Amager Vest grænser i nord til Stadsgraven, mod øst til Amagerbrogade, mod syd og øst til Tårnby Kommune og mod vest til Sydhavnen og Kalvebodløbet.
Faktaboks
- Areal
- 19,4 km²
- Befolkningsudvikling
- 49.481 personer (1950), 44.996 personer (1980), 75.214 personer (2019)
- Befolkningstæthed i bydelen
- 3.877 personer/km² (2019)
- Befolkningstæthed i kommunen
- 7.319 personer/km² (2019)
- Gennemsnitsalder i bydelen
- 35,1 år (2019)
- Gennemsnitsalder i kommunen
- 36 år (2019)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
- 254.734 kr. (2018)
- A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
- 246.412 kr. (2018)
- Bydelens socialgruppe
- 2
- Kommunens socialgruppe
- 3
- Medlemmer af folkekirken i bydelen
- 53,1 %
- Medlemmer af folkekirken i kommunen
- 53,3 %
Bydelen er forbundet med Indre By via Langebro og Knippelsbro, mens Sjællandsbroen og Kalvebodbroerne forbinder Amager med hhv. Vesterbro-Kongens Enghave og Avedøre i Hvidovre Kommune. De bløde trafikanter kan skyde genvej ved at benytte Bryggebroen, Cykelslangen eller Slusen, hvis de skal passere Sydhavnen. Metrolinjen, der har endestation på Vestamager, holder også på Islands Brygge, ved DR Byen, Sundby, Bella Center og Ørestad, der også er station for det regionale Øresundstog. Havnebussen stopper ved Bryggebroen.
Indtil omkring 1870 var bebyggelsen koncentreret i landsbyen Sundbyvester. Den vigtigste gade var Amagerbrogade, der var den eneste direkte udfaldsvej fra Indre By, indtil Langebro og Amager Boulevard var færdiganlagt i 1907.
Amagerbrokvarteret nord for Norgesgade-Prags Boulevard blev det yngste af Københavns brokvarterer, da den militære demarkationslinje først blev ophævet på Amager i 1909.
Et konsortium, A/S Amagerbro, anlagde i 1910’erne store etageejendomme langs Amagerbrogade i 4-5 etagers højde, og der var forbud mod side- og baghuse. Gadenettet var indrettet efter en samlet plan, så det tog hensyn til Amagerbanen, som det ses af gaden Svinget. Den sydligere del af Amagerbrogade blev allerede i 1890’erne bebygget med etageejendomme, der vekslede med villaer og enkelte fabrikker. Bag hovedstrøget lå der bl.a. en række byggeforeningshuse med havelodder i Sverrigsgade, Brigadevej og Finlandsgade, som stadig eksisterer. Eberts Villaby anlagt i årene 1895‑1910 bag trekanten Englandsvej, Amagerbrogade og Dronning Elisabeths Allé er også et eksempel på et privat anlagt boligkvarter.
Tvangsarbejdsanstalten Sundholm åbnede i 1908 og havde tvangsarbejde helt frem til 1976. I år 2000 blev Sundholm nedlagt og splittet op i botilbud, et herberg og et beskæftigelses- og rådgivningscenter. Mange frivillige er i dag tilknyttet de tre institutioner, som hjælper et stort antal socialt udsatte borgere.
Amagerbrogade er stadig Amagers vigtigste handelsstrøg med velholdte etageejendomme, hvoraf mange har tårne og udsmykninger, samt forretninger og et voksende caféliv i stueetagen.
En stor del af Amager Vest ligger på opfyldt område. Materialet kom fra opgravning af havneløbet og fra den københavnske dagrenovation, der benyttede denne del af Amager som losseplads.
Islands Brygge ligger på opfyldt terræn ud til Sydhavnen og indrammes af Amager Boulevard, Amager Fælled og Rundholtsvej.
Hvor Islands Brygge ender, er et nyt boligkvarter, Havnevigen, påbegyndt tidligt i 2010’erne syd for Hilmar Baunsgaards Boulevard. En kunstig vig er udgravet vinkelret på Sydhavnen med en lille sandbadestrand, der omkranses af ejerboliger, dvs. rækkehuse i flere etager inspireret af de københavnske Kartoffelrækker, og af lejlighedsblokken Strandtorvet. Hertil kommer tre runde højhuse på 11, 14 og 16 etager, de kvadratiske tvillingtårne Sirius på 14 etager, der skal være indflytningsklare i 2021, og det 15 etager høje boligtårn Bryggeblomsten. Endnu sydligere ligger Nokken, et selvbyggerområde fra 1920’erne. Syd for Nokken ligger Københavns største haveforening, Sønderbro, med 300 lejemål.
Urbanplanen med ca. 2.600 almennyttige boliger er opført som montagebyggeri i perioden 1965‑71 og er placeret syd for Peder Lykkes Vej mellem Røde Mellemvej og Englandsvej. Det var tiltænkt, at man inden for området kunne leve livet fra vugge til grav. Men udviklingen gik ikke som forventet, området fik prædikat af (indvandrer) ghetto og rummede mange socialt udsatte. Siden årtusindskiftet er der foregået et kvarterløft, som stadig pågår.
Ørestad er 5 km lang og ligger øst for Islands Brygge og syd for Njalsgade. Parallelt med metroen fra nord til syd løber Ørestads Boulevard gennem området, som inddeles i fire kvarterer: Ørestad Nord, Ørestad Fælled Kvarter, Ørestad City og Ørestad Syd.
I Ørestad Nord ligger Københavns Universitet Søndre Campus, hvis første betonbygninger fra 1970’erne er delvis erstattet og suppleret af en række aflange, høje og lyse bygninger. I området ligger også IT-Universitetet, to kollegier, DR Byen og Koncerthuset.
Amager Fælled ligger 3 km fra Indre By. Et foreløbigt politisk kompromis vedrørende Fælledens anvendelse er indgået i Kommuneplanen for 2019, hvorefter Vejlands Kvarter skal anlægges, hvor Danhostel Copenhagen Amager ligger i dag. Herefter skal naturområdet være friholdt for yderligere byggeri.
Ørestad City, der markeres af det 81 m høje Ferring Tower er stadig en stor byggeplads. Flere tårne er på vej. Ved udstillings- og kongrescenteret Bella Center Copenhagen og hotellet Bella Sky skal der etableres et nyt kvarter, Bellakvarter, med boliger og erhverv.
Ørestad Syd er især kendt for Københavnsområdets nye multifunktionelle hal Royal Arena, men også for boligbyggerierne 8TALLET og Stævnen.
Sportslivet i Amager Vest udøves bl.a. i Sundby Idrætspark og på Royal Golfcenter.