og er nedlagt senest ved Reformationen.

Fra Præstø kendes et Sankt Gertruds Kapel med kirkegård, og i 1550 gav kongen det til byen til nedrivning. Det har sandsynligvis ligget i byens vestlige del.

Fem ødekirker har ligget i Vordingborg. En af disse er Sankt Andreas, der lå på borgen og omtales som både byens kirke og kapel. Den blev nedlagt i anden halvdel af 1500-tallet og nedrevet i 1718. Kirken var bygget som en romansk teglstenskirke med apsis og sandsynligvis tårnparti. Den fik senere en korforlængelse, et sakristi i nord og et sydkapel. På borgen blev der i 1990’erne desuden fundet en tidlig kirkegård nedlagt før år 1200. Byen har også haft et sortebrødrekloster, hvis beliggenhed ikke er kendt, samt et helligåndshus og en Sankt Jørgensgård. De to sidste blev begge nedlagt efter Reformationen.

I Stege på Møn lå Sankt Gertruds Kirke, som blev nedlagt ved Reformationen. På Rødstensnakke lidt nord for byen lå desuden et kapel, der blev omtalt i 1510 og stod som ruin i 1670, da folk stadig søgte helbredelse der. Yderligere tre kirker på Møn, som blev nedlagt i 1500‑1600-tallet, har ligget ved hhv. Stege Nor, i Spejlsby (Øde Kirke) i Keldby Sogn og i Hårbølle på sydvestspidsen af øen.

Nyord Kirke er med sin usædvanlige ottekantede grundplan skabt til et ledigt grundstykke midt i landsbyen Nyord. Lokale kræfter stod bag byggeriet, og kirken kunne indvies d. 16. december 1846. En umiddelbar parallel til kirken er den ligeledes ottekantede Frederiksberg Kirke, opført 1732-34.
.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Odsherred Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker