Kort over Amager Vest.
.
Kort over Københavns bydele.
.
Befolkningsudviklingen i Amager Vest 1801-2019.
.

Befolkning og areal i Københavns Kommunes bydele (2019).

.
Den ca. 3,5 km lange Amagerbrogade løber fra Christmas Møllers Plads ved Christianshavns Vold på grænsen til Indre By og mod sydøst forbi Sundbyvester Plads til kommunegrænsen til Tårnby Kommune, hvor den skifter navn til Amager Landevej. Amagerbrogade er centrum for handel og servicer for indbyggerne i både Amager Øst og Amager Vest og markerer samtidig grænsen mellem de to bydele.
.
Et let skydække formår ikke at bremse solskinnet nævneværdigt på en lun junidag, hvor badegæsterne flokkes om havnebadet på Islands Brygge. Det velbesøgte havnebad, som åbnede i 2002, har plads til 600 badegæster og omfatter bl.a. et 75 m langt motionsbassin, et børnebassin og udspringsplatforme i hhv. 1, 3 og 5 m’s højde. Havnebadet holder åbent mellem d. 1. juni og d. 31. august, og der er gratis adgang.
.

Amager Vest grænser i nord til Stadsgraven, mod øst til Amagerbrogade, mod syd og øst til Tårnby Kommune og mod vest til Sydhavnen og Kalvebodløbet.

Faktaboks

Areal
19,4 km²
Befolkningsudvikling
49.481 personer (1950), 44.996 personer (1980), 75.214 personer (2019)
Befolkningstæthed i bydelen
3.877 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
7.319 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i bydelen
35,1 år (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
36 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
254.734 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
246.412 kr. (2018)
Bydelens socialgruppe
2
Kommunens socialgruppe
3
Medlemmer af folkekirken i bydelen
53,1 %
Medlemmer af folkekirken i kommunen
53,3 %

Bydelen er forbundet med Indre By via Langebro og Knippelsbro, mens Sjællandsbroen og Kalvebodbroerne forbinder Amager med hhv. Vesterbro-Kongens Enghave og Avedøre i Hvidovre Kommune. De bløde trafikanter kan skyde genvej ved at benytte Bryggebroen, Cykelslangen eller Slusen, hvis de skal passere Sydhavnen. Metrolinjen, der har endestation på Vestamager, holder også på Islands Brygge, ved DR Byen, Sundby, Bella Center og Ørestad, der også er station for det regionale Øresundstog. Havnebussen stopper ved Bryggebroen.

Indtil omkring 1870 var bebyggelsen koncentreret i landsbyen Sundbyvester. Den vigtigste gade var Amagerbrogade, der var den eneste direkte udfaldsvej fra Indre By, indtil Langebro og Amager Boulevard var færdiganlagt i 1907.

Amagerbrokvarteret nord for Norgesgade-Prags Boulevard blev det yngste af Københavns brokvarterer, da den militære demarkationslinje først blev ophævet på Amager i 1909.

Et konsortium, A/S Amagerbro, anlagde i 1910’erne store etageejendomme langs Amagerbrogade i 4-5 etagers højde, og der var forbud mod side- og baghuse. Gadenettet var indrettet efter en samlet plan, så det tog hensyn til Amagerbanen, som det ses af gaden Svinget. Den sydligere del af Amagerbrogade blev allerede i 1890’erne bebygget med etageejendomme, der vekslede med villaer og enkelte fabrikker. Bag hovedstrøget lå der bl.a. en række byggeforeningshuse med havelodder i Sverrigsgade, Brigadevej og Finlandsgade, som stadig eksisterer. Eberts Villaby anlagt i årene 1895‑1910 bag trekanten Englandsvej, Amagerbrogade og Dronning Elisabeths Allé er også et eksempel på et privat anlagt boligkvarter.

Tvangsarbejdsanstalten Sundholm åbnede i 1908 og havde tvangsarbejde helt frem til 1976. I år 2000 blev Sundholm nedlagt og splittet op i botilbud, et herberg og et beskæftigelses- og rådgivningscenter. Mange frivillige er i dag tilknyttet de tre institutioner, som hjælper et stort antal socialt udsatte borgere.

Amagerbrogade er stadig Amagers vigtigste handelsstrøg med velholdte etageejendomme, hvoraf mange har tårne og udsmykninger, samt forretninger og et voksende caféliv i stueetagen.

En stor del af Amager Vest ligger på opfyldt område. Materialet kom fra opgravning af havneløbet og fra den københavnske dagrenovation, der benyttede denne del af Amager som losseplads.

Islands Brygge ligger på opfyldt terræn ud til Sydhavnen og indrammes af Amager Boulevard, Amager Fælled og Rundholtsvej.

Hvor Islands Brygge ender, er et nyt boligkvarter, Havnevigen, påbegyndt tidligt i 2010’erne syd for Hilmar Baunsgaards Boulevard. En kunstig vig er udgravet vinkelret på Sydhavnen med en lille sandbadestrand, der omkranses af ejerboliger, dvs. rækkehuse i flere etager inspireret af de københavnske Kartoffelrækker, og af lejlighedsblokken Strandtorvet. Hertil kommer tre runde højhuse på 11, 14 og 16 etager, de kvadratiske tvillingtårne Sirius på 14 etager, der skal være indflytningsklare i 2021, og det 15 etager høje boligtårn Bryggeblomsten. Endnu sydligere ligger Nokken, et selvbyggerområde fra 1920’erne. Syd for Nokken ligger Københavns største haveforening, Sønderbro, med 300 lejemål.

Urbanplanen med ca. 2.600 almennyttige boliger er opført som montagebyggeri i perioden 1965‑71 og er placeret syd for Peder Lykkes Vej mellem Røde Mellemvej og Englandsvej. Det var tiltænkt, at man inden for området kunne leve livet fra vugge til grav. Men udviklingen gik ikke som forventet, området fik prædikat af (indvandrer) ghetto og rummede mange socialt udsatte. Siden årtusindskiftet er der foregået et kvarterløft, som stadig pågår.

Ørestad er 5 km lang og ligger øst for Islands Brygge og syd for Njalsgade. Parallelt med metroen fra nord til syd løber Ørestads Boulevard gennem området, som inddeles i fire kvarterer: Ørestad Nord, Ørestad Fælled Kvarter, Ørestad City og Ørestad Syd.

I Ørestad Nord ligger Københavns Universitet Søndre Campus, hvis første betonbygninger fra 1970’erne er delvis erstattet og suppleret af en række aflange, høje og lyse bygninger. I området ligger også IT-Universitetet, to kollegier, DR Byen og Koncerthuset.

Amager Fælled ligger 3 km fra Indre By. Et foreløbigt politisk kompromis vedrørende Fælledens anvendelse er indgået i Kommuneplanen for 2019, hvorefter Vejlands Kvarter skal anlægges, hvor Danhostel Copenhagen Amager ligger i dag. Herefter skal naturområdet være friholdt for yderligere byggeri.

Ørestad City, der markeres af det 81 m høje Ferring Tower er stadig en stor byggeplads. Flere tårne er på vej. Ved udstillings- og kongrescenteret Bella Center Copenhagen og hotellet Bella Sky skal der etableres et nyt kvarter, Bellakvarter, med boliger og erhverv.

Ørestad Syd er især kendt for Københavnsområdets nye multifunktionelle hal Royal Arena, men også for boligbyggerierne 8TALLET og Stævnen.

Sportslivet i Amager Vest udøves bl.a. i Sundby Idrætspark og på Royal Golfcenter.

Betydning af bydelsnavnet Amager Vest

Bydelsnavnet Amager er oprindelig et ø-navn. Navnet optræder tidligst i kong Knud den Helliges gavebrev dateret 1085 (afskrift 1100-tallet), hvor formen, som også i et lidt yngre dokument fra 1135, er Amacum. I Kong Valdemars Jordebog fra *1231 (afskrift ca. år 1300) skrives navnet Amakæ svarende til senere middelalderformer som 1313 Amaghæ, 1417 Amaghe og 1518 Amage landh. Ældste belæg, som viser udlydende -r, er 1523 Amagher. Forleddet er identisk med et gammelt navn på det smalle farvand mellem Sjælland og Amager, gammeldansk *Ami, dannet til en ordrod med betydningen »gnide imod, berøre«. Efterleddet er substantivet hage i betydningen »fremspring, pynt«, og pynten er sikkert identificeret som øens sydligste pynt, det nuværende Aflandshage. Det retningsangivende adjektiv vest er en ny, administrativ tilføjelse. Navnets betydning er »Amager(bydelen) mod vest«.

Mere om stednavne i kommunen

Natur og landskab

Størstedelen af Amager Vest dækkes af Amager Fælled og den nordlige del af Kalvebod Fælled, hvilket gør bydelen til Københavns grønneste. Det var først med inddæmningen af den østlige del af Kalveboderne 1939‑43, at Amager Vest fik sin nuværende størrelse. Inddæmningen skabte bl.a. den sydvestlige del af Amager Fælled, området, der i dag huser Ørestad, samt Kalvebod Fælled, hvoraf dog kun den nordlige fjerdedel når op i bydelen.

I forbindelse med anlæggelsen af Ørestad blev der også anlagt en golfbane vest for det bebyggede areal. Lundene og de mange vandhuller, som ligger inde mellem de kortklippede baner, er i dag levested for en række forskellige dyr og planter. Eksempelvis yngler skovhornugle, nattergal og græshoppesanger i området, mens vandhullerne bl.a. fungerer som yngleplads for grågæs og blishøns. Desuden kan man visse steder støde på sjældne planter som priklæbet gøgeurt, hjertegræs og slangetunge.

På et gammelt jorddepot for enden af Selinevej er kommunen ved at anlægge en ny, ca. 14 ha stor byskov. Indtil videre er der plantet over 50.000 træer, og når byskoven står færdig, vil den bestå af mere end 30 forskellige slags træer og buske. De omfatter bl.a. valnød, ægte kastanje og flere mellemeuropæiske arter af eg, som pga. klimaforandringerne forventes at få Danmark som naturligt spredningsområde. I området er der registreret 31 arter af vilde bier, heriblandt sjældenheder som tornbi, plettet panserbi, tagrørsmaskebi og ærtehvepsebi. Desuden yngler gul vipstjert og tornsanger med flere par.

Ørestad rejser sig op over den flade, inddæmmede Kalvebod Fælled, hvor den mod syd markerer overgangen mellem bydelen Amager Vest og Tårnby Kommune. Samtidig trækker Ørestad en skarp linje mellem naturen og den betydelige byudvikling i Amager Vest, som blev indledt i første halvdel af 1990’erne, men hvis udbygning for alvor tog fart i begyndelsen af 2000-tallet.

.

Kultur

Sjællandsbroen over havneløbet i Københavns Havn forbinder Sjælland med Amager og bydelene Vesterbro-Kongens Enghave og Amager Vest. Broen blev åbnet i 1959.

.

Amager Vest er primært et beboelsesområde med mange etageejendomme fra ca. år 1900 og frem, bl.a. omkring handelsgaden Amagerbrogade. Men her er også kvarterer, der er anlagt senere, bl.a. Urbanplanen fra årene 1965‑71 og Ørestad, der begyndte at vokse frem i begyndelsen af 1990’erne. Havnebadet og Havneparken ved Islands Brygge er populære udflugtssteder. En række spektakulære bygninger er siden år 2000 skudt op i Amager Vest, bl.a. 8TALLET, VM Husene, DR Koncerthuset og Tietgenkollegiet.

Amager Bladet er den største bydelsavis i Københavns Kommune, og i bydelen er opstillet markante kunstværker af bl.a. Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard og Kirsten Ortwed.

Mere om kultur i bydelen

Samfund og erhverv

Amager Vest har siden årtusindskiftet været Københavns største vækstområde i kraft af primært Ørestad, men også de mange nybyggerier på Islands Brygge. En afgørende forudsætning har været den faste forbindelse over Øresund (åbnet år 2000) og dens landanlæg i form af jernbane og motorvej (åbnet 1997‑98) samt ikke mindst metrolinjen M1 (åbnet 2002), der har forbundet Vestamager Station med centrum og med i alt seks stationer i bydelen.

Den massive tilflytning af virksomheder og de mange nye boliger har helt forvandlet bydelen og været en central del af den udvikling, der siden 1990 har skabt ny vækst og en styrket økonomi i Københavns Kommune. Samlet har det gjort Amager Vest til en bydel, der socioøkonomisk er kommet på niveau med Østerbro.

Mere om samfund og erhverv i bydelen

Videre læsning

Læs mere om bydele i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder